Cokain kan indtages på flere forskellige måder. Mens mange brugere sniffer kokain, er intravenøs injektion og inhalation (rygning) også almindelige. Freebase-versionen af kokain, kendt som crack, er en potent, røgbar version af stoffet. Ligesom mange andre stimulanser agoniserer kokain dopamin-neurotransmittersystemet ved at blokere genoptagelsen af dopamin i neuronalsynapsen.
Dig Deeper: Methamfetamin
Methamfetamin i sin røgbare form, der ofte kaldes “crystal meth” på grund af sin lighed med bjergkrystalformationer, er stærkt vanedannende. Den røgbare form når meget hurtigt frem til hjernen og giver en intens eufori, der forsvinder næsten lige så hurtigt, som den kommer, hvilket får brugerne til at fortsætte med at tage stoffet. Brugerne indtager ofte stoffet med få timers mellemrum i dage lange binges, der kaldes “runs”, hvor brugeren afstår fra mad og søvn. I kølvandet på opiatepidemien er mange narkokarteller i Mexico gået over fra at producere heroin til at producere meget potente, men billige former for methamfetamin. Den lave pris kombineret med en lavere risiko for overdosis end ved opiatmedicin gør crystal meth til et populært valg blandt stofbrugere i dag (NIDA, 2019). Brug af crystal meth medfører en række alvorlige sundhedsproblemer på lang sigt, herunder tandproblemer (ofte kaldet “meth mouth”), hudafskrabninger forårsaget af overdreven kradsning, hukommelsestab, søvnproblemer, voldelig adfærd, paranoia og hallucinationer. Methamfetaminafhængighed giver en intens trang, som er vanskelig at behandle.
Amphetaminer har en virkningsmekanisme, der minder meget om kokain, idet de blokerer genoptagelsen af dopamin ud over at stimulere dets frigivelse (figur 2). Selv om amfetaminer ofte misbruges, er de også almindeligt ordineret til børn med diagnosen opmærksomhedsunderskudshyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD). Det kan virke kontraintuitivt, at stimulerende medicin ordineres til behandling af en lidelse, der involverer hyperaktivitet, men den terapeutiske effekt kommer fra stigninger i neurotransmitteraktiviteten i visse områder af hjernen, der er forbundet med impulskontrol. Disse hjerneområder omfatter den præfrontale cortex og de basale ganglier.
Figur 1. Som en af deres virkningsmekanismer blokerer kokain og amfetamin genoptagelsen af dopamin fra synapsen til den præsynaptiske celle.
I de seneste år er brugen af methamfetamin (meth) blevet stadig mere udbredt. Methamfetamin er en type amfetamin, der kan fremstilles af ingredienser, der er let tilgængelige (f.eks. medicin, der indeholder pseudoefedrin, en forbindelse, der findes i mange håndkøbsmedicin mod forkølelse og influenza). På trods af de seneste lovændringer, der har til formål at gøre det vanskeligere at skaffe pseudoefedrin, er methamfetamin fortsat en let tilgængelig og relativt billig lægemiddelmulighed (Shukla, Crump, & Chrisco, 2012).
Stimulerende brugere søger et euforisk high, følelser af intens opstemthed og nydelse, især hos de brugere, der tager stoffet via intravenøs injektion eller rygning. MDMA (3,4-methelynedioxy-methamfetamin, almindeligvis kendt som “ecstasy” eller “Molly”) er et mildt stimulerende stof med opfattelsesændrende virkninger. Det indtages typisk i pilleform. Brugerne oplever øget energi, følelser af nydelse og følelsesmæssig varme. Gentagen brug af disse stimulanser kan have betydelige negative konsekvenser. Brugerne kan opleve fysiske symptomer, som omfatter kvalme, forhøjet blodtryk og øget hjertefrekvens. Desuden kan disse stoffer forårsage følelser af angst, hallucinationer og paranoia (Fiorentini et al., 2011). Den normale hjernefunktion ændres efter gentagen brug af disse stoffer. For eksempel kan gentagen brug føre til en generel udtømning blandt de monoaminerede neurotransmittere (dopamin, noradrenalin og serotonin). Udmattelse af visse neurotransmittere kan føre til humørdysphori, kognitive problemer og andre faktorer. Dette kan føre til, at folk tvangsmæssigt bruger stimulanser som kokain og amfetamin, bl.a. for at forsøge at genetablere personens fysiske og psykologiske baseline fra før brugen. (Jayanthi & Ramamoorthy, 2005; Rothman, Blough, & Baumann, 2007).
