Hyperthyreose er almindeligt forekommende og rammer ca. 2 % af kvinderne og 0,2 % af mændene. Den mest almindelige årsag til hyperthyreoidisme er Graves’ sygdom, en autoimmun lidelse, der er forbundet med cirkulerende immunoglobuliner, som binder sig til og stimulerer thyrotropin (TSH)-receptoren, hvilket resulterer i vedvarende overaktivitet af skjoldbruskkirtlen. Toxisk nodulær struma forårsager hyperthyreoidisme på grund af autonom hyperfunktion i lokale områder af skjoldbruskkirtlen. Der er tre anerkendte behandlingsformer for hyperthyreose: antithyreoidea-midler, kirurgi og radiojod. Alle er effektive, men ingen af metoderne giver en absolut helbredelse. Patienter med Graves’ sygdom kan få ordineret lægemidler mod skjoldbruskkirtlen i en periode på 12-18 måneder med henblik på at fremkalde en langsigtet remission. Disse lægemidler gives også ofte i en kort periode for at gøre patienten euthyroid før den endelige behandling med radiojod eller thyreoidektomi. Antithyreoidea-midler kan imidlertid ikke “helbrede” hyperthyreose i forbindelse med en toksisk nodulær struma. Anvendelsen af radioiodin som førstevalgsterapi for hyperthyreoidisme er stigende. Den tolereres godt, og de eneste langtidsfølger er risikoen for udvikling af radiojodinduceret hypothyroidisme. Radiojod kan anvendes i alle aldersgrupper bortset fra børn, men det bør også undgås under graviditet og amning. Graviditet bør undgås i 4 måneder efter indgift af radioaktivt radioaktivt stof. Radiojod kan forårsage en forværring af Graves’ oftalmopati, og kortikosteroiddækning kan reducere risikoen for denne komplikation. Den foretrukne behandling af toksisk nodulær struma hyperthyroidisme er radiojod. Kirurgi, enten subtotal eller næsten total thyreoidektomi, har en begrænset, men specifik rolle at spille i behandlingen af hyperthyreose: denne fremgangsmåde anvendes sjældent hos patienter med Graves’ sygdom, medmindre radiojod er blevet nægtet, eller der er en stor struma, der forårsager kompressionssymptomer i nakken. Målet med kirurgi er at helbrede den underliggende patologi og samtidig efterlade resterende skjoldbruskkirtelvæv for at opretholde postoperativ euthyroidisme.