For at forstå kapitaloverskud på balancen, skal du først forstå begrebet overskud. Regnskabsmæssigt set er et overskud en forskel mellem den samlede nominelle værdi af et selskabs udstedte aktier og dets egenkapital og ejerreserver.
Det er ikke så kompliceret, som det lyder. I balancens egenkapitalafsnit vil du se udtryk som pariværdi (den nominelle værdi af selskabets aktier) og egenkapital (forskellen mellem de samlede aktiver og de samlede passiver) samt ejerreserver. Sidstnævnte er en konto, der er oprettet for at advare investorerne om, at en vis del af egenkapitalen ikke vil blive udbetalt som kontant udbytte, da de har til hensigt at bruge den til et andet formål.
En del af et firmas kapitaloverskud stammer fra en stigning i det tilbageholdte overskud, hvilket har den virkning, at selskabets samlede egenkapital øges. En anden del af kapitaloverskuddet stammer fra andre kilder, f.eks. fra en forøgelse af værdien af de anlægsaktiver, der er opført på balancen, fra salg af aktier med overkurs eller fra en nedsættelse af den nominelle værdi af ordinære aktier. Disse andre kilder kaldes ofte for kapitaloverskud og placeres på balancen.
Med andre ord fortæller et kapitaloverskud, hvor stor en del af selskabets egenkapital, der ikke skyldes tilbageholdt overskud.
Reserver og ejerreserver
Reserver på balancen er en betegnelse, der nogle gange bruges om den del af balancens egenkapital, der ikke omfatter den grundlæggende aktiekapitaldel. Reserver udgør et af de områder af balanceanalysen, som de fleste mennesker springer forbi uden nogensinde at tænke meget over det. Afhængigt af den sektor eller branche, som en virksomhed opererer i, kan det være en fejl.
Reserver fortjener faktisk særlig opmærksomhed, når man analyserer en virksomhed. I det følgende beskrives kort et par eksempler på de reserver, du kan støde på, så du får en generel forståelse for deres formål på balancen.
Reserver på balancen kan omfatte følgende poster:
- Kapitalreserver, som normalt opstår som følge af udstedelse af aktier ud over pariværdien.
- Tilbageholdt overskud, som opstår som følge af tidligere overskudsgivende aktiviteter. Forenklet sagt er tilbageholdt overskud et nettooverskud, der ikke er blevet udloddet til aktionærerne som udbytte.
- Dagsværdireguleringer, som kan omfatte justeringer for værdipapirer og aktiver, der er disponible for salg, hvilket er særligt vigtigt for virksomheder som et skadesforsikringsselskab, der har store fastforrentede investeringer.
- Reserve til afdækning, som kan opstå som følge af afdækninger, som en virksomhed har foretaget for at beskytte sig mod volatilitet i visse inputomkostninger.
- Reserve til omvurdering af aktiver, som opstår, når en virksomhed skal justere værdien af et aktiv, der er opført i aktivafsnittet i balancen, og har brug for en modregningstransaktion.
- Valutaomregningsreserver, som opstår som følge af ændringer i den relative værdi af den valuta, som balancen er opgjort i, og den valuta, som aktiverne i balancen er opgjort i.
- Lovpligtige reserver, som er reserver, som en virksomhed er forpligtet til at danne i henhold til love eller regler, og som ikke kan udbetales som udbytte.
En anden betydning for det regnskabsmæssige begreb “reserver”
Når du hører investorer, ledere, revisorer eller analytikere tale om “reserver”, taler de måske ikke om de reserver, der er vist i balancens egenkapitalafsnit. I stedet kræver visse typer regnskabstransaktioner, at der etableres reserver, der har til formål at holde resultatopgørelsen så tæt på den økonomiske virkelighed som muligt.
Reserver i denne sammenhæng kan f.eks. komme i spil i følgende situation. En virksomhed har en betydelig del af sine omsætningsaktiver i tilgodehavender. Virksomheden afskriver en procentdel af det samlede beløb, som den mener, at der ikke vil blive betalt på baggrund af tidligere erfaringer og en undersøgelse af de aktuelle debitorsaldi.
Denne regnskabstransaktion sænker omsætningsaktiverne og er kendt som en hensættelse eller reserve for tvivlsomme og uerholdelige fordringer. Det er en modkonto for aktiver og udligner tilgodehavender. Hvis ledelsen viser sig at være for pessimistisk, kan reserverne tilbageføres i fremtiden, og rentabiliteten vil synes at stige.