Kaffein er et andet stimulerende stof. Selv om det sandsynligvis er det mest almindeligt anvendte stof i verden, blegner styrken af dette særlige stof i sammenligning med de andre stimulerende stoffer, der er beskrevet i dette afsnit. Generelt bruger folk koffein for at opretholde et øget niveau af årvågenhed og ophidselse. Koffein findes i mange almindelige lægemidler (f.eks. medicin til vægttab), drikkevarer, fødevarer og endda kosmetik (Herman & Herman, 2013). Mens koffein kan have nogle indirekte virkninger på dopamin neurotransmission, involverer dets primære virkningsmekanisme antagonisering af adenosinaktivitet (Porkka-Heiskanen, 2011). Adenosin er en neurotransmitter, der fremmer søvn. Koffein er en adenosinantagonist, så koffein hæmmer adenosinreceptorerne, hvilket mindsker søvnighed og fremmer vågenhed.
Mens koffein generelt anses for at være et relativt sikkert stof, kan høje niveauer af koffein i blodet resultere i søvnløshed, uro, muskeltrækninger, kvalme, uregelmæssig hjerterytme og endda død (Reissig, Strain, & Griffiths, 2009; Wolt, Ganetsky, & Babu, 2012). I 2012 rapporterede Kromann og Nielson om et casestudie af en 40-årig kvinde, som fik betydelige bivirkninger af sit brug af koffein. Kvinden brugte tidligere koffein til at øge sit humør og give energi, men i løbet af flere år øgede hun sit koffeinforbrug til et punkt, hvor hun indtog tre liter sodavand hver dag. Selv om hun havde taget et receptpligtigt antidepressivt middel, blev hendes depressionssymptomer fortsat forværret, og hun begyndte at lide fysisk og viste betydelige advarselstegn på hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ved indlæggelse på en ambulant klinik til behandling af humørforstyrrelser opfyldte hun alle de diagnostiske kriterier for stofafhængighed og blev rådet til at begrænse sit koffeinindtag drastisk. Da hun først var i stand til at begrænse sit forbrug til mindre end 12 ounces sodavand om dagen, blev både hendes mentale og fysiske helbred gradvist forbedret. På trods af udbredelsen af koffeinbrug og det store antal mennesker, der tilstår at lide af koffeinafhængighed, var dette den første offentliggjorte beskrivelse af sodavandsafhængighed, der optræder i den videnskabelige litteratur.
Nikotin er stærkt vanedannende, og brugen af tobaksprodukter er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og en række kræftformer. Nikotin udøver sine virkninger gennem dets interaktion med acetylcholinreceptorer. Acetylcholin fungerer som en neurotransmitter i motoriske neuroner. I centralnervesystemet spiller det en rolle i opvågnings- og belønningsmekanismer. Nikotin anvendes oftest i form af tobaksvarer som f.eks. cigaretter eller tyggetobak; derfor er der en enorm interesse for at udvikle effektive teknikker til rygestop. Hidtil har folk brugt en række forskellige nikotinerstatningsterapier ud over forskellige psykoterapeutiske muligheder i et forsøg på at stoppe deres brug af tobaksvarer. Generelt kan rygestopprogrammer være effektive på kort sigt, men det er uklart, om disse virkninger varer ved (Cropley, Theadom, Pravettoni, & Webb, 2008; Levitt, Shaw, Wong, & Kaczorowski, 2007; Smedslund, Fisher, Boles, & Lichtenstein, 2004). Vaping som et middel til at levere nikotin bliver stadig mere populært, især blandt teenagere og unge voksne. Ved vaping anvendes batteridrevne apparater, undertiden kaldet e-cigaretter, der afgiver flydende nikotin og smagsstoffer som en damp. Oprindeligt blev dampning præsenteret som et sikkert alternativ til de kendte kræftfremkaldende stoffer, der findes i cigaretter, men det er nu kendt, at dampning er meget farligt og har ført til alvorlige lungesygdomme og død blandt brugerne.
Link til læring
For at lære mere om nogle af de mest almindeligt misbrugte receptpligtige stoffer og gademedicin kan du læse mere om diagrammet Commonly Abused Drugs Chart og Commonly Abused Prescription Drugs Chart fra National Institute on Drug Abuse.