“Vinter” stammer fra det protogermanske *wentruz, der betyder vinter. Dette stammer sandsynligvis igen fra det proto-indoeuropæiske (PIE) *wed, der betyder “våd”. Alternativt kan det stamme fra PIE *wind-, der betyder “hvid”. Uanset hvad, så gav det protogermanske *wentruz anledning til det gammeldanske “winter” som årets fjerde årstid, og navnet på årstiden har holdt sig lige siden.
“Spring”, der henviser til en årstid snarere end til de mange andre betydninger af ordet, dukkede først op i det 16. århundrede. Fra det 14. århundrede blev denne tid af året kaldt “springing time”, og i det 15. århundrede blev dette forkortet til “spring-time”, og derefter yderligere forkortet i det 16. århundrede til blot “spring”. Det 14. århundredes “forårstid” opstod med henvisning til planter, der “springer” op af jorden og lignende. Før årstiden blev kaldt disse ting, hed den “Lent” på oldengelsk.
“Summer” kom fra det oldengelske navn for årstiden “sumor”, som igen kom fra det protogermanske *sumur-, som selv kom fra den proto-indoeuropæiske rod *sam-, der betyder sommer. *sam- synes at være en variant af den proto-indoeuropæiske *sem-, der betyder “sammen/en”.
Oprindelsen af “fall” som navn for en årstid, snarere end det mere almindelige “autumn”, er ikke helt klar, selv om man mener, at det sandsynligvis stammer fra ideen om blade, der falder fra træer og mange planter, især sammentrækningen af det engelske ordsprog “fall of the leaf”. Det dukkede første gang op som navn for en årstid i slutningen af det 16. århundrede i England og blev særligt populært i løbet af det 17. århundrede, hvor det fandt vej over til Nordamerika.
Der er sjovt nok sket det, at det at kalde efteråret for “fall” i England siden er gået ud af den udbredte praksis, men har overlevet som et almindeligt navn for årstiden i Nordamerika. Dette er ikke ulig den måde, hvorpå “soccer” oprindeligt var et af de mest populære navne for sporten i England omkring dens opståen og lang tid efter, som spredte sig til Nordamerika, for derefter at få navnet til at uddø i England, hvilket får mange til at tro, at “soccer” er et “amerikansk” navn for sporten, snarere end et af de oprindelige navne for den i England. (For mere om dette se: Oprindelsen af ordet “Soccer”.)
Selv om du ikke specifikt spurgte om det, spekulerer du måske nu på, hvad oprindelsen af “autumn” er. “Autumn” kom til engelsk via det gammelt franske “autompne”, der betyder efterår. Dette kom igen fra det latinske “autumnus”, der også betyder “efterår”. Herfra bliver tingene uklare, men det menes, at “autumnus” sandsynligvis stammer fra et etruskisk ord og muligvis er beslægtet med det latinske “augere”, der betyder “at forøge”. Ud over det er ingen helt sikker på, hvorfor årstiden oprindeligt blev kaldt sådan.
At kalde årstiden “autumn” på engelsk dukkede først op i det 12. århundrede, selv om det var en sjældenhed indtil omkring det 14. århundrede. Derefter begyndte det at tage fart og blev almindeligt i det 16. århundrede, omtrent samtidig med at det at kalde det “efterår” dukkede op som navn for årstiden. Før man kaldte årstiden for “autumn” eller “fall” på engelsk, blev den kaldt “harvest”.
Du kan tilfældigvis også undre dig over, hvorfor årstiderne hedder “seasons”. Ordet “sæson” kommer i denne sammenhæng fra oldfransk “seison”, der betyder “såning/plantning”. Dette kom igen fra det latinske “sationem”, der betyder “såning”. Oprindeligt henviste dette til selve såningen af frø, men senere skiftede det definition til, ligesom det gamle franske “seison”, at henvise til det tidsrum, hvor man sår frø, altså bogstaveligt talt “såtid”. “Season” i denne betydning på engelsk dukkede op omkring det 13. århundrede. Det var også omkring dette tidspunkt, at “season” dukkede op med henvisning til krydring af mad – i dette tilfælde fra det gamle franske “assaisoner”, der betyder “modne”.
Hvis du kunne lide denne artikel, vil du måske også kunne lide:
- Hvorfor mennesker synes at blive mere syge om vinteren
- Hvorfor den sene del af sommeren er kendt som hundedagene
- Hvorfor skifter bladene farve i efteråret
Bonusfakta:
- “Spring” som i “at springe” kommer fra det proto-germanske *sprenganan fra det proto-indoeuropæiske *sprengh-, der betyder “hurtig bevægelse”.
- “Spring”, som i en strøm, dukkede først op omkring det 13. århundrede. Ligesom “Spring” som i årstiden kom det fra ideen om noget, der “springer op”, i dette tilfælde vand, der springer op af jorden.