Alai

Velkommen til ¡Hola Papi!, den rådgivende klumme, hvor John Paul Brammer hjælper folk med at arbejde sig igennem deres bekymringer, frygt og livets mest mærkelige spørgsmål. Hvis du har brug for råd, kan du sende ham et spørgsmål på [email protected].

¡Hola Papi!

Jeg er en homoseksuel mand i begyndelsen af 30’erne. Jeg har vidst, at jeg har været bøsse, siden jeg var 8 år, men jeg er opvokset i et meget fundamentalistisk kristent hjem og voksede op med at hade mig selv og tro, at jeg ikke havde nogen fremtid. Jeg har stadig at gøre med efterdønningerne af dette. Det er først inden for de sidste fem år eller deromkring, at jeg er begyndt at have noget selvværd overhovedet, og først inden for det sidste år er jeg begyndt at komme ud til folk (og opdage, hvor befriende og glædeligt det kan være), få queer-venner og faktisk forestille mig en fremtid for mig selv, hvor jeg bare kan være den, jeg er.

Jeg ved, at de fleste queere mennesker gennemgår deres teenageår i tyverne, men alligevel føler jeg mig stadig særlig gammel for at gennemgå alt dette for første gang, og det er pinligt at have ingen erfaring med dating eller sex i denne alder. Jeg er både ivrig og rædselsslagen for at tage springet; jeg er splittet mellem at ønske, at alle de første skal være “specielle”, og at tænke, at jeg er for gammel til at være så kostbar, og at jeg bare skal få tingene overstået og begynde at samle nogle erfaringer og bekymre mig senere om, om det er meningsfuldt. Jeg har downloadet The Apps, men ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge dem til.

Jeg ved, at jeg langt fra er den ældste person, der nogensinde har gjort noget lignende, men det har ikke forhindret mig i at føle mig forlegen og forvirret. Så mit spørgsmål er vel, om du har nogle tips, råd eller visdom til en person, der lige er begyndt at dykke tæerne ned i en verden af dating, sex og at være åbenlyst homoseksuel, især i denne alder?

Tak,
Old New Gay

Hejsa, ONG!

Først af alt, tillykke med at du er kommet ud! Det er stort. Jeg er også glad for at høre, at du er ved at opbygge selvværd og fællesskab for dig selv. Det er noget, som mange mennesker, bøsser eller heteroer, ikke har. Vi er nødt til at fejre det. Ved du, hvor sjældent det er, at jeg får gode nyheder i denne indbakke? Ved du, hvilke ting jeg har set? Hvad jeg har været igennem som person?

Sorry. Lad os fokusere på dig, tror jeg. Jeg tror, at du inderst inde ved, at du ikke er for gammel til noget af det her. Der er ingen grænse for at være bøsse eller for at engagere sig i angstfremkaldende milepæle i livet. Det kan ske på stort set alle tidspunkter. Jeg håber ikke, at du afskriver dette som en tyveårigs naivitet, men jeg tror ikke engang, at begyndelsen af trediverne opfylder kriterierne for “hjælp mig, Papi, jeg er en gammel™.”

Men jeg forstår dit perspektiv. Du har al mulig ret i verden til at føle dig ængstelig over at springe ud i noget nyt. Når vi træder ind i et ukendt rum, har alt ved os en tendens til at antage formen af “forkert”. Vil folk kunne lide mig? Gør jeg alting rigtigt? Er mine interesser for nicheagtige, min personlighed for kedelig, mine gedeklove, som jeg står på, for distraherende? Du har “den nye dreng i klassen”-syndromet. Igen, det kan ske når som helst, og jeg synes, det er både dybt uretfærdigt og lettende på en eller anden måde på én gang.

Jeg tror også, at du, ligesom jeg og en hel masse andre queers, har tilsluttet dig denne forestilling om, at livet ikke rigtig begynder, før vi kommer ud af skabet. Tiden før, sådan lyder fortællingen, var en mørk middelalder, hvor intet virkelig skete, og intet blev virkelig oplevet eller lært, fordi vi ikke var blevet aktiveret endnu. Misforstå mig ikke, det er et vigtigt aspekt af enhver queer persons liv at komme ud. Men jeg tror, at den historie, som vi har en tendens til at holde os til, mindsker vores livs fylde og kompleksitet.

Dette identitetstøj er vanskeligt, så jeg vil bruge mig selv som eksempel. Før jeg vidste, hvad bøsse var, og før jeg kunne sætte det på sprog som en del af mig, havde jeg noget. Måske vidste jeg ikke, at det var bøssethed. Måske behøvede det ikke engang at ende med at være bøssethed. Men det var noget, og jeg har haft det noget, så længe jeg kan huske. Jeg er vokset op med det, har haft det, har overvejet det, og på den måde har det formet min oplevelse med verden og med mig selv. Jeg fandt til sidst en måde at udtrykke det på en måde, der passede mig, og ja, jeg ville ønske, at det kunne være sket meget tidligere, men det noget manifesterede sig ikke den dag, jeg besluttede mig for, at jeg var bøsse. Det var der hele tiden og voksede sammen med mig og tilpassede sig sammen med mig.

Det, jeg mener, er, at vi bringer hele bredden og bredden af vores gamle erfaringer med til nye erfaringer. Du er ny i forhold til dating. Det er helt i orden. Der er datingtips derude, men man lærer det ligesom ved at gøre det. Det er nyt for dig at sætte dig selv ind i bøsserum. Det er helt i orden. De bliver velkendte med tiden, og jeg er ikke i tvivl om, at du kommer til det punkt snarere før end senere. Men det er ikke nyt for dig at være dig. Du har været dig selv et stykke tid nu. Du begynder ikke helt forfra. Du kommer ikke for sent til festen. Du starter ikke helt forfra. Du bliver ikke sendt tilbage til gymnasiet, fordi du har glemt at være en rodet teenager. Du er her og lever fuldt ud af at være dig selv, og nogle gange vil folk tilbyde dig poppers på natklubber nu.

Ja, der er en vis sorg over de år, du kunne have brugt på at være ude. Tro mig, som et barn, der ikke engang følte sig sikker ved at nærme sig min homoseksualitet, fordi jeg boede på landet i Oklahoma, har jeg sørget over min. Det er fint nok. Giv dig selv det. Verden skylder dig en undskyldning for det. Men husk dig selv på, at vi aldrig rigtig holder op med at prøve nye ting. Eller det burde vi i hvert fald ikke. Jeg ville glemme spørgsmålet om alder og i stedet tage den viden til mig. For fanden, jeg er ikke engang holdt op med at komme ud. Som sagt ændrer vores læsning af, hvem vi er, af det der noget indeni os, sig hele tiden, efterhånden som vi lærer mere om os selv og verden omkring os. Det er kaotisk, og det er godt, og det er livet.

Velkommen til fællesskabet, ONG! Jeg er glad for, at du er kommet til.

Con mucho amor,
Papi