Når det drejer sig om at spise frugt og grøntsager, har vi alle fået budskabet: det nødvendige antal er fem. Flere er endnu bedre. Budskabet er så allestedsnærværende, at det har fået sit eget liv, en berømmelse langt ud over det, det har opnået. Hvis du handler i supermarkeder eller køber frokost fra en kæde som Pret a Manger, Eat, Boots eller Marks & Spencer, vil du se dit frugt- og grøntsagsantal vokse i takt med, at du handler. Den vil følge dig rundt på gangene. Der er ingen vej uden om det. Emballage af forarbejdede og friske frugter og grøntsager er oversået med klistermærker og smileys, der reklamerer for, hvor mange af regeringens anbefalede fem om dagen hvert produkt giver. Otte rosenkål, 11 vindruer, en potte frugtgelé. Mærkerne er så hjælpsomt specifikke, at et godt helbred synes at være et spørgsmål om simpel aritmetik.
Men på alle mulige måder hænger tallene ikke sammen. Den nationale kost- og ernæringsundersøgelse, der blev offentliggjort i dag, viser, at 70 % af de voksne i Det Forenede Kongerige spiser mindre end fem portioner frugt og grønt om dagen, for slet ikke at tale om de syv portioner, som forskerne fra University College London anbefalede i sidste måned. Dataene, der er indsamlet af NatCen Social Research, viser et lille fald i indtaget af frugt og grøntsager i alle aldersgrupper bortset fra de over 65-årige mellem 2008 og 2012. Hvorfor har en kampagne, der er så velkendt, ikke givet resultater?
Da regeringen lancerede sit fem om dagen-program i 2003, ønskede den at gøre sund kost lige så let som at tælle på fingrene på én hånd. Man nåede frem til tallet fem ved ganske enkelt at skære Verdenssundhedsorganisationens anbefalede minimum af 400 g frugt og grønt om dagen ud i et lille stykke markedsføringsbudskab. Det var også et ekko af kampagnen “fem om dagen – for et bedre helbred!”, der blev lanceret i Californien i 1988 og senere blev udbredt til hele USA. Disse portioner på 80 g var en slags fingermad for hjernen: de var lette at fordøje. De gjorde aldrig krav på at fortælle hele historien, men blot at få folk i gang. Rådet fra WHO og den britiske regering var altid, at man skulle spise “mindst” fem om dagen.
Sheela Reddy var chefernæringsekspert for sundhedsministeriet, som lancerede kampagnen for 11 år siden. “Vi ønskede at gøre det så let som muligt for folk at opnå fem om dagen”, siger hun. “Nu, når jeg tænker over det, ser det ikke engang ud til at have hjulpet meget. Hvad angår Storbritannien, har vi et problem med fem om dagen. Vi har ikke gjort det.” Hun siger, at “det kunne være værd at omarbejde budskabet om fem om dagen” for at udelukke frugtjuice, “nu hvor vi ved, at det ikke er så vidunderligt” – hvilket ville føre til et endnu større fald i indtaget.
Forstil dig et øjeblik det officielle fem om dagen-logo. “Hensigten var, at alle skulle tage dette logo til sig,” siger Reddy. “Detailhandlere, alle.” Men i disse dage er logoet med sine spøgelsesagtige grønne trin, der falmer til gult, en trappe til en solrigere sundhed, stort set fraværende i de store supermarkedskæder. I Island, som var en af de første kæder, der tilsluttede sig det, findes det officielle logo kun på en pakke forårsløg (i Hackneys Mare Street-afdeling i Hackney i hvert fald). Kun en håndfuld producenter – såsom Tropicana, Whitworth tørret frugt og Sunmaid rosiner – fortsætter med at anføre det på deres emballage. Det officielle logo er forsvundet, og dets forsvinden synes at være symbolsk, for det passer til regeringens flytning af ansvaret for kampagnen fra sundhedsministeriet til Public Health England og dens indlemmelse i den bredere Change4Life-sundhedskampagne. Som følge heraf er magten flyttet over til producenterne og detailhandlerne. På supermarkedernes gange blomstrer en uofficiel “fem om dagen”-piktogramjungle.
