Alai

Glæde, vrede, frygt, sorg, glædelig overraskelse eller direkte afsky – vi gennemløber alle en bred vifte af følelser hver dag. De er afgørende for mange af vores tankeprocesser, f.eks. når vi træffer beslutninger, handler eller trækker os tilbage fra noget. Selv vrede eller frustration kan være forbundet med selvbeskyttelse. Mennesker, der er overfølsomme, føler dog disse kernefølelser meget mere intenst. Hvordan kommer deres forhøjede følsomhed til udtryk? Hvilken indvirkning har det på deres karriere og professionelle forhold? Hvordan er hverdagen egentlig for dem? Vi får et insiderperspektiv på dette personlighedstræk – både uvurderligt og invaliderende – fra Margaux, en kommunikationsmedarbejder, der blev diagnosticeret med overfølsomhed.

Et følsomt emne

Den korte gennemgang

Hypersensitivitet er et personlighedstræk, der er kendetegnet ved øget følsomhed og ekstrem lydhørhed over for stimuli. Når det gælder deres omgivelser og følelser – og andres følelser – har hypersensitive mennesker følelser, der er mere intense end de fleste andre. Med andre ord, uanset om det er positivt eller negativt, kan deres følelsesmæssige reaktion på en given situation være overdreven.

Det har også sine fordele og ulemper. For eksempel er hypersensitive mennesker ekstremt empatiske, intuitive, kreative, medfølende, betænksomme, beskedne, blide og loyale, men de er også let fornærmede, irritable, ængstelige, tilbagetrukne, anspændte, tyndhudede og har ofte en tendens til at føle sig angrebet. De fornemmer følelser i horisonten og forudser følelsesmæssig blå himmel eller storme, der er under opsejling længe før andre mennesker.

Margaux forklarer, hvordan hun normalt er den første til at fornemme, hvordan andre har det: “Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange jeg har tænkt: ‘Den person er i dårligt humør’. Jeg ved ikke hvorfor, men der er bare noget, der ikke stemmer”. Deres sædvanlige svar er, at alt er fint, men så viser det sig, at det er præcis, som jeg havde forventet, og min intuition har endnu en gang vist sig at have ret.”

Denne følelsesmæssige sjette sans er karakteristisk for hypersensitive mennesker. Ifølge arbejdspladsens succescoach Melody Wilding er de så stærkt modtagelige, at de reagerer stærkere på miljømæssige stimuli og lægger mærke til flere detaljer end andre mennesker.

Udtryk

Den øgede følsomhed kan ofte føre til følelser af social utilstrækkelighed og kejtethed. Arbejdspladsen er styret af en rationel ramme af specifikke koder som f.eks. bureaukrati, procedure, selvkontrol og social deltagelse. Som sådan kan det være et angstprovokerende miljø for dem, der er overfølsomme, fordi det implicit fraråder følelsesmæssige overdrivelser. Samtidig udsætter arbejdet i sagens natur os for stress, kritik og andres ofte overdrevne krav.

Hypersensitive mennesker mærker hurtigt presset og kan opleve vedvarende mental og fysisk træthed som følge af deres svingende følelser.

Margaux forklarer, hvordan denne intensitet udspiller sig i hendes dagligdag: “For det første er min krop hypersensitiv. Jeg har det enten for varmt eller for koldt det meste af tiden, og jeg har haft flere hudproblemer. Min krop kæmper for at tilpasse sig mine omgivelser. Hvad angår mine følelser, er de op og ned – jeg kan gå fra at være euforisk til at være ked af det på et splitsekund. Det er svært for mig at acceptere tanken om at skuffe andre, og jeg kan ikke klare, når kolleger eller chefer hæver deres stemme. Hvis nogen kritiserer mig for direkte, kan jeg bryde ud i gråd.”

Perception

Denne overdrevne følelsesmæssige reaktion betyder, at hypersensitive mennesker risikerer at blive følelsesmæssige svampe på arbejdspladsen. De har nogle gange svært ved at finde deres plads i den professionelle verden, fordi det er lidt af et sats.

