Døves undervisning: Læs og skrivning Se også “Læs og skrivning (1) “Se også “Læs og skrivning (3) “Se også “Læs og skrivning (4) “Se også “Læs og skrivning (5)”
HVORDAN LÆRER DØVE BØRN AT LÆRE LÆSE?
Af Preston Clark
4/29/03Det er blevet sagt, at læsning kræver to relaterede evner, for det første skal man være fortrolig med et sprog, og for det andet skal man forstå kortlægningen mellem dette sprog og det trykte ord (Chamberlain & Mayberry, 2000). Døve børn er ugunstigt stillet på begge punkter, men nogle døve børn læser flydende. Nyere forskning har antydet, at personer med gode færdigheder inden for tegnsprog ikke er dårligere læsere end personer med dårlige færdigheder inden for tegnsprog (c & m, 2000). Færdigheder i tegnsprog er ikke en garanti for færdigheder i læsning, læsning skal læres.
Lad os spørge os selv, hvordan vi ser det døve barn? Ben Bahan (1998) har foreslået at udskifte “døv person” med “seende person”, så vægten flyttes væk fra den negative til den positive måde, døve mennesker forholder sig til verden på, gennem deres øjne. Ifølge Carol Erting er det fundamentalt at forstå denne forskel for at konceptualisere vores rolle som pædagoger og forældre til døve børn. Det er pædagogernes opgave at skabe et sprogligt og læringsmæssigt miljø, der er fuldt tilgængeligt for barnet, snarere end at forvente, at barnet skal kommunikere på måder, der er umulige for det. Det er vigtigt at forstå, hvordan døve børn lærer at læse, så vi kan forbedre denne proces i den døve befolkning.
Omkring 1 ud af 1000 børn i USA fødes med et alvorligt til dybt høretab. Et barn med et dybtgående høretab kan høre høje lyde, der opfattes som vibrationer. Når barnet skal lære at læse, skal det lære at finde en sammenhæng mellem det talte sprog og de trykte ord, og for det døve barn er dette ikke let. Det døve barn har ikke adgang til fonologisk kode, og mange kender ikke noget sprog godt. Roland Tharp og Ronald Gallimore (Rousing Minds to Life) forklarer læse- og skrivefærdigheder som “…sproglige og kognitive udviklingsmønstre, der kan udvikles gennem undervisning og skolegang”. De siger også, at en læse- og skrivekyndig person er en person “…der er i stand til at læse, vride sig, tale, beregne, ræsonnere og manipulere visuelle såvel som verbale symboler og begreber”. Det betyder, at tale ikke er den eneste vej til sprog. Sprog kan læres gennem øjet i stedet for gennem øret. Døve børn kan lære tegnsprog i stedet for talesprog. Erting siger, at vi er nødt til at se det døve barn som en helhed, som en kompetent elev, men som har brug for et visuelt miljø for at kunne trives, og at problemet ikke ligger i barnet, men i miljøet. Vi er nødt til at møde børnene i den visuelle verden, hvor de er, og hjælpe dem med at forstå vores verden, som tager hørelse for givet.
Børn er aktive og kreative lærere, men de skal have rammer for sociale interaktioner, hvis de skal kunne lære (Bruner 1977). Før 1960 var den eneste undervisning, der var tilgængelig for et døvt barn i et klasseværelse, mundtlig undervisning. I 1960 offentliggjorde Stokoe den første lingvistiske analyse af ASL. Lærere for døve mente, at det burde være bedre at lære at underskrive engelsk for at lære at læse engelsk end at lære ASL, så de opfandt forskellige systemer (Signing Essential English, Seeing Essential English, Signing Exact English, Signed English; Lou, 1988), de henviste til denne gruppe og Manually Coded English (MCE). Målet er, at barnet skal lære gennem læbelæsning og tegn. MCE tegnes samtidig med at der tales, men de fleste lærere finder det svært at tegn og tale på samme tid. Desuden er nogle aspekter af MCE ikke lette at lære, og børnene forvrænger disse vanskelige aspekter og ændrer dem, så de ligner tegn i ASL.
Undersøgelser af Mayberry & Eichen viser, at børn, der udsættes for tegnsprog sent i barndommen, viser sig at være mindre dygtige og måske aldrig indhenter dem i voksenalderen end børn i den tidlige barndom. Resultaterne tyder på, at døve børn læser ved hjælp af en kode, der ikke er baseret på lyd, og at døve børn af døve forældre er bedre læsere end døve børn af hørende forældre. En af grundene hertil er, at døve børn af døve forældre har større sandsynlighed for at få deres høretab identificeret tidligere og få de rette undervisningsbehov, og at de taler flydende ASL eller et andet tegnsprog. En undersøgelse viste, at kendskab til ASL ikke forstyrrer læseindlæringen, men at det faktisk kan hjælpe til at lære at læse. Det er bedre at kende et sprog for at lære at læse end slet ikke at kende et sprog.
Målet her er, at barnet skal lære at kortlægge mellem tegn og skrift. Padden og Ramsey (2000) kalder denne teknik for “chaining”. Læreren staver et ord med fingrene, peger derefter på det skrevne ord på tavlen og til sidst bruger læreren et initialiseret tegn for ordet. I øjeblikket er der flere programmer i brug for pædagoger og døve børn. Læreren og barnet skal etablere en dialog for at kommunikere, men problemet er, at de begynder forskellige steder. Meget få lærere er døve og/eller behersker tegnsprog flydende. Lærere og forældre til døve børn er nødt til at arbejde sammen for at skabe løsninger. “Det døve samfund – bestående af mennesker, der deler en fælles visuel orientering mod verden – er den vigtigste ressource, vi har, og den er stadig uudnyttet” (Erting).
Det er i bund og grund vigtigt, at børn skal lære at læse både hørende og døve børn. At lære at læse er noget helt andet end at lære at tale. Børn vil lære sproget i deres samfund ved at leve der. Læsning kommer ikke naturligt til alle børn eller alle individer, det skal læres. Døve og hørende skal arbejde sammen for at forstå, hvordan man kan undervise og gøre tegnsprogslæsere til læsere. Der er meget at lære om dette emne, og sammen kan hørende og døve undervise og lære sammen.
Learning Disabilities Research & Practice, 16(4), 222-229
Copyright 2001, The Division for Learning Disabilities of the Council for Exceptional Children
“How Do Profoundly Deaf Children Learn to Read?” Susan Goldin-Meadow (University of Chicago) ; Rachel I. Mayberry (McGill University)
Sign Language Studies n75 p97-112 sum 1992
“Deafness & Literacy: Hvorfor kan Sam ikke læse?” ; Erting, Carol J
Vil du være med til at støtte ASL University? Det er nemt: DONERER (Tak!)
(Du behøver ikke at have en PayPal-konto. Du skal bare kigge efter kreditkortlogoerne og klikke på fortsæt.)
En anden måde at hjælpe på er ved at købe noget fra ASLU’s “Bookstore.”
Vil du have endnu flere ASL-ressourcer? Besøg “ASL Training Center!” (Subscription Extension of ASLU) CHECK IT OUT >
Bredbåndbredde langsom? Tjek “ASLUniversity.com” (et gratis spejl af Lifeprint.com mindre trafik, hurtig adgang) BESØG >