Ok, spørger til veninde… hvor længe kan jeg legitimt bruge ‘ny mor’-undskyldningen for mit mavefedt?
Min datter er nu 18 måneder gammel, jeg er færdig med at amme og er tilbage på arbejde. Livet er faldet ind i en mere håndterbar rutine, og jeg er godt fri af de første tågede nyfødte måneder med søvnunderskud. Min hverdag er begyndt at ligne den, jeg plejede at have før fødslen, men det er min krop ikke.
Tiffany Hall ville være uenig med mig her – hun taler om “bounce-forward”, ikke “bounce-back” – og jeg forstår hendes pointe. Tingene kommer aldrig til at se ens ud, og det accepterer jeg. Efter fødslen er mine arme mere muskuløse (det gør det at slæbe rundt på et 11 kilo tungt barn), mine bryster er mindre (meh), men jeg har nu stædige fedtlommer omkring min mave og hofter, som ingen barre-timer synes at kunne ændre.
Det førte mig til den vidunderlige verden af ikke-invasiv kropsskulptur, eller det mindre tiltalende klingende “fedtkavitation”.
Hvordan slipper man af med mavefedt?
Body sculpting, eller fedtfrysning, har eksisteret i et stykke tid, men ligesom laser hårfjerning og injektionsmidler dukker der nu klinikker op i lokale indkøbscentre – hvilket tyder på, at australierne er ivrige efter at prøve denne slags ‘tweakments’ og komme tilbage efter mere for.
Samantha Barakat Light, grundlægger af Body Catalyst, er mor til to, som kender min frustration. Efter at have set resultaterne med egne øjne er hun nu en passioneret fortaler for at dele behandlingen med tidsfattige mødre i samme båd. Siden hun startede sine klinikker i 2015 har Samantha set en 60-80 % vækst i forbrugernes efterspørgsel efter dette ikke-invasive alternativ til fedtsugning, og hun sammenligner stigningen i fedtfrysning med “hvor Botox var for 10 år siden”.
Støttet af løftet om en 20-30 % reduktion af fedt i de behandlede områder, uden at der kræves nogen nedetid (eller træningstid), booker jeg mig ind til en fedtfrysningsbehandling på min undermave og “kærlighedshåndtag”.
Hvilke risici er der forbundet med fedtfrysning?
Jeg bliver sat igennem en streng informationssession i dagene før. Min kost, motion og livsstil bliver udspurgt – og terapeuten virker ikke lige så bekymret over min kaffeafhængighed to gange dagligt eller min chokoladevane kl. 15.00 som jeg er. Heldigvis.
Min terapeut Hunter gør opmærksom på de potentielle bivirkninger: blå mærker, hyperpigmentering eller i meget sjældne tilfælde noget, der kaldes paradoksal (adipose) hyperplasi, hvor behandlede fedtceller faktisk vokser og udvider sig i modsætning til at skrumpe og dø. Ups! Jeg kan ikke lade være med at grine af den grusomme ironi i at få en “kropsskulpturbehandling” for så at ende op med dobbelt eller tredobbelt så meget fedt. Hunter forsikrer mig om, at hun aldrig har set et sådant tilfælde i sin karriere, og at chancen for, at det sker, er 0,0051 %. Jeg beder stille og roligt til, at jeg ikke er en af de få uheldige.
Nervøst ankommer jeg til min aftale på Body Catalyst-klinikken i Bondi Junction, som ser ud og føles mere som et sted, hvor man ville få en ansigtsbehandling end at få fedtet frosset af.
Gør fedtfrysning ondt?
Efter at have dækket min mave med kold glycerin for at beskytte huden, placerer Hunter sugehovedet (som ligner et støvsugerhoved) på Clatuu 360°-maskinen på min undermave, og jeg mærker en tydelig løftefornemmelse. Følelsen svarer til, at nogen tager et kraftigt, men ikke ubehageligt klem på min flue med deres fingre.
Så ændrer det sig, og jeg føler et vist ubehag; koldt, men ikke som forfrysninger, mere som et kraftigt tryk, der er lidt bidende. Det varer cirka syv minutter, før alt bliver følelsesløst, og jeg kan kun mærke vægten af sugehovedet på mit underliv. Jeg vender tilbage til mine e-mails, og før jeg ved af det, er der gået 49 minutter, og maskinen giver lyd fra sig. En klinisk stemme med amerikansk accent fortæller mig, at “behandlingen slutter om et minut.”
