Slut øjnene og følg omhyggeligt instruktionerne i et par minutter. (Ja, du kan godt åbne øjnene for at læse, men luk dem så, når det er nødvendigt!) Forestil dig en stor drage, der flyver dovent gennem luften over et stort slot på en solrig forårsdag. Kan du se den for dit indre øje?
Luk nu øjnene og tænk på en af dine yndlingsvenner eller familiemedlemmer. Genoplev dit yndlingsminde med denne person. Var du på camping med dem og stødte på en opossum? Måske besøgte I et akvarium eller tog på whitewater rafting?
Skift gear og gang mentalt 10 med 25. Fik du det rigtige svar? Det håber vi! Forestil dig nu 250 koalabjørne, der gnasker slikkepinde, mens 250 kænguruer i badebukser hopper forbi.
Hvorfor fik vi dig til at lave disse fantasiøvelser? Vi ville kort vise dig, hvor fantastisk din hjerne er. Du har aldrig set en rigtig drage. Du har måske heller ikke nogensinde set en levende koalabamse eller kænguru. Men det forhindrer ikke din hjerne i at generere levende billeder inde i dit hoved af de scener, vi beskrev.
Din hjerne kan også regne og afspille komplekse minder fra år tilbage. Og ved du hvad? Den kan gøre så meget mere! Der er stort set ingen grænser for de tanker, du kan tænke. Men hvordan tænker du egentlig?
Videnskabsfolk, der studerer hjernen, vil fortælle dig, at det er et spørgsmål, som det er næsten umuligt at besvare. På trods af alle de videnskabelige fremskridt, vi har gjort i årenes løb, har vi gjort bemærkelsesværdigt få fremskridt med hensyn til at finde ud af, præcis hvordan vores hjerne skaber og behandler tanker!
Godt nok fortsætter mange forskere med at studere hjernen og forsøger at afdække dens hemmeligheder. Moderne teknologi hjælper dem i deres søgen efter viden. F.eks. kan man nu bruge maskiner til magnetisk resonansafbildning (MRI) til at overvåge og måle elektrisk aktivitet i hjernen.
Med MRI-maskiner kan forskerne registrere, hvilke dele af hjernen der er aktive under en række forskellige aktiviteter. Forskerne ved, at forskellige dele af hjernen er aktive, når man forestiller sig at se en isvaffel, sammenlignet med når man tænker på, hvordan den smager.
Sådan vil det at lave komplekse matematiske problemer ligeledes aktivere forskellige regioner i hjernen end at læse romaner eller se fjernsyn. Men hvis vi ved en smule om, hvilke regioner i hjernen der ser ud til at håndtere forskellige tænkeopgaver, hjælper det os kun med at indsnævre de områder, hvor der sker aktivitet. Det fortæller os stadig ikke, hvad der sker i disse områder.
Den aktuelle forskning tyder på, at tanker opstår gennem de komplekse interaktioner mellem hjernens omkring 100 milliarder nerveceller, kaldet neuroner. Neuroner interagerer med hinanden via dendritter og axonterminaler, som er grenlignende tentakler, der omgiver neuroner. Neuroner kan sende og modtage elektriske nervesignaler med en hastighed på næsten 200 miles i timen.
Nogle eksperter mener, at neuroner samles til et indviklet net, kendt som et neuronet, for at danne tankemønstre. Deres dendritter og axonterminaler berører dog aldrig rigtig hinanden. I stedet sendes elektriske nervesignaler fra den ene neuron til den næste gennem små huller, kaldet synapser, mellem tilstødende dendritter og axonterminaler.