Memory tjener mennesket på mange komplekse måder. Den sætter os i stand til at bearbejde vores omgivelser. Forbedre adfærd. Give sammenhæng til vores liv. Undersøgelser af dette psykologiske fænomen afslører, at hukommelsen opstår i faser, hvilket giver os værdifuld indsigt i hjernens indre arbejde.
Fænomenet hukommelse
Brian Becker, lektor i neuropsykologi ved Lesley University, definerer hukommelse som “den proces, hvor hjernen fortolker, lagrer og henter information”. Når du får oplysninger fra verden omkring dig, forklarer Becker, bliver dette materiale opbevaret i hjernen som en mental repræsentation og gjort fremkaldeligt til fremtidig brug. En række faktorer har indflydelse på den måde, hvorpå hjernen henter et minde – hvis det overhovedet bliver genkaldt.
Trin i hukommelsesoprettelse
Hjernen har tre typer hukommelsesprocesser: sanseregister, korttidshukommelse og langtidshukommelse.
Sansseregister
I sanseregisterprocessen indhenter hjernen oplysninger fra omgivelserne. Denne aktivitet er kortvarig og varer højst et par sekunder. Under sensorisk register indsamler hjernen information passivt gennem visuelle og auditive stikord, der er kendt som henholdsvis “ikonisk” og “ekkoisk” hukommelse.
Becker giver eksemplerne med en computerskærm og en samtale for at illustrere, hvordan man kan genkende sensorisk register. Når man ser på en computerskærm og derefter kigger væk, men stadig kan se skærmens billede, er det ikonisk hukommelse, der er i spil. På samme måde, når man har samtaler med andre og beder dem om at gentage sig selv, for blot at forstå, hvad de sagde et øjeblik senere, viser det ekkoisk hukommelse.
I hukommelsesdannelsesprocessen betragtes opmærksomhed som et stadium mellem sensorisk register og korttidshukommelse. Korttidshukommelsesdannelsen kan begynde ved at give sin opmærksomhed til de oplysninger, man modtager gennem det sensoriske register.
Korttidshukommelse
I henhold til Becker optræder korttidshukommelsen i to dele: traditionelt betegnet “korttidshukommelse” og “arbejdshukommelse”. Korttidshukommelse er, når hjernen lagrer oplysninger midlertidigt, så de kan gentages, f.eks. når man husker et telefonnummer, man ser i fjernsynet. Arbejdshukommelse henviser til, at hjernen lagrer oplysninger med henblik på at manipulere dem, f.eks. at huske et sæt tal, mens man arbejder på en matematikopgave.
Når psykologer taler om at forbedre hukommelsen, fokuserer de oftest på arbejdshukommelsen, fordi man har mest kontrol over den og aktivt kan forbedre den.
Langtidshukommelse
Mange tænker på langtidshukommelsen som en permanent “bank” i hjernen. Når en erindring først er ankommet dertil, lagrer hjernen den fuldstændigt og på ubestemt tid. I virkeligheden er dette ikke tilfældet. Selv om processen med langtidshukommelse gør det muligt for information at forblive i hjernen i en længere periode, er der intet i hjernen, der undgår risiko. Oplysninger, der er lagret i langtidshukommelsen, kan forblive i hjernen i kort tid (en dag, en uge) eller vare så længe som hele livet.
Når langtidshukommelser dannes, henter hippocampus oplysninger fra arbejdshukommelsen og begynder at ændre hjernens fysiske neurale ledningsnet. Disse nye forbindelser mellem neuroner og synapser forbliver så længe, som de forbliver i brug. Psykologer inddeler langtidshukommelse i to længdetyper: nyere og fjernere.
Langtidshukommelse kan også beskrives ved selve hukommelsens karakter, ifølge The Guardian:
- Du husker implicitte minder automatisk, som at køre bil.
- Du er bevidst om, at du aktivt forsøger at huske eksplicitte minder. Disse kan yderligere opdeles i:
- Episodiske erindringer: Indeholder begivenheder, der sker for en person specifikt.
- Semantiske erindringer: Indeholder generel viden.