For at sanktionere brugen af sit officielle logo kræver regeringen af producenterne en check på 100 pund og et underskrevet løfte om, at produktet indeholder rent frugt- eller grøntsagsstof uden tilsætning af salt, fedt eller sukker. Der kræves ingen vareprøve. Men disse specifikationer var for strenge for de mange produkter, lige fra supper til pizzaer, der indeholder frugt og grøntsager blandt andre ingredienser. Det firma, som regeringen har udliciteret licenseringen af det officielle logo til, NSF International, nægter at oplyse, hvor mange ansøgninger det modtager, men butikshylderne antyder, at antallet er lille. Hvem har trods alt brug for et officielt logo, når man blot kan udtænke sit eget? For to år siden opfordrede Which? til at fjerne logoerne for “fem om dagen” fra produkter med et højt salt- eller sukkerindhold og henviste i den forbindelse til Heinz spaghettihopringe. Men i dag lover selv Heinz Peppa Pig-pastaforme en af de fem daglige fem i et “en af dine fem om dagen”-mærke, der har samme karakteristiske form som Heinz-logoet – som om fem om dagen er det, Heinz virkelig mener.
På mange måder er fem-en-dag-kampagnen blevet offer for sin egen succes. Budskabet har overhalet de spisevaner, som det var meningen, at den skulle ændre. For selv om de fleste forbrugere ikke lever op til målet, er budskabet kendt af alle. Alison Lennox, der er redaktør på National Diet and Nutrition Survey, siger, at “90 % af folk kender til anbefalingen om fem om dagen”. I modsætning til de fleste offentlige sundhedskampagner har forbrugerne forstået det. Men budskabet har gjort frugt og grønt – især tilberedt eller forarbejdet frugt og grønt – salgbart. Og ved at give de enkelte producenter og detailhandlere et spillerum har den åbnet op for et rum, hvor tvetydighed og upræcision kan blomstre.
“Det har været en fænomenalt vellykket folkesundhedskampagne”, siger Nicole Rothband fra British Dietetic Association. “Den er så velforstået, så indlejret i psyken, at folk laver vittigheder om, at Opal Fruits og Jammy Dodgers er en af de fem om dagen. Jeg frygter blot, at det bliver udnyttet og manipuleret, ikke så meget nedvurderet, men misrepræsenteret, så det i sidste ende begynder at forvirre folk, og de begynder at sætte spørgsmålstegn ved budskabet. Folk er forvirrede af den masse af information, der er derude nu.”
Forvirringen opstår i det øjeblik, forbrugerne begynder at læse etiketterne. Selv om det er meningen, at de skal være i overensstemmelse med regeringens specifikation af portionsstørrelser på 80 g, hersker der en enorm ulighed. Hos Waitrose er en kiwi en af de fem kiwier om dagen. Hos Marks & Spencer skal man spise to. Der er forskelle selv inden for den samme forhandler. I M&S skal man spise to håndfulde blåbær for at få en portion mere, men hvis man køber den sammensatte pakke med hindbær/blåbær, er det nok med én. Hos Asda tæller syv cherrytomater som en portion, men hos Waitrose skal man spise 10 og hos M&S kun tre. Matematikken i sidstnævnte tilfælde er ikke til at forstå, da hele pakken vejer 220 g og indeholder 17 tomater, hvilket betyder, at tre tomater kun udgør halvdelen af de krævede 80 g. Tesco sælger endda svesker med kerner under eget mærke, der lover “halvdelen af en af dine fem om dagen”. Tomatpuré reklamerer med en af dine fem portioner i blot en teskefuld: fristende. Kort sagt er mærkningen af “fem om dagen” over det hele. (M&S siger, at de er ved at opdatere mærkningen af de produkter, der er nævnt i denne artikel, og at der “vil komme ny mærkning i løbet af de næste par måneder”.)
