Henry Stack-Sullivan, der anses for at være faderen til den interpersonelle psykiatri, udviklede den interpersonelle teori om sygepleje. Denne teori forklarede den rolle, som interpersonelle relationer og sociale erfaringer spiller for personlighedens udformning, samt betydningen af livsbegivenheder for psykopatologi. Stack-Sullivans teori fastslår, at formålet med adfærd er, at patienten skal få sine behov opfyldt gennem interpersonelle interaktioner samt mindske eller undgå angst.
Den interpersonelle teori forklarer seks udviklingsstadier, som Stack-Sullivan kalder “epoker” eller heuristiske stadier i udviklingen.
Det første stadie, kaldet Infancy, forekommer fra fødslen til atten måneder. Det vigtigste kendetegn for denne fase er tilfredsstillelse af behov. Den anden fase begynder ved atten måneder og løber frem til seksårsalderen. Denne fase, Barndom, er kendetegnet ved forsinket tilfredsstillelse. Ungdomsstadiet, som finder sted mellem seks og ni år, er kendetegnet ved dannelsen af en gruppe af jævnaldrende. Den fjerde fase, præadolescensen, ligger mellem ni og tolv år. Det er kendetegnet ved udviklingen af relationer inden for samme køn. Den tidlige ungdomstid finder sted fra tolv til fjorten år. I denne fase udvikler den unge en identitet. Den sjette fase, den sene ungdom, løber fra fjorten til enogtyve år. Denne sidste fase i Stack-Sullivans sygeplejemodel er kendetegnet ved dannelsen af varige, intime relationer.
Den interpersonelle teori forklarer tre typer af selv: det gode mig, det dårlige mig og ikke mig. Det “gode mig” versus det “dårlige mig” baseret på social vurdering og den angst, der opstår som følge af negativ feedback. “Ikke mig” henviser til den ukendte, fortrængte komponent af selvet.
Stack-Sullivans teori forklarer også angst, selvsystem og selvværd. Den fastslår, at sikkerhedsoperationer er de foranstaltninger, som individet anvender for at reducere angsten og øge sikkerheden. Et selvsystem er alle de sikkerhedsoperationer, som et individ anvender for at forsvare sig mod angst og sikre selvværd.
Denne sygeplejemodel danner grundlag for interpersonel psykoterapi, der specifikt henvender sig til patienter med depression og skizofreni. Teorien foreslår, at depression oftest udvikler sig i forbindelse med negative begivenheder, især tab.