Trods betydelige fremskridt inden for farmakologisk behandling af depressive lidelser reagerer mange patienter kun delvist på antidepressiv behandling. Resistens over for antidepressiva er et betydeligt problem i klinisk praksis, og ECT kan tilbyde nogle fordele. Der er en løbende debat om ECT’s position i armamentariet af biologiske behandlinger af depression. Mange psykiatere nægter at anvende den af etiske grunde. Denne fremragende oversigt opsummerer på grundlag af en solid metodologi dokumentation af høj kvalitet om sikkerheden og effektiviteten af ECT til mennesker med depressive lidelser. Resultaterne tyder på, at ECT på trods af etiske betænkeligheder er en effektiv korttidsbehandling af depression og sandsynligvis er mere effektiv end lægemiddelbehandling.
Der er desværre i størstedelen af de undersøgelser, der sammenligner ECT med antidepressiva, fokuseret på tricykliske midler eller irreversible MAO-hæmmere. Kun én undersøgelse vurderede den sammenlignende effektivitet af paroxetin i forhold til ECT. Derfor er det fortsat usikkert, om disse resultater kan generaliseres til SSRI’er og andre nyere antidepressiva, der anvendes hyppigst i psykiatrisk praksis.
En ulempe ved ECT er, at virkningerne uden opfølgende behandling kun varer i nogle få måneder. Tilbagefaldsraten uden fortsættelsesbehandling er blevet anslået til at være mellem 50-95 %, og størstedelen af tilbagefaldene forekommer inden for de første 6 måneder. ECT kombineres i stigende grad med antidepressiva for at forbedre responsen i den akutte fase, selv om der kun findes få data til støtte for denne praksis.
Behandlingsresistens og begrænsninger i effektiviteten af farmakologiske behandlinger har ført til fornyet interesse for ECT. Selv om denne omhyggelige gennemgang giver oplysninger om mange spørgsmål vedrørende effektiviteten og sikkerheden af forskellige ECT-modaliteter, er der stadig en række spørgsmål til klinikere og patienter. Disse omfatter: Hvor hyppigt bør ECT administreres i fortsættelses- og vedligeholdelsesfasen? Hvad er de negative langtidsvirkninger af vedligeholdelsesfasen? Er en kombination af ECT og farmakoterapi bedre end ECT eller farmakoterapi alene? Er ECT en sikker procedure for ambulante patienter? Hvis vi kan besvare disse spørgsmål, kan ECT blive en stadig vigtigere mulighed for behandling af svær depression.