Som Margaux påpeger: “Mit arbejdsliv har været ret kaotisk. Da jeg var 29 år gammel, havde jeg arbejdet på mere end et dusin kontorer og haft fem job – tingene var enten perfekte eller katastrofale, men aldrig midt imellem. Nogle gange fandt jeg støttende teams, der arbejdede som en familie, hvilket var fantastisk. Men oftest fandt jeg mig selv i teams, hvor jeg følte mig misforstået og sat ud på sidelinjen. Jeg følte mig som et misfoster, fordi det lille univers omkring mig foregik uden problemer, og jeg kunne ikke komme over visse ting eller mentale blokeringer.”

Denne ekstreme følsomhed, som er ukendt for de fleste, kan ofte føre til misforståelser. Margaux kan bevidne dette: “Jeg har brug for mere anerkendelse end gennemsnitsmennesket. På grund af det tror folk, at jeg er en sutteklud eller en pralhals. Jeg er nok ret svær at læse. Samtidig er hypersensitive temperamenter ekstremt efterspurgte i den professionelle verden; de er dybt engagerede, og på grund af deres skarpe opmærksomhed på detaljer og medfødte observationsevne går de naturligvis ud over det, der står i jobbeskrivelsen. De bringer et væld af bløde kompetencer til ethvert team og bidrager til at fremme bedre kommunikation, kreativitet og autenticitet.”

Identificering af overfølsomhed

En diagnose, der mangler legitimitet

Hypersensitivitet er generelt ikke anerkendt som en sygdom, selv om de, der lider heraf, kan få hjælp fra en psykiater eller en livscoach. Så hvordan kan du vide, om du lider af overfølsomhed?

For Margaux tog det tid at forstå: “Den udløsende faktor var, da jeg indså, at det, der for mig virkede uretfærdigt og uacceptabelt, var helt normalt og rutinepræget for andre. Jeg tænkte ved mig selv: “Men det er jo vanvittigt – hvorfor er der ingen, der siger noget, når det, der sker for mig, er så smertefuldt?” Så jeg begyndte at tale om det med nære venner og familie – især min bror, som opfordrede mig til at gå til en psykiater, så jeg kunne forstå, hvor alle disse følelsesmæssige blokeringer kom fra – og så blev det hele klart.”

Den diskrepans i følelser, der eksisterer mellem en overfølsom person og såkaldte “normale mennesker”, kan derfor fungere som en slags kompas for de syge.”

Fælles træk

Selv uden at opstille en udtømmende liste over “symptomer” og stille en diagnose er det ikke desto mindre muligt at vurdere en persons følsomhed i lyset af specifikke personlighedstræk, der regelmæssigt observeres hos overfølsomme personer. Huffington Post har med hjælp fra forskeren Elaine N. Aron identificeret flere fælles træk.

Her er ti vigtige karakteristika ved overfølsomme mennesker:

• De vil gøre en ekstra indsats for at forstå tingene omkring dem
• De er meget empatiske og opmærksomme på andre mennesker og deres omgivelser
• De foretrækker at gøre ting alene, hvad enten det er i deres fritid eller i deres arbejdsliv, fordi de føler sig mindre observeret og mindre bedømt
• De er længere tid om at træffe beslutninger, fordi de naturligt er mere bevidste om variablerne og ofte er bekymrede for at træffe det forkerte valg
• De er ekstremt detaljeorienterede
• De fungerer godt i teamsammenhænge: De er præcise, samvittighedsfulde, opmærksomme og stræber efter perfektion
• De er mere tilbøjelige til at få angst eller depression
• De græder lettere
• De har bedre manerer end gennemsnittet
• De er mere følsomme over for kritik og er som sådan, er de tilbøjelige til at gøre så meget som muligt for at behage andre og kan ofte virke selvdeprimerende og selvkritiske

Sværgende faktorer

Et giftigt arbejdsmiljø

Lys, lugte, støjniveauer, personligt rum og luftcirkulation på arbejdspladsen kan være skadelige eller udfordrende, hvis du er højsensitiv. Af denne grund foretrækker hypersensitive mennesker generelt at arbejde alene, i et stille eller lukket kontorlokale.

Over disse rumlige krav har denne personlighedstype brug for et omsorgsfuldt, venligt og støttende arbejdsmiljø for at trives, et miljø, der er styret af gensidig forståelse og hvor man undgår konflikter, sladder og tankespil.

