Fra 78 grader tirsdag til sne onsdag? Sådanne udsving er ikke usædvanlige i det centrale USA, hvor vejret hurtigt kan skifte fra den ene ekstrem til den anden. Det gælder især om foråret, hvor forholdene forvandler sig til en rutsjebane med lune forårsdage efterfulgt af en brat tilbagevenden til vinter.
Disse vilde svingninger har været til fuld udfoldelse i dette forår med en rekordstor cyklon den 13.-14. marts og et andet system i denne måned, der bragte meget tung sne og intense vinde til et bredt område fra Colorado til Minnesota. For forskere som mig er denne region et fascinerende, men til tider frustrerende sted at studere vejr og klima. Det er ikke tilfældigt, at steder som Colorado og Oklahoma er blandt verdens centre for atmosfærisk videnskab.
Hvor vindene møder bjergene
Hvad genererer så “stort vejr” på de store sletter? Det begynder med geografi.
Når man rejser vestpå gennem det centrale USA, skråner sletterne gradvist opad. I det centrale Colorado stiger terrænet så hurtigt op i Rocky Mountains, hvilket skaber store højdeforskelle sammen med mere subtile højderygge og floddale. Denne topografi danner rammen om vores regions komplekse vejrsystemer.
Den sydøstlige del af Colorado og de tilgrænsende panhandles i Texas og Oklahoma udgør en grobund for extratropiske cykloner – de store lavtrykssystemer, der rutinemæssigt bevæger sig over landet og bringer regn, sne, tordenvejr og kraftige vinde med sig. Når lavtrykstrækninger bevæger sig fra vest til øst over Rocky Mountains og derefter kommer ud på den anden side, “strækkes” luftsøjlerne lodret. Det får dem til at dreje med stigende hastighed, ligesom kunstskøjteløbere gør, når de trækker armene indad.
Disse træk interagerer med den sædvanlige temperaturgradient fra syd til nord, der findes øst for bjergene – dvs. varmere i syd og koldere i nord – hvilket sætter gang i en proces, hvor der udvikles stærke kold- og varmefronter, og en cyklon kan hurtigt intensiveres. Langs disse fronter dannes der udbredt nedbør, herunder alt fra kraftig sne til kraftige tordenbyger.
Så dagen eller to før cyklonen udvikler sig, er temperaturerne ofte et godt stykke over gennemsnittet, men falder hurtigt, når den kraftige koldfront, der er forbundet med cyklonen, blæser igennem. Med andre ord er de hurtige temperaturændringer, som vi ser øst for Rocky Mountains, ikke blot et interessant aspekt af disse storme – de er afgørende for deres udvikling og intensivering.
Når disse cykloner udvikler sig i efteråret og foråret, kan de skabe mange former for usædvanligt og farligt vejr, nogle gange kun med få amter imellem. Besøgende i det østlige Colorado bliver ofte overrasket over at høre advarsler om skovbrande, tornadoer og snestorm på samme tid. Som klimatolog Brian Brettschneider har påvist, kan store dele af Great Plains-regionen i gennemsnit få langt over en fod sne – efter årets første dag med 70 grader! Og Colorado er den eneste stat i landet, hvor hver måned af året i gennemsnit er den vådeste måned af året i en eller anden del af staten.
Udfordringer i forbindelse med prognoser
Der er meget på spil under større storme i det centrale USA. Denne region har en historie med dødbringende oversvømmelser, og tørke, skovbrande, tornadoer og haglstorme her kan forårsage milliarder af dollars i tab og skader.
Takket være dedikeret forskning og stigende computerkraft bliver vejrudsigterne stadig bedre og bedre. National Weather Service’s prognoser for dette års cykloner i marts og april var helt rigtige. Men det er stadig en stor udfordring at forudsige mere lokale sne- og tordenstorme på grund af regionens komplekse terræn at forudsige mere lokale sne- og tordenvejr. Dette er et emne for fortsat forskning.
Der er også fortsat vigtige spørgsmål om virkningerne af klimaændringerne på de nordlige og sydlige Great Plains, takket være den enorme variabilitet i vejret. Vi har set en klar opvarmningstendens, som i de fleste dele af landet, men det er svært at fastslå, hvordan denne opvarmning påvirker faktorer som tørke, voldsomt vejr og snestorme.
Efter alvorlige tørkeperioder i mange områder i 2018 har 2019 indtil videre været et af de vådeste år, der er registreret. Er dette blot en afspejling af vores naturligt meget varierende klima, eller er det en del af en langsigtet tendens i forbindelse med den generelle opvarmning af planeten?
Trods disse udfordringer brænder meteorologer og klimatologer for at finde ud af, hvordan atmosfæren fungerer, lave bedre forudsigelser af dens adfærd og formidle disse oplysninger til beslutningstagere og offentligheden. Begivenheder som forårets store storme minder os om, at vi alle skal være vejrberedte hele året rundt.