“Jeg tror, at mange mennesker stadig er forvirrede over portionerne”, siger Reddy. “Vi plejede at få så mange producenter til at ringe op og sige: “Vi er ved at tilberede disse poser med jordbær og blåbær. Hvordan skal vi mærke det? ” I de to år, der gik forud for lanceringen af fem om dagen i 2003, “arbejdede Reddy meget” med portionsstørrelser. “Jeg kiggede endda på handskestørrelser”, siger hun. Hun gik til British Standards Institution for at forsøge at forstå, hvad en portion kunne være. “De sagde, at der ikke findes nogen standardskålstørrelse. Skeer ændrer sig med moden.”
Men hvorfor er forskellene mellem butikkerne så store? Tænk på en indkøber i et butikscenter uden for byen, som ønsker at købe noget ananas for at få en af sine fem om dagen opfyldt. Først går hun ind i Marks & Spencer og finder en pakke med tilberedt frugt til 2 pund, som lover hende en af hendes fem portioner om dagen – selv om den med sine 260 g faktisk indeholder mere end tre portioner. Dernæst går hun ind i Waitrose og finder ud af, at hvis hun køber sin hakkede ananas her, behøver hun kun at spise otte stykker for at have spist en portion frugt. I Asda kan hun købe en lille skive ananas til 50 pence, som vejer præcis 80 g, og som er en af de fem portioner, hun får om dagen. I alle disse butikker er en hel, frisk ananas – det billigste køb – slet ikke omfattet af markedsføringen af “fem om dagen”. Ikke på frugten – forståeligt nok – men heller ikke på hylden.
Detailhandlerne bruger mere rutinemæssigt “fem om dagen”-mærkningen på produkter med en højere fortjenstmargen – tilberedte frugter og salater, pakkede grøntsager og så videre. Løs frugt og grøntsager – som normalt er den billigste løsning – er sjældent mærket som en af dine fem om dagen, uanset om du handler på Island eller hos Tesco. Hos Waitrose er forbindelsen mellem de dyrere produkter og fem-en-dag-mærkningen endnu mere tydelig.
Butikkens billigere Essentials-sortiment indeholder næsten ingen fem-en-dag-mærkning. Så en almindelig appelsin, der sælges under Essentials-banneret (til en pris på 1,99 £ pr. pose), bidrager tilsyneladende ikke til din daglige mængde. Men hvis du bruger 3,19 £ på en pose, er en “kerneløs, sød og usædvanlig saftig stor navels appelsin” nok til at dække en af dine fem portioner. Måske er prisen på adjektiverne også steget pr. pund.
Det er interessant, at de eneste æbler i Essentials-sortimentet, der reklamerer med fordele ved fem portioner om dagen, er de lyserøde dameæbler. Med en pris på 3 pund pr. pose koster disse 1,25 pund mere end royal galas eller braeburns, som ikke reklamerer med fordele for fem om dagen. Det er jo pink ladyæbler, og pink ladyæbler er det flotteste æble på gaden. Om dette er et uheld eller en ubevidst uregelmæssighed fra Waitrose’s side, er umuligt at vide. Waitrose siger ligesom M&S, at dette sortiment er “ved at blive opdateret med fem-en-dags-meddelelser”. På nuværende tidspunkt kan den mere velhavende kunde dog mere bevidst opsamle sit anbefalede daglige indtag af frugt og grønt.
Mærkning handler om at sælge, ikke om at informere. “Mange mennesker lader til at tro, at 80 g er meget,” siger Reddy og lyder forvirret. “Faktisk er 80 g en lille mængde.” Men jo større mængden af f.eks. hakket frugt i en gryde er, jo større er fortjenstmargenen naturligvis. Måske er det en af grundene til, at folk med lavere indkomster spiser færre daglige portioner frugt og grøntsager. Undersøgelser viser konsekvent, at disse forbrugere er sværere at nå. Og supermarkedernes mærkningsindsats synes at være mere overdådig på produkter, der koster mere. Hos Pret a Manger er der f.eks. en klar opfordring til at købe mere. For 2,25 £ kan kunderne spise to portioner frugt ved at købe f.eks. en krukke med hakket melon og blåbær. Eller de kan betale 54 pence ekstra og opgradere til tre portioner.
