Indholdsfortegnelse

  • Hvad er ‘dårlig sang’?
  • Hvorfor kan nogle mennesker synge godt, men andre kan ikke?
  • Hvorfor kan jeg ikke synge?

Det element, der gør, at nogle mennesker synger pænt og andre dårligt, er problemer med tonehøjdepræcisionen, som også kaldes intonation. Tonehøjde kan forstås som en stemmes “skarphed”; højere tonehøjde, højere er skarpheden og skarpere lyder stemmen.

Som nogle mennesker er født med visse medfødte evner, der smelter vores hjerter eller forbløffer os. Se en god film, og du vil føle dig inspireret, læs en god bog, og du vil sætte pris på verdens kompleksitet, lyt til en god sanger, og verden vil pludselig virke smukkere.

Men er evnen til at synge smukt et kast med de genetiske terninger, eller kan alle lære at synge godt? Blev Beyonce, Justin Timberlake og Christina Aguilera født med denne gave, eller var det årelang øvelse, der gjorde dem så talentfulde? Det viser sig, at sang, mere specifikt, er resultatet af en kombination af et medfødt talent og en utrættelig indsats. Desværre er det ikke alles stemmer, der er særligt behagelige at lytte til.

Så, hvorfor synes nogle mennesker altid at synge dårligt?

Hvad er ‘dårlig sang’?

Det er et lidt underligt spørgsmål, ikke?

Og selv om det er ret vanskeligt at definere grænserne for ‘god sang’, da ‘god sang’ for dig måske ikke er det samme for dine venner, kan man videnskabeligt skelne mellem god sang og dårlig sang. Hvis du er en dårlig sanger, betyder det, at du mangler på et eller flere af disse områder; timing (evnen til at holde takten i musikken), nodehukommelse og tonehøjdepræcision.

Det er blevet observeret, at de fleste mennesker er ret ordentlige, når det kommer til nodehukommelse og timing. Uanset om man er trænet i sang eller ej, vil de fleste mennesker være i stand til at identificere den sang, man synger, selv om man ikke synger særlig godt. Det er et ubestrideligt bevis på en evne til at huske noter. På samme måde er folk ret gode til at time deres toner og ændringer, mens de synger.

Hvorfor kan nogle mennesker synge godt, mens andre ikke kan?

Numre faktorer spiller ind på ens evne til at synge. Gode sangere er født med et fantastisk “instrument”, der omfatter lunger med en fantastisk vital kapacitet, en enestående åndedrætskontrol og et strubehoved, der giver dem mulighed for at strække og klemme stemmebåndene for at opnå den ønskede stemmelængde. Formen og størrelsen af ens svælg og næsehulrum har også en sammenhæng med ens evne til at synge. Et godt eksempel på dette er en guitar; hver guitar vil lyde forskelligt, selv ved brug af de samme strenge, på grund af dens individuelle form og størrelse.

Mentale aspekter af en person spiller også en stor rolle for hans evne til at synge. En person, der er sikker på sin sang, vil have større chance for at få succes med musikken i modsætning til en person, der tvivler på sig selv og sine talenter. Desuden har personer, der har været udsat for musik siden en tidlig alder og er opvokset i et miljø, hvor man opmuntrer til at synge, større chance for at blive gode til det.

Et andet meget vigtigt element, der gør, at nogle mennesker synger pænt og andre dårligt, er problemer med tonehøjdepræcisionen, som også kaldes intonation. Tonehøjde kan forstås som en stemmes “skarphed”; kvindestemmer har typisk en højere tonehøjde end mandestemmer. Tonehøjde måles i cents; 1 halv tone består af 100 cents, hvilket svarer til en tolvtedel af en oktav.

Tonehøjdefejl kan betragtes som forskellen i antallet af cents i den sungne tone i forhold til den tilsigtede tone. Hvis din tone afviger mere end 50 cent fra den tilsigtede tone, vil din sang sandsynligvis blive betragtet som “dårlig”.

