Personer med autisme er ofte vanedyr, der kan lide forudsigelige strukturer og skemaer. En afbrydelse af rutinen, uplanlagte ændringer og problemer med at kommunikere effektivt kan alle føre til udbrud af vrede og aggression.

Autistiske børn slår regelmæssigt ud i vrede, når de ikke er i stand til at udtrykke sig. Aggressiv eller selvskadende adfærd kan også være mønstre af gentagne handlinger, som er kendetegnende for autisme.

Mens autisme-relateret vrede og aggression kan være skræmmende for alle involverede, kan terapi hjælpe meget. Ved at forbedre kommunikation og sociale færdigheder og regulere potentielt skadelig gentagende adfærd kan terapi bidrage til at reducere aggressive handlinger og hjælpe mennesker med autisme til bedre at regulere deres følelser, herunder vrede.

I mange tilfælde anvendes anvendt adfærdsanalyse (ABA) til at reducere hyppigheden af denne adfærd.

Vrede, aggression & Autisme

Centers for Disease Control and Prevention (CDC) opregner aggression som et af symptomerne på autisme. Så mange som et ud af fire børn med autisme kæmper med aggressiv adfærd.

Personer med autisme har større problemer med aggressive udbrud end deres neurotypiske jævnaldrende. Hos neurotypiske børn er der en tendens til, at drenge oftere udviser aggression end piger. Men piger med autisme er lige så tilbøjelige til at udtrykke aggressioner som drenge på spektret.

Vrede og aggression er almindeligt forekommende på alle niveauer af autismespektret. Børn, der kæmper med mere omfattende sociale og kommunikative problemer, samt børn, der udviser mere repetitiv adfærd, er mere tilbøjelige til at have problemer med følelsesmæssig regulering og aggressive handlinger.

Vrede og aggression kan være et af de mest problematiske spørgsmål i forbindelse med autisme. Det kan føre til vanskeligheder i skolen og i hjemmet og resultere i skader på barnet og andre. Aggression kan være rettet udad mod omsorgspersoner eller jævnaldrende, eller den kan være selvrettet i form af selvskadende handlinger.

En af forældrenes vigtigste roller er at sørge for, at deres barn og de personer, der er omkring barnet, er sikre og sunde. Når et barn med autisme ofte kæmper med vrede og aggression, er det vigtigt for forældrene at lære, hvad der udløser disse udbrud. Når de udløsende faktorer er identificeret, kan der indføres metoder til at håndtere dem.

Former af vrede &Aggression

Vrede og aggression kan tage form af:

  • Temperamentsudbrud.
  • Slag.
  • Slag.
  • Træk.
  • Bidning.
  • Ridning.
  • Destruktion af ejendom.
  • Selvskade, herunder ting som at slå sig i hovedet eller trække i håret.

Aggressiv adfærd kan skabe mange yderligere problemer for en person med autisme, herunder:

  • Mindsket livskvalitet.
  • Begrænset adgang til pædagogisk og social støtte.
  • Øget stressniveau.
  • Flere adfærdsproblemer.
  • Skader.

Aggression som kommunikationsmetode

Problemer med verbal og nonverbal kommunikation er nogle af de vigtigste indikatorer på autisme. Når et barn ikke er i stand til effektivt at udtrykke, hvad det ønsker, kan det føre til frustration, vrede og til sidst aggression.

Aggressive udbrud kan signalere, at et autistisk barn ikke ønsker at gøre noget, eller at det er utilfreds med ændringer i dets skema, omgivelser eller rutiner. De kan få et raserianfald og ødelægge rummet som reaktion på en uventet ændring i deres daglige regime.

Aggressiv adfærd kan være rettet mod en jævnaldrende, der forstyrrer et autistisk barn. De kan være rettet mod en omsorgsperson, der forsøger at flytte et barn fra en aktivitet til en anden.

Vrede i forbindelse med autisme er generelt impulsiv. Aggressiv adfærd er ikke gennemtænkt i forvejen. Det er barnet, der reagerer i øjeblikket.

Aggression kan bruges som et redskab for et autistisk barn eller en autistisk teenager til at få det, de ønsker. For eksempel kan aggressive udbrud føre til, at barnet får lov til at engagere sig i den gentagne adfærd, som det søger trøst i. I nogle tilfælde kan disse gentagne adfærdsmønstre være potentielt skadelige i sig selv, som f.eks. at slå hovedet mod en væg.

Underliggende problemer

Autisme forekommer ofte sammen med andre problemer, herunder medicinske problemer som gastrointestinale problemer og søvnproblemer.

Autistiske børn, der føler sig syge eller trætte, som har smerter, eller som lider af angst, kan have yderligere vanskeligheder med at kontrollere deres vrede, hvilket kan manifestere sig i aggressioner. Disse problemer forværres med de almindelige kommunikations- og sproglige mangler, der er forbundet med autistiske personer.

