I løbet af de sidste par dage er det blevet tydeligt, at mange mennesker har mistet evnen til at grine. Nogle af os kunne grine på et tidspunkt, men er på grund af de seneste begivenheder blevet ude af stand til at gøre det. Andre af os synes aldrig at have været i stand til at grine i første omgang. Dette er en vejledning både for dem, der først nu finder sig ude af stand til at grine, og for dem, der har haft svært ved at grine hele deres liv.
Del I. En vittighed er en ting, der skal gøre livet tåleligt.
Lidelse er overalt omkring os, ligesom møbler, når man er i en IKEA-butik. Nogle gange kommer den fra naturen, som det træ, der bruges til at lave de møbler, der i øjeblikket omgiver dig i IKEA varehuset. Nogle gange kommer den fra andre mennesker, som f.eks. de mennesker, der samler ting op og derefter efterlader dem på helt tilfældige steder rundt omkring i IKEA varehuset. Nogle gange er den bare der, og vi ved ikke, hvor den kommer fra, som den ejerløse hund, der følger dig rundt på IKEA-parkeringspladsen og så gerne vil med dig hjem, men i det øjeblik du lukker den ind i din bil, skider den overalt.
Når folk laver en joke, kombinerer de ord og/eller billeder på en måde, der har til formål at overraske dig en smule. De kan endda overraske dig meget. Disse overraskelser får os til at grine, fordi vi ikke havde forventet dem, og vi reagerer ufrivilligt ved at grine, når vi bliver befriet fra en tilstand af uvished om, hvad der er ved at komme. Latteren lader os glemme den lidelse, som er en uundgåelig del af livet, i det mindste midlertidigt. Det frigør os til at lægge os i en seng, som vi ikke ejer i IKEA, og til at forsøge at glemme den lille hund, der for altid har ændret den måde, vores bil lugter på.
Del II. Nogle gange gør vittigheder folk ked af det.
Nødvendigvis kan vittigheder, når man forsøger at overraske folk, overraske nogle mennesker lidt for meget. Engang fortalte jeg en vittighed til James Bond, da han var ophængt over et hajtank, fanget i en anordning, der ville lade ham falde ned i tanken, hvis han grinede. Han grinede dog ikke, for han er en professionel spion. Desuden var det en joke om aktuelle begivenheder, og han er en fiktiv person fra halvfemserne, så han forstod den ikke, selv om den var virkelig sjov, det sværger jeg. Folk bliver ofte vrede over en vittighed, som de synes gik for vidt, og de slår ud efter den person, der fortalte den til dem. Efter at han slap ud af haj-tank-latteren, var James Bond ret vred på mig.
Men de, der skriver vittigheder, kommer til at forvente negative reaktioner fra et vist antal mennesker. James Bond kommer ikke til nogen af mine standup-shows længere, og slet ikke når han sidder fast i haj-tank-laughing-enheden, hvilket sker overraskende ofte.
Del III. Vittigheder kan fortælle sandheder om ting.
Nogle vittigheder er mere end bare overraskende i sig selv, fordi de artikulerer en sandhed om noget i det virkelige liv. Mine venner plejede at lave sjov med, at jeg ikke vidste, hvad udtrykket “per se” betød, fordi jeg altid brugte det, når jeg talte om pærer, der kunne tale. Vi griner af den slags vittigheder, og når vi så er færdige med at grine, går det op for os, at nogle af de ting, vi hørte i vittighederne, har relation til det virkelige liv. I dette tilfælde indså jeg, at jeg faktisk brugte “per se” forkert.
Del IV. Nogle gange hjælper det at blive vred over vittigheder dig med at lære nye ting.
Der er nogle mennesker, som har forvrængede overbevisninger om virkeligheden. Jeg troede engang voldsomt på, at præster og rabbinere sjældent kom sammen på barer. Når folk hører vittigheder, der udfordrer det, de tror, de ved, kan de blive vrede. Har du hørt den om præsten og rabbineren i baren? Det tog mig lang tid at forstå den. Men nu bliver jeg overrasket over, at næsten ingen kommer ind i en bar.
Del V. Vittigheder kan være dårlige.
Nogle vittigheder er bare helt forfærdelige. Har du hørt den om den blinde skibskaptajn? Han kunne ikke se noget som helst. Det er en forfærdelig vittighed. Men jeg burde stadig have ret til at fortælle den. Ligesom du har ret til at sige, at den ikke er sjov, og så midlertidigt gøre mig blind og gøre mig til kaptajn på et skib for at vise mig, hvor usjov den er. Det har du faktisk ikke ret til at gøre – det ville være falsk fængsling og påførelse af grov legemsbeskadigelse. Det, du egentlig burde gøre, er at sige, at det ikke er sjovt, måske kalde det ufølsomt over for blinde skibskaptajner, og så gå videre.