Interessant nok har en undersøgelse vist, at vi som mennesker er i stand til at genkende tydelige tonehøjder og genskabe dem på et instrument, selv om nogle af os kan have svært ved at lytte til en tonehøjde og genskabe lyden med vores stemme. Dette viser, at vi rent faktisk har en medfødt evne til at “genkende” tonehøjder. Det, vi mangler, er et godt øre til at høre den tonehøjde, vi synger i, når vi forsøger at genskabe den, hvilket gør os ude af stand til at synge den korrekt.

Hvorfor sker det?

Det hele kommer ned til de tricky aktiviteter i hjernen. Problemet med hjernen ligger i, at den ikke er i stand til at justere sine aktiviteter i forhold til et bestemt mål (som i dette tilfælde er en bestemt tone). Det er måske lidt forvirrende, så lad os skille det lidt mere ad.

Når du hører en melodi, har din hjerne en opfattelse af dens forskellige parametre, såsom lydstyrke, tonehøjde, klang og så videre. Menneskets hjerner er ret gode til at opfatte den rigtige tone, hvilket betyder, at det er udelukket, at der kan være en fejl i vores hjernes opfattelse af tonen. Derfor er “input”-komponenten i dette tilfælde i orden; problemet opstår ved “output”. Efter at have hørt tonen kortlægger hjernen en udgangstone, der svarer til den tone, den hørte, men desværre er den ikke i overensstemmelse med den tone, den hørte, men desværre er den ikke i overensstemmelse. Med andre ord skyldes det meste af den dårlige sang ‘dårlig motorisk kontrol’ og ‘timbral-oversættelsesfejl’.

Hvorfor kan jeg ikke synge?

Selv når du opdager, når du synger forkert, er der ikke meget, du kan gøre ved det. Dine ører registrerer, at du ikke helt producerer den tone, som du havde tænkt dig, så stemmebåndene beder om instruktioner fra hjernen. Hjernen sender dog stadig de samme instruktioner, og du kan simpelthen ikke få tonen til at stemme rigtigt. Det er næsten som om stemmebåndene har låst sig fast i en bestemt position, så de producerer den samme fejlagtige tone hver gang, selv om de ved bedre!

Dertil kommer, at du måske bruger din “talestemme” i stedet for din “sangstemme”. Når vi taler, bruger vi typisk et lavere begrænset område, hvorimod vores sangstemme er relativt højere. Det er nemmere at lære et barn denne færdighed end en voksen, for jo længere tid en person forsøger at synge med sin talestemme, jo sværere bliver det at bryde denne vane. Derfor er det blot et spørgsmål om løbende at øve sig i at slappe af i stemmemekanismen og bruge støttet åndedræt til at synge, i stedet for at få stemmen til at ‘gøre noget’.

Opøvelse er nøglen

Mennesker er født med visse forbindelser i hjernen, der gør stor forskel på mange evner og svagheder, som de besidder. Den gode nyhed er imidlertid, at disse forbindelser, som længe blev anset for at være permanente, faktisk kan ændres med omfattende øvelse. Ja, at øve de samme aktiviteter over en længere periode kan være meget effektivt til at justere og omdefinere disse forbindelser og dermed din tiltrækningskraft som sanger!

Det er vigtigt at huske, at sangere ikke kun er født, men også skabt. Hvis du har hørt dine yndlingssangere synge over tid, har du sandsynligvis bemærket betydelige ændringer i deres stemmer. Taylor Swift lyder f.eks. ekstremt anderledes nu, end hun gjorde for fem år siden, og det på en god måde. Dette kan til dels skyldes modenhed, men en stor del af det skyldes konsekvent og grundig øvelse.

Du skal derfor ikke bekymre dig, hvis du ikke kan synge godt nu; det er blot et spørgsmål om tid og tålmodighed. Hvem ved, en dag, efter nok øvelse, vil du måske bælte en smuk sang ud for et auditorium fyldt med mennesker. Lad ikke nogen fortælle dig, at du “har en dårlig stemme”. En vigtig del af processen er simpelthen at lære at føle sig godt tilpas med den unikke stemme, du har. Du kan dog altid sætte dig ned og øve dig for at finde den perfekte tonehøjde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.