Viktorianerne troede, at den drev kvinder til vanvid, mens de tidlige grækere troede, at den kunne kureres ved at anvende igler, men overgangsalderen er en naturlig del af enhver kvindes livscyklus. Alligevel vil hver kvindes oplevelse være forskellig. Nogle kommer igennem den med få problemer, mens andre har så alvorlige symptomer, at livet bliver utåleligt. Nogle føler sig måske befriet ved at holde op med at have menstruation, andre er måske kede af, at de ikke længere kan blive gravide. Skuespilleren Julie Walters beskrev overgangsalderen som et ubehageligt overgangsritual. Men hvordan du klarer det, kan meget vel afhænge af, hvad der ellers sker i dit liv, og hvor meget stress du er udsat for.
Menopausen opstår, når dine æggestokke holder op med at producere østrogen og progesteron, de to centrale hormoner, der styrer menstruationscyklussen. Dette sker gradvist over flere år, og mange kvinder ser de første tegn – som f.eks. at menstruationerne bliver uregelmæssige – i 40’erne. Den gennemsnitlige alder, hvor en kvinde får sin sidste menstruation, er 51 år, selv om rygere og tyndere kvinder har tendens til at komme tidligere i overgangsalderen.
Menopausale symptomer kan være demotiverende. Hedeture, nattesved, en tør vagina (som kan føre til betændelse og gøre sex ubehageligt) og urinproblemer er direkte forårsaget af faldet i østrogenniveauet. Men mange kvinder rapporterer om utallige andre symptomer, herunder vægtøgning, tab af libido, lav energi, humørsvingninger og glemsomhed. Forskerne er ikke sikre på, om disse også er forårsaget af hormonforandringer eller er knyttet til mere generelle sundheds- og livsstilsfaktorer og de følelsesmæssige omvæltninger, der er almindelige på dette tidspunkt i livet – fra tomt bo-syndrom til pasning af ældre forældre.
Indtil for nylig var hormonbehandling (HRT) standardbehandlingen mod hedeture, vaginal tørhed og øget generelt velbefindende; men vi ved nu, at den øger risikoen for brystkræft, blodpropper og slagtilfælde. For de fleste kvinder er den øgede risiko lille: for hver 1.000 kvinder i 50’erne, der bruger HRT i fem år, vil der være seks ekstra tilfælde af disse sygdomme. Det er værd at tale med din læge om din individuelle risiko, som også vil afhænge af dit generelle helbred og din familiehistorie. Hvis du vælger HRT, skal du tilstræbe at tage den i den laveste dosis i den kortest mulige periode og gennemgå den hvert år med din læge. Der er en række måder at tage HRT på, herunder topiske cremer og tabletter, som du lægger i din skede. Disse virker godt, hvis vaginal tørhed er dit hovedproblem, og kun en lille mængde vil blive absorberet i blodbanen, hvilket gør risikoen for bivirkninger mindre.
Det syntetiske hormon tibolon hjælper også med hedeture og vaginal tørhed og kan øge din sexlyst; men ligesom med HRT øger det risikoen for slagtilfælde (mere end HRT) og brystkræft (mindre). Testosteron (som kvinder danner i små mængder, og som kan falde i overgangsalderen) bruges også lejlighedsvis mod tab af sexlyst, men det kan forårsage akne eller en stigning i kropsbehåring, og det reducerer blodets indhold af “godt” kolesterol.
Clonidin, et lægemiddel, der normalt ordineres mod forhøjet blodtryk, bruges undertiden til at behandle hedeture. Det virker for nogle kvinder, men kan have bivirkninger som mundtørhed og døsighed. Nogle antidepressiva kan også hjælpe mod hedeture. Og for kvinder under 50 år med symptomer på overgangsalder kan p-piller give både lindring og prævention.
Hvis du er mere til “naturlige” midler, er der et væld at vælge imellem, herunder agnus castus og dong quai, selv om der kun er få beviser for, om de virker eller ej. Der er også bekymringer om sikkerhed, kvalitetskontrol og mulige interaktioner med konventionel medicin, så fortæl din læge om alle alternative behandlinger, du tager.
Nogle kvinder sværger til black cohosh, et traditionelt indiansk urtemiddel, som siges at have østrogene virkninger, men undersøgelser har indtil videre vist modstridende resultater. Og urten er forbundet med mulige leverproblemer, så gå til din læge, hvis du får symptomer som tab af appetit, gullig hud/øjne eller mørk urin. Johannesurt kan i mellemtiden hjælpe ved mild depression.
Der har været stor videnskabelig interesse for phytoøstrogener – kemikalier fra planter, som menes at have østrogenlignende virkninger. Disse er især høje i sojabaserede fødevarer som tofu og miso, men findes også som kosttilskud. En stor gennemgang, der blev offentliggjort i 2007, fandt ingen gode beviser for, at kosttilskuddene lindrer hedeture, og der er bekymring for, at de kan øge risikoen for østrogenrelaterede kræftformer, selv om der ikke er nogen bevist sammenhæng.
Du må ikke afvise selvhjælpsforanstaltninger. Bioadhæsive fugtighedscremer og gelgummier kan hjælpe med vaginale problemer. Og det vil hjælpe mod hedeture at have en ventilator i soveværelset, sove i sengetøj af ren bomuld og klæde sig i lag, der let kan fjernes, ligesom det vil hjælpe mod hedeture, ligesom det vil hjælpe at undgå udløsende faktorer såsom krydret mad og kaffe. Hvis du mangler energi og generelt er nedtrykt, skal du passe på dig selv: spis godt, dyrk motion, lær en teknik til stressreduktion som f.eks. yoga – og få tid til ting, du nyder.
Når kroppen tilpasser sig hormonforandringerne, forsvinder de fleste symptomer – bortset fra vaginal tørhed – efter ca. fire år. Men det er afgørende, at du fortsat passer på dit helbred. Faldet i østrogenniveauet gør mange kvinder mere modtagelige for knogletab og hjertesygdomme, selv om risikoen kan ændres ved at leve sundt og om nødvendigt med medicin. Hvis hedeture i mellemtiden får dig ned med nakken, så prøv i stedet – som nogle kvinder gør – at betegne dem som “strømstød”.
- Menopausen
- Sundhed &velvære
- Kvinder
- features
- Del på Facebook
- Del på Twitter
- Del via e-mail
- Del på LinkedIn
- Del på Pinterest
- Del på WhatsApp
- Del på Messenger