Hvis du ønsker at lære at svejse, så er du kommet til det rette sted! Jeg vil vise dig alt, hvad du behøver at vide for at komme i gang med at svejse med meget små startomkostninger, selv hvis du er en komplet nybegynder!
Svejsning er processen med at sammenføje 2 metaller sammen ved at opvarme dem til smeltet varme temperaturer og derefter manipulere den smeltede svejsepølle for at skabe en svejseperle.
Det er dog kun begyndelsen på at lære at svejse.
Der er meget involveret i svejsning som metalrensning, tilpasning, skæring, målinger, sikring af, at du bruger de korrekte svejseprocesser og meget mere.
Kontrollen af den flydende svejsepølle er der, hvor masser af øvelse kommer i spil.
Den varme, der kræves for at få blødt stål til sit smeltepunkt, er omkring 2700 °F. Hver svejseproces opvarmer metallet til en anden temperatur.
For eksempel er den varme, der skabes fra en oxy-acetylenbrænderspids, omkring 6300 °F, hvilket er rigeligt med varme til at smelte stålet.
Ark-svejsning producerer en varme ved elektrodespidsen på omkring 6000 til 10.000 °F.
Jeg vil her gennemgå de forskellige svejseprocesser og fortælle dig, hvilke anvendelser og fordele de enkelte processer har, hvilken proces der er bedst for begyndere, der ønsker at lære at svejse
FRIVILLIGT: MIG Mastery E-bog
Du har det, der skal til for at svejse! Kom i gang i dag!!!
- Trin for trin proces
- Ingen gætning af trådhastighed eller spænding
- Oversigt over svejsning & lodning
Vi respekterer dit privatliv & lover ikke at spamme dig.
Hvordan man svejser i de tidlige dage: Smedning
Hvor der fandtes bue-svejseprocesser eller oxyacetylengas til at opvarme metallet, var der smede.
Smedene skulle opvarme metallet ved hjælp af en smedje, og i stedet for at bringe metallet til flydende temperatur og svejse det, skulle de hamre stålet sammen.
Denne proces smeltede metallet sammen, og det kaldes smedesvejsning. Indtil midten af 1800-tallet blev de fleste svejsninger udført på denne måde.
Selv om denne svejseproces er lang og besværlig, er det stadig nøjagtigt det samme koncept som gassvejsning eller lysbuesvejsning.
Det drejer sig i bund og grund om at samle 2 metaller.
Oxyacetylensvejsning
Oxyacetylensvejsning blev udviklet og anvendt fra midten til slutningen af 1800-tallet. Ved denne proces blandes ilt med acetylen, hvilket giver en flamme, der brænder meget varmt.
Oxyacetylensvejsning anvender højtryksgasflasker, der indeholder de to gasser ilt og acetylen. Gasserne kan blandes og bruges til svejsning ved hjælp af regulatorer, slanger, brænderblanderen og svejsespidser.
Når gasserne er tændt og tændt, skal de indstilles, så de får den korrekte flamme for at svejse korrekt. Du skal rette flammen mod svejsesamlingen og bruge en fyldstang til at hjælpe med at lave svejseperlen.
Nu har jeg måske forenklet det en smule, for der er et par trin mere om, hvordan man svejser med oxyacetylen. For det første skal du vælge den rigtige svejsetip til den metaltykkelse, du arbejder med.
Du skal bruge en større spids til tykkere metal og en mindre spids til tyndere metal. Du skal også justere regulatortrykkene for at levere den rigtige mængde gas til svejsepunkterne.
Hvis du har indstillet trykkene forkert, kan du overophede metallet eller ikke opvarme det nok til at starte svejsningen. Oxyacetylen er en langsom svejseproces, da det tager tid for flammen at opvarme metallet til smeltetemperatur.
Ved arbejde med blødt stål over ¼” tomme tykkelse er det bedst bare at undgå at bruge oxyacetylenprocessen helt, da det bare tager for lang tid, og det varmepåvirkede område er for stort.
Arc-svejsning har stort set taget oxyacetylen-svejsningens plads, siden den er kommet i brug. Lysbuesvejsning er meget hurtigere, meget mere effektiv og giver bedre svejsninger. Du kan også svejse tykkere metaller med lysbuesvejsningsprocessen.
Oxyacetylenslodning: Sammenføjning af uensartede metaller
Lodning er en proces, hvor man sammenføjer 2 metaller ved hjælp af en messingfyldestang, og ofte uensartede metaller, uden at grundmetallerne faktisk smeltes.
De fleste metaltyper kan loddes. For eksempel kan du lodde kobber, rustfrit stål, messing, blødt stål, støbejern, bronze, galvaniseret stål og meget mere.
Og med lodning kan du forbinde forskellige metaller med hinanden. Du kan føje messing og kobber sammen, stål til kobber osv.
Lodning er en god proces, fordi det kræver meget mindre varme at udføre end svejsning, hvilket resulterer i mindre metalforvrængning. Det er derfor, at lodning er populært at bruge i bilplader.