Derpå begynder det sjove. Hunter fjerner sugehovedet holy moley, det er som en scene fra Alien. Eller Botched. Den bløde pose under min navle er blevet til en lyserød, hård, aflang klods af spæk. Hunter masserer min mave for at bryde fedtblokken op (charmerende), og selv om det ikke er smertefuldt, føles det dog lidt mærkeligt.
Dette er, hvad der skete, da hun tog sugehovedet af. Hvis du er squeamish, kan du måske fortsætte med at scrolle.
Hunter advarede mig om “eftersmerten” – som hun beskriver som en stærk krampe, der ikke er ulig menstruationssmerter. Jeg er *heldig* nok til at få et alvorligt tilfælde, og jeg vil helt klart placere det i den øvre ende af ubehagelige oplevelser, jeg har udsat mig selv for i forfængelighedens navn. Det føles som om nogen har skåret mig op og derefter klemt mit underliv, og chokket fra smerten får mig til at føle mig svag og klam.
Jeg prøver at “gå det af” i det lille behandlingsrum, men det får mig til at føle mig svimmel, så jeg lægger mig ned og tager mange dybe indåndinger. Følelsen begynder at aftage efter ca. fem minutter og forsvinder så – heldigvis – helt.
Terapeuterne kan åbenbart ikke vide, hvem der vil blive påvirket eller ej – heller ikke, hvis de har oplevet det før i en tidligere behandling. Jeg tager dette til mig, når Hunter spørger, om jeg stadig ønsker at fortsætte med at behandle mine ‘kærlighedshåndtag’, og jeg tager en dyb indånding, før jeg siger ‘Selvfølgelig’. No pain no gain, right?
Jeg lægger mig på maven, og det samme – glycerin-sughoved-ubehag-fornemmelse-fornemmelse rutine sker igen, denne gang på begge sider af mine hofter. Jeg kunne sagtens falde i søvn, hvis ikke min udbulede indbakke kaldte på mig.
I beredskab bringer Hunter nogle jelly beans, da lavt blodsukker kan gøre smerterne værre. Jeg sluger dem pligtskyldigt. Igen får jeg “eftersmerten”, da følelsen kommer tilbage i de behandlede områder, men denne gang ved jeg i det mindste, hvad jeg går ind til.
Hvad er bivirkningerne ved fedtfrysning?
Bagefter er de behandlede områder lidt røde og ømme, men jeg er oppe og klædt på og på vej på arbejde inden for 15 minutter. I de følgende par uger føles min mave og mine hofter følelsesløse på overfladen og som om de er blå mærker nedenunder, men ellers oplever jeg ingen bivirkninger, bortset fra utålmodigheden ved at ville se resultater.
Så, virker fedtfrysning rent faktisk?
Med et ord, ja.
To uger efter behandlingen begynder jeg at mærke, at huden og det behandlede område blødgøres, som om områderne er blevet tømt for luft.
Omkring de seks uger kigger mine kærlighedshåndtag ikke længere ud over toppen af mine bukser, og ved de otte uger føles mit tøj også løsere omkring taljen.
Efter 12 uger kan jeg se, hvordan mine hofter har ændret form, og min mave – selv om den stadig er langt fra en JLo six-pack – er mærkbart fladere.
Når jeg går ind til de endelige målinger vejer jeg faktisk mere, når jeg, end jeg gjorde, da jeg fik behandlingen (jeg skyder skylden på en ugelang fødselsdagsfest lige før…), men det gør kun resultaterne endnu mere forbløffende.
Jeg tabte i alt 11 centimeter; fire og en halv fra min talje, en halv centimeter fra min nedre talje og seks centimeter fra mine kærlighedshåndtag.
Mit tøj passer bedre end før jeg blev gravid, jeg føler mig mere selvsikker og mere som mit ‘gamle’ jeg. Det føles lidt som magi, og det er det vel også.
Så ville jeg gøre det igen? Helt sikkert. Jeg ville bare sørge for at fylde mig med jelly beans på forhånd.