Som hos neurotypiske personer kan underliggende problemer udløse vrede og aggressive udbrud hos personer med autisme. Disse problemer omfatter:

  • Udiagnosticerede mentale sundhedsproblemer, såsom angst eller depression.
  • Søvnproblemer.
  • Medicinske problemer.
  • Overvældende sensoriske stimuli.
  • Brud i rutiner.

Identificering af disse udløsende faktorer for aggressiv adfærd er det første skridt. Forældre, lærere, terapeuter og plejere kan reducere sandsynligheden for disse udløsende faktorer og dermed reducere hyppigheden af aggressive hændelser. Terapi kan derefter hjælpe barnet med at lære at lære at håndtere sine følelser bedre.

Behandling & Forebyggende foranstaltninger

Behandling af aggression i forbindelse med autisme afhænger af årsagen. Den vil ikke se ens ud for alle.

Hvis aggressive udbrud er relateret til et underliggende medicinsk eller psykisk problem, kan specifikke medicinske og psykiske sundhedsinterventioner hjælpe. Medicin kan afhjælpe gastrointestinale problemer og søvnproblemer samt hjælpe med humør- og angstlidelser.

Bortset fra farmakologiske interventioner for at løse medicinske problemer er terapi afgørende. Terapeuter kan lære børn, hvordan de kan forhindre vrede i at eskalere til aggression. Børn kan lære at genkende deres egne udløsende faktorer og måder at regulere deres følelser på. Dette indebærer ofte, at de skal udtrykke deres følelser på andre måder, der ikke er voldelige.

Adfærdsmæssige interventioner, såsom ABA-terapi (applied behavior analysis) og kognitiv adfærdsterapi (CBT), kan hjælpe med følelsesregulering, håndteringsfærdigheder og vredeshåndtering.

CBT hjælper folk med at erkende deres følelser, og hvordan de er direkte forbundet med deres handlinger for at støtte positive forandringer.

ABA anses for at være en af de mest vellykkede interventioner til at hjælpe børn med autisme med at lære ønsket adfærd gennem positiv forstærkning.

Applied Behavior Analysis to Manage Anger & Aggression

ABA har vist sig at være effektiv til både at reducere aggressiv adfærd og helt at fjerne den. Det er en meget fleksibel intervention, der kan bruges i forbindelse med andre terapier, selv om den også kan bruges som en selvstændig behandlingsmetode.

I en nøddeskal bruger ABA positiv forstærkning til at forme et barns adfærd. Terapien kan undervise i håndteringsfærdigheder til følelsesmæssig regulering og metoder til kommunikation, der ikke resulterer i aggression. Dette kan hjælpe et barn med at lære mere effektive måder at kommunikere på i stedet for at ty til skadelige foranstaltninger.

ABA kan:

  • Forbedre de sociale færdigheder.
  • Forbedre selvtillid, opbygge evner til egenomsorg og fremme uafhængighed.
  • Forbedre akademiske præstationer og kognitive evner.
  • Styrkelse af kommunikations- og sprogfærdigheder.
  • Forbedre motoriske funktioner.

Som en meget tilpasningsdygtig intervention kan ABA anvendes i en række forskellige sammenhænge og skræddersys specifikt til den enkelte. Jo tidligere behandlingen begynder, jo bedre kan et barn lære og anvende mere effektive færdigheder til at håndtere og håndtere vrede.

  • Tegn og symptomer på autismespektrumforstyrrelse. (august 2019). Centers for Disease Control and Prevention (CDC).
  • Aggressive adfærdsproblemer hos børn med autismespektrumforstyrrelser: Prævalens og korrelater i stor klinisk prøve. (september 2014). Forskning i autismespektrumforstyrrelser.
  • Aggression i autismespektrumforstyrrelser: Præsentation og behandlingsmuligheder. (juni 2016). Neuropsykiatrisk sygdom og behandling.
  • Aggression hos børn og unge med ASD: Prævalens og risikofaktorer. (oktober 2010). Journal of Autism and Developmental Disorders (tidsskrift for autisme og udviklingsforstyrrelser).
  • Forståelse af aggressivitet ved autisme. (december 2014). Spectrum.
  • Gentagende adfærd og ‘stimulation’ i autisme, forklaret. (januar 2020). Spectrum.
  • Mit barn er nogle gange aggressivt – hvad kan hjælpe? (september 2018). Autism Speaks.
  • A Review of Behavioral Interventions for the Treatment of Aggression in Individuals With Developmental Disabilities (En gennemgang af adfærdsmæssige interventioner til behandling af aggression hos personer med udviklingshæmning). (marts-april 2011). Forskning i udviklingshæmning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.