Har du nogensinde indset, at alt, hvad der foregår i dit sind – alle dine tanker, følelser, fornemmelser, alt, hvad du er bevidst om – i virkeligheden kun foregår i din private indre verden? Dine tanker vises kun for dig selv og bliver ikke hørt af nogen som helst andre. Der findes én fysisk verden her på jorden, men der findes milliarder af forskellige indre verdener. Vi befinder os alle i vores egne separate teatre og er vidner til helt forskellige forestillinger, og alligevel opfører vi os, som om vi er i det samme publikum og ser den samme begivenhed, som vi kalder livet.
Hvorfor er det vigtigt at overveje denne sandhed? At meditere over dette er befriende, fordi det indebærer, at det, vi personligt lever inde i vores hoveder, ikke er virkeligt. Vi er bevidste om vores tanker, så i den forstand er de virkelige. Og alligevel eksisterer vores tanker ikke uden for vores bevidsthed. Der er ingen andre steder, hvor den tanke, der forekommer dig i dette øjeblik, faktisk forekommer. I modsætning til den måde, vi forestiller os det på, er vores tanker ikke faste, ligesom træer eller klipper, der eksisterer uden for os på en eller anden håndgribelig måde. Jeg har i hvert fald aldrig set en tanke gå forbi mig på gaden. Hvor, hvordan og om tanker overhovedet eksisterer i kroppen er ikke klart. At tankerne vises for vores bevidsthed, på en gigantisk projektionsskærm (hvor vi er publikum), er alt, hvad vi ved.
Lad os sige, at du i dette øjeblik har en tanke om en veninde og noget bestemt, hun har gjort, og hvad du vil sige til hende som svar. Den veninde, som du tænker på, oplever ikke din tanke (om hende) i dette øjeblik. Hvis du ikke engagerer dig i eller underholder denne tanke, vil den bogstaveligt talt ikke eksistere. Tanken optræder kun i dig selv. Din veninde ved intet om den. Og for at gøre det endnu mere mærkeligt, har du ikke engang haft den tanke, som du kalder “din”. Tværtimod dukkede den op til og i din bevidsthed, uden at du nogensinde valgte den eller bad den om at dukke op! Hvis denne tanke ikke får næring fra din opmærksomhed eller interesse, vil den allerede være forsvundet.
Det, der får en tanke til at føles virkelig, er den opmærksomhed, vi bringer den til. Vi gør en tanke til et fast objekt ved at fokusere på den og forholde os til den, som om den er en begivenhed, der sker i verden et eller andet sted. Som regel i den person eller ting, som vi tænker på, i den verden, som den person eller ting, som vi tænker på, befinder sig i. Vi forbinder de to – tanken og det objekt, som tanken handler om – selv om de to ting faktisk ikke er forbundet. Vores tanke påvirker ikke objektet for denne tanke, medmindre vi tror, at den gør det. Hvor befriende er det ikke at vide, at hvis vi ikke er opmærksomme på en tanke, besvarer den, ændrer den, identificerer os med den og alt det andet, så ophører den bogstaveligt talt med at eksistere. Hvis vi lader en tanke være ingenting, så er det, hvad den vil være … ingenting.
Det kan være lidt skræmmende at indse, at vi er de eneste, der lever den oplevelse, vi lever, at det, vi kalder vores oplevelse, ikke eksisterer i nogen reel forstand, undtagen i et øjeblik inde i vores sind. Det kan også være foruroligende at overveje, at der i virkeligheden ikke foregår nogen som helst fælles oplevelse. Desuden vælger vi ikke de tanker og følelser, der dukker op foran os – de dukker simpelthen op i vores bevidsthed og forsvinder derefter, som ildfluer i natten. Hvad tankerne er lavet af, og hvorfra de kommer, kan vi simpelthen ikke vide.
Men spørgsmålet melder sig så: Hvis hver enkelt af os hører forskellige tanker (lever et helt andet cirkus, om man vil), hvoraf vi faktisk ikke selv skriver nogen af dem, hvem eller hvad er det så, som alle disse separate og individuelle forestillinger fremtræder for? Hvem eller hvad er det større publikum – den kollektive bevidsthed, inden for hvilken alle disse individuelle begivenheder finder sted? Dette er et spørgsmål, som man bør overveje snarere end besvare.
Og så næste gang en tanke dukker op foran dig i din bevidsthed, så husk, at den ikke er virkelig i den forstand, at den har en eller anden fast form eller eksisterer et sted uden for dig. Indholdet af det, du tænker på, påvirkes på ingen måde af, at denne tanke dukker op i dig, og han/hun er heller ikke klar over, at en sådan begivenhed sker i din indre verden. Tanken optræder kun foran og inden i dig. Uden saften af din opmærksomhed forsvinder den simpelthen sporløst.