Silke er et fantastisk tekstil. Det er åndbart, allergivenligt, helt naturligt og smukt blødt. I betragtning af de mange overlegne kvaliteter er det ikke overraskende, at producenterne har skabt et væld af kunstige produkter, der forsøger at efterligne udseendet og følelsen af ægte silke. Øverst på listen står polyester, et materiale, der er fremstillet af oliebiprodukter, og som egentlig ikke har andet til fælles med silke end tekstur.
Så hvordan kan man se forskellen?
Både silke og polyester har en tydelig glans. Hos silke kommer glansen fra fibrenes struktur, som er som miniature lysreflekterende prismer. Glansen i polyester varierer som følge af, at polymeren blandes med andre materialer som bomuld, satin eller ægte silke. Selv i sig selv er polyester dog altid skinnende og bliver endnu mere skinnende med slid, alder og strygning. I modsætning til silke er glans i polyester dog altid “hvid”. Ægte silke skifter farve, når du vipper den, idet lyset brydes, når det passerer gennem prismerne i fiberen. Bevæg kluden foran en lyskilde. Hvis skimringen kun er en konstant hvid glans, er det polyester. Hvis det reflekterede lys skifter farve, er det sandsynligvis silke.
De fleste mønstrede silker af høj kvalitet skaber designet ved at væve forskellige farvede tråde ind i stoffet. Det er dog muligt at trykke mønstre på silke, så hvis du ser et trykt mønster, betyder det ikke automatisk, at du ser på polyester. Der er en nem måde at se forskellen på. Trykte silkemønstre kan ses fra begge sider af materialet, mens polyester ikke lader mønstret skinne igennem til den anden side. Vend materialet om. Hvis mønstret ikke kan ses igennem, er det ikke silke. De fleste mønstrede polyesterstoffer vil blot blive bakket op af en ensfarvet farve.
Hvis du gnider forsigtigt på et stykke silke, vil det føles blødt og eftergivende. Hvis du trykker din finger ind i stoffet, skal du kunne mærke en let “eftergivenhed” i væven. Når du gnider ægte silke, vil dine fingre begynde at føles lidt varme, hvilket ikke sker med polyester. Hvis man gnider to stykker silke mod hinanden, skal det give en knasende lyd, lidt som at gå på sne eller knuse cornflakes. Kør materialet gennem dine hænder, og vær opmærksom på den lyd, det laver, og på den varme, det afgiver. Hvis du leger med polyester, vil resultatet sandsynligvis være “ingenting”.
Det er ikke idiotsikkert, men at tjekke prisskiltet er ofte dit første fingerpeg om, hvad du holder i dine hænder. Serikultur, dvs. opdræt af silkeorme til tekstilproduktion, er en dyr forretning. Det meste af verdens silke produceres i Kina og Indien, og der er et stigende fokus på en endnu dyrere økologisk produktion, som er bæredygtig, human og uden brug af kemikalier. Alt dette fører til en pris, der kan være ti gange så høj som prisen for polyester, et helt menneskeskabt stof, der er meget billigere at masseproducere. Hvis prisen er på niveau med bomuld eller kunstfibre, er det usandsynligt, at der er tale om ægte silke. Den eneste måde at få et godt tilbud på er at gå til kilden, og selv i Asien er silkestof ikke billigt.
Den ultimative test er at sætte ild til stoffet, noget, der hverken er praktisk eller anbefales. Ægte silke lugter som brændende hår og producerer aske, mens polyester stort set smelter og lugter som plastik. Du bør dog ikke være nødt til at bruge en tændstik for at vide, om du får den ægte vare. Du skal blot tage dig tid til virkelig at undersøge stoffet og være forberedt på at åbne din tegnebog for en vare, der bør bevare sin skønhed, tekstur og farve i en menneskealder.
Nu, hvor du er ekspert, bør du ikke have problemer med at genkende ægtheden af Brave Era’s rejsebetræk af 100 % silke. Intet kan sammenlignes med silke, når det kommer til hypoallergen komfort, åndbarhed og luksuriøs blødhed. Forkæl dig selv med en god nats søvn, uanset hvor dine eventyr bringer dig hen, og slap af med den trygge vished om, at du ikke tager uønskede ledsagere med hjem, som fede insekter og bakterier.