Disse sondringer kan virke fine eller smålige, men de er vigtige, fordi kampagnen “fem om dagen” har udnyttet tendensen til en udjævning af maden. I årevis blev frugt hyldet som den ultimative bekvemmelighedsmad, men nu forsøger producenterne at gøre frugt i mere bekvemme former. Børn går i skole med muterede frugtformer i deres madpakker – frugtsnore, frugtformer, frugtkager – som er fremstillet af juice og purékoncentrat. Nogle har et alarmerende sukkerindhold, men de lover på æsken, at de giver en af de fem daglige fødevarer. Sundhedsbars som Nakd passer ind i denne kategori og lover at levere en af dine fem om dagen, baseret på mængden af frysetørret dadelmasse, der er anvendt. “Alle grossisterne har forskellige dehydreringsniveauer”, siger Liz Tucker, en ernæringsekspert, der nævner Nakd blandt sine kunder. “Det giver dig en indikation af, hvor små næringsstoffer der faktisk er. Frysetørret er det eneste, du gør, at du tager det ned til supplementstørrelse.”
Sammenlignet med at sluge et par frugtchews eller åbne en frugtbar virker det for besværligt at spise et æble – som skal vaskes – eller en banan – hvis indpakning ikke kan stoppes i en lomme, hvis du holder af dine lommer – for meget besvær. Vi kan godt lide vores mad glat nu. Og for detailhandlere og producenter har markedsføringsstrategierne “fem om dagen” været en måde at give vores kærlighed til sukker en validering af en folkesundhedskampagne.
Problemet er, at det at glatte mad fører til et øget kalorieforbrug. “Mange fødevarer af vegetabilsk oprindelse fordøjes ikke fantastisk godt”, siger Thomas Sanders, professor i ernæring og diætetik ved King’s College i London. “Ved at glatte det øger man fordøjeligheden af det, og man får flere kalorier ud af det. Hvis du kan sluge det, bliver det fedende. Det tager ret lang tid at plukke sig igennem en klase druer. Sammenlign det med en håndfuld tørret frugt. Det er den tid, det tager at spise, der er vigtig, det er tyggeakten. En af de ting, vi ved, er, at folk, der skruer deres mad ned, er mere tilbøjelige til at tage på i vægt.”
“Jeg forsøger at spise mine syv portioner om dagen uden at spise de forarbejdede ting, som du beskriver”, siger Oyinlola Oyebode, der er leder af UCL’s rapport, som argumenterede for de øgede fordele ved at spise mere end syv portioner frugt og grønt om dagen. Hun har en grøntsagsskræller “som en blyantspidser” på sit skrivebord sammen med en pose med gulerødder, tomater og radiser. Selv Oyebode, der spiser syv eller flere portioner frugt og grønt om dagen uden at skulle tælle, er dog usikker på, om budskabet om fem om dagen bør ændres.
“Der er ulemper ved at ændre det, fordi budskabet er så velkendt,” siger hun. “Så er der spørgsmålet om, hvorvidt et stort mål får folk til at holde op med at spise noget overhovedet. Der er gode beviser for, at det er vigtigt at spise mere end fem portioner om dagen, men jeg ved ikke, om en ændring af budskabet er den bedste måde at tilskynde folk til at gøre det på.”
Det bedste er måske at ignorere etiketterne og for en dag veje sin frugt og sine grøntsager. Det er en afslørende øvelse: to store jordbær, seks radiser, en nem skræl (på trods af at emballagen angiver to) udgør hver en portion. Fem – eller endda syv – er måske ikke så svært at opnå, når man ser på maden og ikke på fortjenstmargenerne.
{{{topLeft}}}
{{{bottomLeft}}}
{{{topRight}}}
{{{bottomRight}}}
{{/goalExceededMarkerPercentage}}
{{/ticker}}
{{heading}}
{{#paragraphs}}
{{.}}
{{{/paragraphs}}}{{highlightedText}}
- Del på Facebook
- Del på Twitter
- Del via e-mail
- Del på LinkedIn
- Del på Pinterest
- Del på WhatsApp
- Del på Messenger