Alle, der har mødt asiater, der tager billeder, vil bemærke noget: de holder ofte fredstegnet (eller sejrstegnet) op, mens de poserer. Faktisk er du måske selv asiat og ved ikke, hvorfor du gør det. Så hvad er historien bag alt dette?

Hvor vi kommer ind på selve tendensen, skal vi gå tilbage til, hvor “V”-tegnet begyndte at blive brugt. Under Anden Verdenskrig foreslog Victor de Laveleye, en tidligere belgisk justitsminister, tegnet i en nyhedsudsendelse på BBC som en måde at samle støtte til krigen på. Det spredte sig over hele Europa, og verdensledere som Winston Churchill brugte det. Tegnet betød dog “sejr” og ikke “fred”.

Da præsident Richard Nixon brugte det til at erklære sejren i Vietnamkrigen, ændrede demonstranter, der var imod krigen, betydningen til “fred” som en subtil måde at protestere mod krigen på. Men hvordan blev denne gestus så stor i Asien?

image

Trenden synes at være mest populær i Kina, Japan og Taiwan, og dens tidligste oprindelse går ifølge Time tilbage til slutningen af 1960’erne. Den blev dog først en trend i slutningen af 1980’erne.

En teori går ud på, at den startede med Janet Lynn, en amerikansk kunstskøjteløber, der var favorit til at vinde guldmedaljen ved de olympiske lege i 1972 i Japan. Hendes drømme blev imidlertid knust, da den dengang 18-årige faldt under sin opvisning. I stedet for at se trist ud smilede hun blot, hvilket chokerede publikum, fordi det gik imod den japanske norm om at “redde ansigt”.

“De kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne smile, når jeg vidste, at jeg ikke kunne vinde noget,”

fortalte Lynn til Time. “Jeg kunne ikke gå nogen steder den næste dag uden folkemængder. Det var som om, jeg var en rockstjerne, folk gav mig ting og forsøgte at give mig hånden.”

Lynn blev en berømthed fra den ene dag til den anden i hele Japan og begyndte medieture rundt i landet. I den periode blinkede hun ofte med fredstegnet under fotooptagelser. Gesten optrådte også i baseballmangaen Kyojin no Hoshi (Star of the Giants) fra 1968, hvor hovedpersonen får en tiltrængt godkendelse fra sin far, da han smider “V”-tegnet op under en kritisk del af historien.

screen-shot-2016-12-06-at-1-18-15-pm

Uanset dens oprindelse havde reklamer nok den største indflydelse på dens popularitet. I den periode viste den japanske berømthed Jun Inoue angiveligt skiltet under sine reklamer for Konica-kameraer. Dette, sammen med masseproduktionen af kameraer og tendensen til at se kawaii (sød) ud blandt den japanske kvindelige ungdom, skabte “V-tegnet”-trenden. Dette er ikke anderledes i populariteten af “andeansigtet”, når man tager selfies i den mere moderne æra.

screen-shot-2016-01-18-at-7-14-03-pm
Jun Inoue

Selv om der er fremtrædende betydninger bag gesten, er det blevet en vane i populærkulturen, hvor mange ikke synes at kunne finde en klar årsag til, hvorfor de gør det. Imma Liu, et barn fra Hongkong, fortalte Time, at hun ikke ved, hvorfor hun kan lide at lave gesten, men at hun simpelthen føler sig “glad”, når hun gør det.

yukata_girls_in_japan

Kuangwei Huang, en Quora-bruger, der er vokset op på Taiwan, siger, at tendensen har eksisteret i over 40 år, og at den ikke tolkes som et fredstegn, men som “Y” i “Yeah!”.

“Taiwan var en japansk koloni i en længere periode, så en masse japansk kultur blev bragt til Taiwan, og de følger det stadig den dag i dag”, skriver han.

“Mange taiwanesiske piger (og drenge) laver også “fredstegnet”, når de poserer til billeder, og når de gør det, mener de i virkeligheden “Yeah!” og ikke det fredstegn, som amerikanerne er vant til. Så da det er sådan taiwaneserne fortolker det, tror jeg, at det er sikkert at antage, at japanske piger (og drenge) fortolker det på samme måde.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.