Vinteren var ikke engang officielt kommet, og drengene var allerede ved at blive rastløse. Få dage efter at en snestorm havde begravet Springfield, Massachusetts, i sne, hærgede et yderst smitsomt tilfælde af hyttefeber den internationale YMCA-træningsskole (International Young Men’s Christian Association). De uregerlige elever gik rundt på gangene og ville ikke falde til ro. Selv et modificeret spil fodbold i gymnastiksalen formåede ikke at brænde deres overskydende energi af.

James Naismith, en kandidatstuderende på andet år, der for nylig var blevet udnævnt til idrætslærer, tog imod en lærers udfordring om at udvikle et spil, der kunne holde eleverne aktive i vintermånederne. Den 31-årige canadier fra Canada trak på sin viden om rugby, lacrosse og et barndomsspil kendt som “duck on a rock”, der kombinerede tagfatning med kast, for at drømme om en ny sport.

Den 21. december 1891 ryddede Naismith idrætsudstyret fra gymnastiksalens trægulv og tog en fodbold op. Han bad en vicevært om to firkantede kasser, men det bedste, viceværten kunne gøre, var at skaffe et par ferskenkurve, som Naismith monterede på det nederste gelænder på gymnastiksalens balkon, ca. 3 meter over jorden.

Basketballens opfinder, Dr. James Naismith, står på en mark med en bold og en kurv. (Credit: Bettmann/Getty Images)

“Jeg kaldte drengene ind i gymnastiksalen, delte dem op i hold på ni og gav dem en lille fodbold,” huskede Naismith i et radiointerview fra 1939, der blev sendt på WOR-AM i New York City. “Jeg viste dem to ferskenkurve, som jeg havde sømmet op i hver ende af gymnastiksalen, og jeg fortalte dem, at idéen var at kaste bolden ind i modstanderholdets ferskenkurv. Jeg fløjtede, og det første spil basketball begyndte.”

Den eneste regel, som Naismith gav drengene, var at få bolden ned i bunden af ferskenkurven, hvorfra den blev hentet af eleverne på balkonen. Manglen på retningslinjer viste sig dog hurtigt at være problematisk. “Drengene begyndte at tackle, sparke og slå i clinches. Inden jeg kunne trække dem fra hinanden, blev en dreng slået ud, flere af dem fik sorte øjne, og en enkelt fik en skulder forstuvet. Det var helt sikkert mord,” sagde Naismith i udsendelsen fra 1939, som menes at være den eneste eksisterende optagelse af hans stemme.

Spillet kan have været hårdt, men det var sjovt. “Efter den første kamp var jeg bange for, at de ville slå hinanden ihjel, men de blev ved med at plage mig om at lade dem spille igen, så jeg fandt på nogle nye regler,” huskede Naismith. Idrætslæreren satte sig ned og udtænkte 13 regler for sin opfindelse og gav dem til sin sekretær, som skrev dem ned på to sider, som han satte op i gymnastiksalen.

Den vigtigste regel var, at der ikke måtte løbes med fodbolden. Den kunne kun kastes eller slås fra det sted, hvor den blev fanget. “Det stoppede tackling og slugging,” sagde Naismith. “Vi afprøvede spillet med disse regler, og der var ingen tilskadekomne. Vi havde en fin, ren sport.”

Dr. James Naismith underviser to kvinder i at spille basketball. (Kilde: George Rinhart/Getty Images)

Naismith havde overvejet at indføre frikast som straf for hold, der begik fejl, men fandt ud af, at “efter lidt øvelse kunne en god kaster næsten hver gang konvertere det til et mål”. I stedet for krævede de oprindelige regler, at en spiller, der begik to på hinanden følgende fejl, inden der blev scoret en kurv, skulle sidde ude indtil det næste mål. Tre på hinanden følgende fouls af et hold resulterede i en scoring til modstanderne. Der måtte ikke være “nogen form for skulderpres, fastholdelse, skubning, snublen eller slag på nogen måde” i spillet, som bestod af to halvlege på 15 minutter.

Trods studerendes forslag om at kalde spillet “Naismith Ball”, gav den beskedne opfinder sporten et navn med to ord – “basketball”. I en artikel, der blev bragt i The Triangle-udgaven af 15. januar 1892, som blev distribueret til YMCA’er over hele landet, beskrev Naismith i detaljer sine 13 regler for et “nyt boldspil”, der “kræver fysisk dømmekraft og koordinering af alle muskler og giver en alsidig udvikling.”

Naismiths opfindelse slog hurtigt an i andre YMCA’er og spredte sig til collegecampusser for at blive det hurtigst voksende spil i idrætshistorien. Basketball var heller ikke kun for drengene. Fra sportens begyndelse spillede kvinder klædt i bluser og bloomers spillet, som Boston Globe i 1893 fandt, at det var en “meget rimelig feminin erstatning for fodbold.”

