Et sted i Amerika vågner to børn i hver sit hjem om morgenen og begynder deres dag med et ritual. De går straks hen til deres skabe og kontrollerer, at deres samling af legetøj er der og er stillet på linje præcis som de blev efterladt aftenen før – de tæller dem omhyggeligt for at sikre sig, at de alle er der og i den rigtige rækkefølge
Dette mønster kan forekomme flere gange i løbet af dagen med en sådan grad af besættelse, at barnet får et raserianfald, hvis noget kommer i vejen for deres besættende inventeringsritual. Hvis noget går galt – et stykke legetøj forsvinder, opbevaringspladsen ændres, noget forstyrrer processen – kan resultatet være ødelæggende for barnet.
Et af disse børn er blevet diagnosticeret med tvangstanker (OCD) og det andet med autismespektrumforstyrrelse (ASD) – men deres ydre gentagelse af en tvangsmæssig adfærd er i dette tilfælde næsten identisk.
Autisme og OCD er separate tilstande, selv om mange af adfærdssymptomerne overlapper hinanden. Både ASD- og OCD-patienter udøver gentagende adfærd, der virker tvangsmæssig, og begge kan blive ophidsede eller endog stridslystne, hvis nogen forsøger at stå i vejen for disse adfærdsmønstre.
Lighederne mellem symptomerne på disse lidelser kan være svære – nogle gange endda umulige – for læger og psykiatere at skille ad. For at gøre tingene mere komplicerede, er disse ikke gensidigt udelukkende betingelser. En undersøgelse fra 2011 viste, at ca. 17 procent af personer med ASD også har tvangstanker med de samme tankemønstre og adfærd som en person, der er diagnosticeret med OCD, men som ikke er på spektret. I modsætning hertil er kun lidt over en procent af den almindelige befolkning diagnosticeret med OCD.
Symptomerne ligner hinanden, men behandlingen er meget forskellig
ASD kommer ofte sammen med masser af andre besværlige psykiatriske lidelser – alt fra angst og depression til følelsesmæssig dysregulering … og selvfølgelig obsessiv-kompulsiv lidelse – men forskerne har stadig ikke noget klart billede af, hvorfor. En undersøgelse fra 2009 fandt tegn på lignende reaktion på farmakologisk behandling og nogle fælles mønstre i neuroimaging, der tyder på en lignende type strukturel abnormitet i hjernen, som kunne ligge bag både ASD og OCD. Og en undersøgelse fra 2015 i Danmark fandt det sandsynligt, at de to lidelser har et lignende genetisk grundlag, selv om de mistænkelige gensekvenser bag begge lidelser ikke er blevet identificeret.
På trods af symptomernes lighed og sandsynligheden for, at de begge stammer fra de samme hjerneafvigelser, er lidelserne forskellige nok til, at de ikke kan behandles effektivt på samme måde. For eksempel anvendes SSRI’er (selektive serotonin-genoptagelseshæmmere), en type antidepressiv medicin, ofte til behandling af OCD, men har vist sig at være stort set ineffektive til behandling af ASD-symptomer.
Niveauet af mindfulness bag adfærden er også meget forskelligt
Den største forskel, der er blevet identificeret mellem lidelserne, er i niveauet af mindfulness, når man udøver den tvangsmæssige adfærd …
- En person med autisme, der er optaget af at vugge eller klappe med hænderne, eller som insisterer på at lege med det samme legetøj hver dag på samme tid, gør det som regel uden bevidst at tænke over adfærden – deres tvang er medfødt, drevet på et lavt niveau af den måde, som deres hjerne er koblet på. Der kan være en sensorisk gevinst, idet adfærden hjælper patienten til at føle sig mere sikker eller afhjælper uro fra en anden miljømæssig tilstand – ASD-patienter kan f.eks. nynne tvangsmæssigt for at overdøve subtile lyde, som neurotypiske personer aldrig ville lægge mærke til.
- I modsætning hertil gør en person med OCD, der udviser den samme adfærd, det bevidst. Deres tankeproces fastholder adfærden som en besættelse, og de udfører den rituelt på grund af en frygt for, at der skal ske dårlige ting, hvis de ikke kan fuldføre ritualet. Deres lidelse er baseret på deres tanker og de håndteringsmekanismer, de bruger til at håndtere disse tanker.
Compulsions, der stammer fra ASD, har vist sig at blive mindre med tiden, efterhånden som patienten bliver ældre … i modsætning hertil opretholdes eller bliver OCD-drevet adfærd ofte opretholdt eller endda mere intensiv, efterhånden som patienten bliver ældre, og tvangen bliver mere rodfæstet.
Uanset af adfærdens oprindelse kan den være skadelig for den person, der lider af den pågældende lidelse. Dette kan enten skyldes direkte skader, som f.eks. en tvang til håndvask, der fysisk skader huden, eller indirekte, som f.eks. at fokusere på en tvangsmæssig adfærd med udelukkelse af aktiviteter som at studere eller socialisere. Behandling er rækkefølge for både personer med ASD og OCD, men det er vigtigt at skelne mellem forstyrrelserne, når det gælder om at fastlægge det rette behandlingsforløb…
- Ved OCD ligger grundlaget i den bevidste ræsonnering. Det betyder, at CBT-behandlinger (kognitiv adfærdsterapi), der er designet til at adressere tankemønstre, kan være mere effektive til at ændre den mentale model, der driver adfærden.
- Med ASD, hvor den tvangsmæssige adfærd er drevet på et mere instinktivt niveau og har en separat form for biologisk belønning, kan anvendt adfærdsanalyse være den eneste effektive terapi, der er til rådighed. Selvovervågning, social forstærkning og teknikker til betinget forstærkning er alle blevet anvendt med en vis effektivitet til behandling af repetitiv adfærd hos ASD-patienter.