Alai

Af Jeyashree Sundaram, MBA

Når drægtighedsperioden nærmer sig sin afslutning, vokser livmoderen til en længde på 12 tommer (fra 3 tommer) og vægten stiger til 1.100 g (fra 30-40 g). Livmoderen har 5 liter væske, og sammen med sit indhold kan organet veje op til 10 kg. Denne udvidelse sker på grund af udvidelsen og forlængelsen af de celler, der er til rådighed, især de (glatte) muskelfibre. Disse glatte muskelfibre, der trækker sig sammen i myometrium, har en effekt på strækningen af livmoderen.

Billede: Antoniodiaz /

Sande fødselsveer

I den tidlige graviditetsperiode er veerne korte og svage og forårsager måske ikke smerte.

Placenta frigiver progesteron, som har en hæmmende virkning på livmoderens glatte muskler og forhindrer mere omfattende og kraftige sammentrækninger. De østrogener, der produceres af moderkagen, øger følsomheden af de glatte muskler i livmoderen; derfor er der større sandsynlighed for, at der opstår sammentrækninger.

Progesteronet spiller en dominerende rolle i hele graviditetsperioden. Østrogenet vil dog dominere, når fødslen nærmer sig, og myometriet bliver meget følsomt over for stimulering. De øgede oxytocinniveauer resulterer i øget hyppighed og kraft af sammentrækningerne i livmoderen.

I endometriet stimuleres produktionen af prostaglandiner (af oxytocin og østrogener), på grund af hvilket de glatte muskelsammentrækninger stimuleres yderligere.

Alle kvinder oplever sammentrækningerne forskelligt, og det varierer yderligere på tværs af graviditeterne. Fødselsveerne skaber smerter i underlivet eller ryggen, samtidig med at de presser bækkenet og forårsager ubehag under graviditeten. Smerter kan også mærkes i lårene og i siderne af maven i nogle tilfælde. Arbejdskontraktioner beskrives som stærke bølger af kramper som f.eks. diarrékramper eller dem, der ligner menstruationskramper.

Braxton Hicks-kramper

Gravide kvinder kan opleve Braxton Hicks-kramper i andet trimester. Men størstedelen af kvinderne støder på disse sammentrækninger i løbet af deres tredje trimester. Under Braxton Hicks-veerne (eller øvelsesveerne) strammer livmoderens muskler i ca. 30-60 s eller endda op til 2 min i nogle tilfælde. Disse veer er faktisk en forberedelse til ægte veer og giver kvinder mulighed for at øve åndedrætsøvelser til at møde ægte veer.

Braxton Hicks-veerne er ikke hyppige; intensiteten af veerne er ikke regelmæssig og ikke forudsigelig, og veerne følger ikke nogen rytme. Selv om nogle kvinder kan føle smerten ved veerne, er det i høj grad ubehageligt snarere end smertefuldt. Veerne kan komme til ophør og kan forsvinde helt. Under alle omstændigheder vil Braxton Hicks-veerne aftage.

Nogle jordemødre og læger er af den opfattelse, at Braxton Hicks-veerne spiller en rolle for at tonisere livmodermusklen og fremme blodgennemstrømningen til moderkagen. Selv om de forventes at spille en rolle i åbningen af livmoderhalsen, kan de også have en rolle i blødgøring af livmoderhalsen. Da disse sammentrækninger intensiveres, når fødselstidspunktet nærmer sig, kaldes Braxton Hicks-veerne oftest for “falske veer”. De kan dog være med til at udvide og udtømme livmoderhalsen. Under omstændigheder som f.eks. efter sex, når barnet eller kvinden er meget aktiv, hvis nogen rører kvindens underliv, når blæren er helt fyldt, kan dehydrering Braxton Hicks blive udløst. At drikke en kop vand eller varm mælk eller urtete, tage et brusebad i 30 min eller mindre eller skifte stilling kan hjælpe med at lindre sammentrækningerne.

Differentiering af falske og sande veer

Sammentrækningenes timing og styrke kan hjælpe med at skelne mellem falske og sande veer.

I sande veer vil sammentrækningerne starte nær livmoderhalsens øverste position og bevæge sig i retning af livmoderhalsen, svarende til en bølge. Da fosteret tvangsudstødes under fødslen (fødsel), vil der, mens man nærmer sig fødsel, ske en stigning i hyppigheden og styrken af veerne.

I begyndelsen af dilatationsfasen i fødslen opleves veerne med et interval på 10-30 min. og varer op til 30 s. Frekvensen af veerne øges gradvist.

I uddrivelsesfasen af fødslen sker veerne med et interval på 2-3 min. og varer ca. 60 s. Det er i denne fase, at veerne opnår deres maksimale intensitet. Det er meget almindeligt, at kvinder kan stønne eller grynte, når veerne når deres højdepunkt.

Mens falske veer er for det meste uregelmæssige, og de kommer ikke tæt på hinanden, forekommer veer i ægte veer med regelmæssige intervaller og varer ca. 30-70 s. De ægte veer kommer tættere på hinanden, efterhånden som tiden går.

Sammentrækninger i falske veer kan forsvinde, når kvinder tager hvile eller skifter stilling, mens veer i ægte veer fortsætter på trods af skiftende stillinger.

Hvis veerne skyldes falske veer, opleves smerten kun i forsiden, mens smerten ved ægte veer begynder i ryggen og bevæger sig mod forsiden.

Videre læsning

• Alt fødselsindhold
• Besøgsregler for kejsersnit
• Breddefødsel: Kejsersnit eller vaginal fødsel?
• Naturlig fødsel
• Hvad er en tværgående baby?