Som Margaux forklarer: “Jeg har brug for stor anerkendelse, især når det gælder om at være på god fod med mine kolleger.” Fordi de er empatiske, har hypersensitive mennesker svært ved at arbejde sammen med og blive ledet af hvem som helst; de har et dybt ønske om at føle sig forbundet med virksomhedens og teamets værdier. Retning, nuance og tilpasning informerer deres interpersonelle præferencer og gør det muligt for dem at blomstre professionelt. Endelig er de ofte mere trygge ved at arbejde i kundeservice- eller plejesektorer, der legemliggør humanistiske værdier.

Overvældende aktivitet

Arbejdsbetingelser eller selve arbejdets karakter kan forværre hypersensitivitet. Margaux var tvunget til at skifte karrierekurs for at slippe for et job, der ikke passede hende. Hun siger: “Jeg mener, at erhvervsaktiviteter bør være forskellige for alle. For mit vedkommende fandt jeg ud af, at min svaghed var salg. Jeg havde mange salgsjobs, og denne sektor er meget udfordrende for en hypersensitiv person som mig, fordi man er i konstant kontakt med mennesker hele dagen, hver dag. Jeg var euforisk, når jeg gjorde mit team og mine kunder glade. Men folk er mere tilbøjelige til at sige, hvad der er galt. Jeg internaliserede kritikken hver dag og lod den veje tungt på mig. Det var uudholdeligt, og derfor valgte jeg at ændre kurs.”

Denne dybdegående artikel anbefaler også at tage andre overvejelser med i betragtning, begyndende med at identificere dine specifikke behov og evner. Derfra er det meget nemmere at sikre, at din arbejdsplads er et støttende miljø, hvor du kan eje dine forskelle, kommunikere dem til andre og dermed bedre håndtere situationer og opgaver, der ikke passer godt til intuitive, perfektionistiske, kreative eller indadvendte temperamenter.

En æra med hyperkonnektivitet

Hypersensitivitet er ikke fremmed for overdrevne krav. Den forstærkes i høj grad af de notifikationer, beskeder, billeder og andre stimuli, som vi løbende modtager via e-mails, sms’er, sociale medier, appls og vores jævnaldrende. Det er sværere end nogensinde før at undslippe vores omgivelser; når vores grænser for opmærksomhedsspændvidde og tolerancetærskler så hurtigt og uigenkaldeligt overskrides, er følelserne dømt til at blive overvældende.

Lær at leve med overfølsomhed

‘Kend dig selv’

Hypersensitivitet, især på arbejdspladsen, kan hæmme eller endda lamme de ramte, men at ignorere den er det værste, du kan gøre. Margaux husker en total mangel på forståelse på dette område og ufølsomhed fra hendes kollegaers side: “Når jeg fortæller folk om min overfølsomhed, er den overvældende reaktion: “Nå ja, så det betyder altså, at du græder, når du ser romantiske komedier”. Men det er langt fra sandheden. Det er heller ikke en svaghed, for jeg er klar over, at jeg er mere modstandsdygtig end de fleste i visse svære situationer. Det er svært at acceptere tanken om, at man er anderledes, at man bliver behandlet anderledes, når man ved første øjekast ligner alle andre. Det antages ofte, at vi overdriver eller gør det med vilje – at det viser svaghed i karakter eller mangel på selvtillid, men det er ikke sandt. Jeg blev født overfølsom.”

Acceptere og leve med den øgede følsomhed synes at være den bedste måde at gøre dette træk til en styrke på. For Margaux blev accept og selvransagelse hendes redningsplanke: “Det, der hjalp mig med at håndtere min overfølsomhed, var først og fremmest at forstå den og lære mig selv at kende. Jeg tror, at mange af de udfordringer, vi nu står over for, kan forsvinde eller blive mere tålelige, hvis vi gør os den ulejlighed at forstå dem. I dag forsøger jeg at foregribe situationer, der kan påvirke mig negativt, ved simpelthen at undgå dem eller finde en passende måde at arbejde udenom dem på.”

Der er et par nøgler til personlig udvikling, der hjælper folk med at håndtere følelsesmæssig overstimulering:

• Find et roligt rum for dig selv eller tag en time-out for at få lidt afstand fra en hændelse eller situation
• Opnå dine følelser og lær at udtrykke dine behov og følelser
• Lær at give slip og lad være med kun at fokusere på det negative

Selvkendskab handler om at være i harmoni med dine smag og ubehageligheder, forstå dine grænser og sørge for, at du er forberedt på livets mange udfordringer.