Det kræver ca. 2.700°F at smelte stål, men når du lodder, opvarmer du kun metallet til ca. 1.000°F.
Lodning indebærer typisk brug af en messingfyldestang med et flusmiddel for at fjerne overfladeforureninger og give en god vedhæftning af de to metaller.
Mange mennesker tror, at da man faktisk ikke smelter de to metaller sammen, men snarere forbinder de to metalstykker med en messingfyldestang, der klæber til metallerne, er den loddede forbindelse ikke så stærk.
I mange tilfælde vil stålet imidlertid under trækprøvninger bryde, før selve den loddede forbindelse går i stykker.
Arc Welding (a.k.a. stick)
Arc Welding er en proces, hvor man sammenføjer 2 metaller ved hjælp af en elektrode som fyldestang og en elektrisk lysbue til at smelte metallet.
Arc Welding eller “stick welding”, som det kaldes, bruger en fluxdækket stang til at svejse med. Flux er en kemisk belægning, der bruges ved svejsning for at beskytte den flydende svejsepølse mod atmosfæriske gasser som nitrogen og ilt.
Hvis du forsøger at svejse med lysbuesvejsning uden en fluxdækket svejsestang, vil dine svejsninger komme ud svage og fulde af porøsitet.
“Porøsitet” er, når du får masser af huller i din svejsning, fordi du ikke har et atmosfærisk afskærmningsmiddel som flux, når du svejser.
Du kan svejse mange forskellige metaller med en lysbuesvejser. Du kan f.eks. svejse rustfrit stål, bronze, aluminium, blødt stål og støbejern.
Du skal bare sørge for, at du bruger den rigtige stabelelektrode til det metal, du svejser. Hvis du svejser stål, skal du bruge en stålelektrode, og det samme gælder for alle typer metal, du svejser.
Processen med at lære at svejse med en lysbuesvejser starter med at vælge den rigtige elektrode. Når elektroden er valgt, er det næste skridt at jordforbinde dit arbejdsemne.
Svejsen kan ikke begynde, før du har jordforbundet arbejdsemnet med din jordklemme. Nu kan du tænde for maskinen, indstille maskinens udgangsniveau og tænde lysbuen.
Når lysbuen er startet, vil du se en smeltet pølse dannes. Din opgave er at kontrollere denne pyt og få den til at gå derhen, hvor du ønsker det.
Da du kun er ved at lære det, er det vigtigt, når du lærer at svejse, at du øver dig i at køre mange svejseperler i flad stilling, før du forsøger at lave svejsesamlinger.
MIG-svejsning (også kaldet wire feed-svejsning)
MIG-svejsning står for Metal Inert Gas. Det er en lysbuesvejsningsproces, der bruger en konstant fremføringstråd som svejseelektrode.
Det kaldes Metal Inert Gas, fordi det bruger en inert gas som co2 og argon til at beskytte svejsepølen mod atmosfæriske gasser som nitrogen og ilt, der kan svække svejsningen.
Trådelektroden kommer på en spole og placeres inde i MIG-svejseapparatet. Den føres gennem en pistol, der fører tråden frem, når aftrækkeren trykkes af.
MIG-svejsning ligner stikkelsvejsning, idet du skal jordforbinde arbejdsemnet med jordklemmen, før du starter svejsningen.
Processen med at lære at mig-svejse er meget hurtigere end stick-svejsning, fordi du har en kontinuerlig tråd, der føres, og du behøver ikke at udskifte brugte elektroder.
MIG-svejsemetoden blev populær i industrien, da producenterne havde brug for en hurtig svejsemetode.
MIG-svejsning er langt den nemmeste måde at lære at svejse på grund af sin enkelhed. Udover lidt metalpasning og forberedelse er du virkelig klar til at svejse med en MIG-svejser lige ud af æsken.
TIG-svejsning (Cadillac-processen)
TIG er en ekstremt præcis svejseproces. Du kan svejse ekstremt tynde metaller sammen som f.eks. 2 koksdåser eller 2 barberblade ved hjælp af TIG. Du kan med succes svejse meget tynde metaller til meget tykke metaller, fordi TIG-svejsning ikke opvarmer et stort område af arbejdsemnet.
TIG-svejsning bruger en fakkel med en massiv wolframelektrode, en argonbeskyttelsesgas og en fyldstang, der dyppes ned i svejsepølen.
TIG minder meget om oxyacetylensvejsning, da begge bruger en fyldstang til at dyppe ned i svejsepølen. Med TIG kan du dog svejse stål, rustfrit stål, aluminium, titanium, magnesium og meget mere.
TIG bruger en fodpedal til at styre brænderens varme. Du trykker fremad for mere varme og trykker tilbage for at reducere varmen. TIG-processen skaber meget varme ved faklen og kan blive ubehagelig at holde på, så producenterne laver TIG-svejseapparater med indbygget vandkølesystem.
TIG er en avanceret svejseproces at lære at svejse med, som du sandsynligvis vil holde dig væk fra, indtil du har mestret MIG- og lysbuesvejseprocesserne.