I 1898 blev Naismith ansat som den første basketballtræner for mænd på University of Kansas. (Ironisk nok er han den eneste herretræner i programmets historie, der har haft en tabende rekord). I løbet af sin ansættelse oplevede han, at hans 13 regler begyndte at udvikle sig. Bundene blev til sidst skåret ud af ferskenkurvene for at gøre dem til kurve, og frie kast vandt i sidste ende indpas og blev en del af spillet. Dribling blev indført i 1901. Mens Naismith oprindeligt skrev, at holdstørrelsen kunne variere fra 3 til 40 spillere, afhængigt af gulvpladsens størrelse, blev hold med fem spillere normen.

Det første basketballhold, der bestod af ni spillere og deres træner på trapperne til Springfield College Gymnasium i 1891, er vist. Dr. Naismith er i civilt tøj. (Kilde: Bettmann/Getty Images)

Naismiths originale 13 regler – komplet med en håndskrevet linjeudgave – befinder sig nu på University of Kansas, efter at alumne David Booth, der voksede op i øjenhøjde med campus, købte dem på en auktion i 2010 for 4,3 millioner dollars. Prisen for de to gulnede sider overgik endda prisen på et eksemplar af Emancipationsproklamationen underskrevet af Abraham Lincoln og engang ejet af Robert Kennedy, som var sat til salg på samme auktion. Tidligere i år blev en ny udstilling med reglerne afsløret i en 32.000 kvadratmeter stor bygning ved siden af universitetets basketballarena.

Basketballreglerne har fået betydelig vægt, siden Naismith udtænkte de første retningslinjer for 125 år siden. National Basketball Association’s Official Rule Book er nu mere end 65 sider lang og dikterer alt fra, hvor trænerne må stå på sidelinjen, til at spillerne skal putte skjorten ind til noget, som Naismith aldrig kunne have drømt om – brugen af instant replay til at hjælpe dommerne.

James Naismiths Original Rules of Basket Ball display, udviklet i 1891. (Kilde: Witold Skrypczak/Getty Images)

Naismiths 13 oprindelige regler:

  • Bolden må kastes i alle retninger med den ene eller begge hænder.
  • Bolden må slås i alle retninger med den ene eller begge hænder (aldrig med knytnæven).
  • En spiller må ikke løbe med bolden. Spilleren skal kaste den fra det sted, hvor han fanger den, idet der skal tages hensyn til den mand, der fanger bolden, mens han løber, hvis han forsøger at stoppe.
  • Bolden skal holdes med hænderne; armene eller kroppen må ikke bruges til at holde den.
  • Det er ikke tilladt at skuldre, holde, skubbe, snuble eller på nogen måde slå en modstanders person; den første overtrædelse af reglen af en spiller skal tælle som en foul, den anden skal diskvalificere ham indtil næste mål er lavet, eller hvis der var åbenlys hensigt om at skade personen, for hele kampen, ingen udskiftning tilladt.
  • En foul er at slå på bolden med knytnæven, overtrædelse af regel 3, 4 og sådanne som beskrevet i regel 5.
  • Hvis en af siderne laver tre på hinanden følgende fouls, skal det tælle som et mål for modstanderne (på hinanden følgende betyder, uden at modstanderne i mellemtiden laver en foul.)
  • Et mål skal være lavet, når bolden kastes eller slås fra jorden ind i kurven og bliver der, forudsat at de, der forsvarer målet, ikke rører eller forstyrrer målet. Hvis bolden hviler på kanterne, og modstanderen flytter kurven, skal det tælle som et mål.
  • Når bolden går ud af banen, skal den kastes ind på banen af den person, der først rører den. I tilfælde af uenighed skal dommeren kaste den direkte ind i feltet. Indkasteren har fem sekunder; hvis han holder den længere, skal den gå til modstanderen. Hvis en side vedbliver med at forsinke spillet, skal dommeren kalde det pågældende hold for en foul.
  • Dommeren skal være dommer over mændene og skal notere fouls og give dommeren besked, når der er begået tre på hinanden følgende fouls. Han skal have beføjelse til at diskvalificere mænd i henhold til regel 5
  • Dommeren skal være dommer over bolden og skal afgøre, hvornår bolden er i spil, i bane, til hvilken side den hører, og skal holde tiden. Han skal afgøre, hvornår der er lavet mål, og føre regnskab over målene samt alle andre opgaver, som normalt udføres af dommeren.
  • Tiden skal være to halvlege på 15 minutter med 5 minutters pause imellem.
  • Den side, der laver flest mål på den tid, skal erklæres som vinder. I tilfælde af uafgjort kan spillet efter fælles aftale fortsættes, indtil der er lavet endnu et mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.