Skift dine følelser ud

En anden måde at gribe en vanskelig opgave eller situation an på er ved at fratage den al følelsesmæssig ladning. I stedet for at intellektualisere og overtænke den pågældende opgave, så prøv i stedet at bruge den “dybe arbejdsmetode”. At forblive fokuseret og slippe af med distraktioner hjælper os til at få mest muligt ud af vores tid. At befri en situation for dens negative, positive, smertefulde, forstyrrende, irriterende eller udfordrende energi ved at sætte en tidsgrænse kan hjælpe os med at holde os på sporet og øge produktiviteten.

Surviving in the jungle

Den professionelle verden kan være særlig barsk for alle med akut følsomhed. Her er et udvalg af bedste praksis, som du kan indarbejde i dit daglige professionelle liv for at finde den perfekte balance mellem følelser, emotioner, situationer og adfærd:

• Deltag i en rekreativ eller kreativ aktivitet, der giver dig en pause og får din indre kritiker til at tie stille
• Gør dig klar til at sove inden sengetid med et afslapningsritual, f.eks. ved at tage et bad, lave åndedrætsøvelser, meditere eller læse, og ved at sørge for, at du befinder dig i rolige omgivelser med dæmpet belysning
• Hold regelmæssige pauser for at få lidt tid alene, undslippe kaos og genoplade dine batterier
• Mestrer kunsten at sige nej, så du ikke bliver overvældet af andres krav

Sæt tingene i perspektiv – selv din overfølsomhed

Generelt set er de omstændigheder, som vi lever under, neutrale. Det er de tanker, vi projicerer på disse situationer, der genererer en positiv eller negativ følelse, som psykologiprofessor Lisa Feldman Barrett så rigtigt forklarede i sin TED-talk fra 2017.

Ved at lære at styre vores tanker kan vi ifølge professor Barrett kontrollere de følelser, vi føler, ved at lære at styre vores tanker. Ved at se sin overfølsomhed som et aktiv har Margaux omsat denne teori til praksis: “I dag kan jeg godt lide min overfølsomhed. Jeg synes, jeg er heldig, at jeg kan føle alting med 3.000 %. Selv om det nogle gange er virkelig smertefuldt, er det også det, der gør mig ekstremt følsom over for mine omgivelser og medfølende, hvilket har fået mig til at starte min velgørenhedsorganisation. Jeg får ofte indtryk af, at folk tager skyklapper på for at gøre livet mere tåleligt. Jeg tager dem ikke på, og det vil jeg heller aldrig gøre.”

På denne måde er alting relativt, og vi er ansvarlige for at sætte tingene i perspektiv for at moderere, bremse eller ændre vores tankegang om det, der engang syntes problematisk. Margaux fulgte denne strategi for at konfrontere sin overfølsomhed: “Jeg er blevet ligeglad med, hvad andre mennesker føler for mig – hvis nogen kan lide mig, er det fint, men hvis nogen ikke kan lide mig, er det ikke noget stort problem. Jeg har endelig indset, at jeg ligesom alle andre mennesker har ret til at bekræfte min holdning og mine følelser, og frem for alt til at sige nej.”

Mens samfundet i almindelighed – og arbejdspladsen i særdeleshed – ofte sætter pris på ekstroverte personlighedstræk som f.eks. omgængelighed, selvtillid og frygtløshed, er overfølsomhed uden tvivl et professionelt aktiv. Det er udfordrende at være en følelsessvamp, men det giver dig også mulighed for at se verden på en anden måde, med en skarp bevidsthed om andre og omgivelserne og et vågent, eftertænksomt, empatisk, intuitivt og analytisk sind. Den enorme succes med bøger om overfølsomhed er et bevis herpå, herunder Introvert Power: Why Your Inner Life Is Your Hidden Strength af Laurie Hawkes eller Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking af Susan Cain. Det lader til, at sensitivitet endelig får den positive anerkendelse, den fortjener.

Illustration af Antonio Uve

Translated by Andrea Schwam

Følg Welcome to the Jungle på Facebook, og tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage vores artikler hver uge