Alai

Dette er et uddrag af Interprofessional Education and Collaboration af Jordan Utley,Cindy Mathena & Tina Gunaldo.

Af Dee M. Lance og Kim C. McCullough

Generelle kommunikationsstrategier

Målet med tværprofessionelle teams er at tilbyde patienterne en effektiv og virkningsfuld behandling, og kommunikation er en faktor, der har indflydelse på evnen til at nå dette mål. Klinzing og Klinzing11 har identificeret nogle interne og eksterne kræfter, der forstyrrer evnen til at deltage i samtaler eller møder:

• Hjernen bearbejder ord hurtigere, end de kan udtales, hvilket kan resultere i formulering af svar, før budskabet er blevet leveret.
• Da folk forsøger at multitaske, oplever de delt opmærksomhed, hvilket kan forstyrre evnen til at fastholde opmærksomheden under møder.
• Miljømæssige distraktorer, såsom mobiltelefoner, støj i salen og skramlende fødder, kan afbryde opmærksomheden.

Hvis vi tillader ting at konkurrere om vores opmærksomhed, når vi er i et møde, så holder vi op med at være kommunikationssamarbejdspartnere.

Kommunikation er en kompleks proces, og både talere og lyttere bærer ansvar for succes. Vi har identificeret 9 handlinger (modificeret fra Seery)20 , som kan støtte tværprofessionelle teams i deres kommunikationsindsats.

Use Engaged Listening

Vi har alle oplevet at tale med folk og vide, at de ikke lyttede. De lyttende er måske fysisk distraheret, tjekker deres ur eller kigger på deres telefon. De kan virke distraherede, og det er tydeligt, at de tænker på noget andet end det, du siger.

Engageret lytning er nødvendig for effektiv kommunikation, og det indebærer faktisk at høre og forsøge at forstå, hvad taleren har til hensigt at få dig til at forstå. Når du lytter, kan du få en præcisering ved at stille spørgsmål eller omformulere det, du hører, så du er sikker på, at du forstår budskabet fuldt ud, som det var hensigten. Lake og hendes kolleger6 minder os om, at lytterne har et fælles ansvar for at sikre, at de har en præcis og fuldstændig forståelse af budskabet. De foreslår følgende teknikker til aktiv lytning:

• Løs forskellene mellem verbale og nonverbale budskaber.
• Reflektere dine følelser om det, der bliver sagt.
• Spørg om afklaringsspørgsmål.
• Opfrisk talerens budskab.

Anvendelse af disse teknikker er med til at gøre kommunikation til en proces, der er et partnerskab mellem taler og lytter.

Anvendelse af nonverbal kommunikation

Som tidligere nævnt udgør de ord, vi vælger til de sætninger, vi siger, kun 7 % af det budskab, der formidles. For både taler og lytter kan den bevidste brug af proxemics, kinæstetik, ansigtsudtryk og øjenadfærd samt paralingvistik reducere fejlkommunikation. F.eks. bør dit kropssprog hjælpe med at formidle dine ord og indikere din åbenhed over for det budskab, der sendes. Andre nonverbale kommunikationshandlinger, såsom at stå eller sidde (proxemik), håndbevægelser (kinæstetik), øjenkontakt (ansigtsudtryk og øjenadfærd) og stemmetone (paralingvistik), kan forbedre kommunikationen. F.eks. kan et teammedlem være mere tilbøjelig til at tale åbent, hvis du er afslappet, har en venlig tone og bruger en åben kropsholdning med ikke-krydsede ben og arme. Øjenkontakt er også vigtig; for meget kan virke intimiderende, og for lidt kan indikere, at du er nervøs eller uengageret. Bevidst brug af nonverbale signaler kan være med til at modvirke nogle af de faglige, kulturelle og sproglige forskelle, som du sandsynligvis vil støde på i tværprofessionelle teams. Du kan også bruge din forståelse af nonverbale signaler til at fortolke, hvordan andre teammedlemmer har det.

Vær kortfattet og tydelig

Teammedlemmernes tid er vigtig, så du bør være så kortfattet som muligt. Hvis du forstår formålet med din interaktion, kan det hjælpe dig med at holde fokus og kun formidle de relevante oplysninger, hvilket igen hjælper teamet med at nå sit fælles mål effektivt. Du bør dog ikke ofre klarhed for kortfattethed. Vær opmærksom på den fælles betydning; gruppens forskellighed (f.eks. faglig, kulturel, dialektisk) kan gøre jargon, faglige akronymer og talemåder problematiske. Hvis man ikke formår at være både kortfattet og klar, kan det skabe frustration og forvirring.

Være personlig

Alle kan lide at arbejde sammen med en person, der er behagelig, behagelig og venlig. Dette er nogle af de egenskaber, der kan betragtes som personlige egenskaber. Ved at bruge både verbal og nonverbal kommunikation kan du være med til at formidle oplysninger om dig selv. Det kan være så enkelt som at smile og nikke, når du er enig i det, der bliver sagt, at styre din tone, så lidenskab ikke lyder som aggression, at lade andre sige deres mening først, så du virker modtagelig over for andre idéer, eller at tilføje en personlig besked til en e-mail, så din kommunikation er mindre brat.

Tal med selvtillid

Når du formidler til andre teammedlemmer, at du er klar til opgaven, så kan der opstå effektiv kommunikation. Hvis du lyder tøvende med hensyn til dit bidrag til holdet, vil holdet være forsigtigt med hensyn til din evne til at hjælpe med at nå målet. Brug af nonverbale signaler som tonefald og holdning kan være med til at give et billede af selvtillid. Du bør også lytte til det budskab, som andre kommunikerer, og derefter bruge engageret lytning til at søge afklaring.

Vise empati

Empati, evnen til at tage en anden persons perspektiv eller til at forstå, hvad nogen føler, er en grundlæggende færdighed for vellykkede interaktioner. Du behøver ikke at være enig i det, folk siger, for at vise, at du værdsætter deres perspektiv. Ved at sige til dine teammedlemmer: “Jeg forstår, hvor du kommer fra”, lader du dem vide, at du har hørt deres budskab. Husk, at folk fra kulturer med lav og høj kontekst vil reagere forskelligt på uenigheder, så brug andre værktøjer for at sikre, at relationerne mellem gruppemedlemmerne forbliver intakte.

Bliv åben i sindet

Vi har diskuteret kulturelle, dialektiske og kønsrelaterede forskelle, som alle kan påvirke fælles mening, relationer og beslutningstagning. Det er nødvendigt at bruge alle dine redskaber til at fremvise åbenhed over for andres meninger og idéer for at opnå ærlig og effektiv kommunikation.

Giv og modtag feedback

Når du beder om en præcisering eller gentager noget, der er blevet sagt, giver du feedback om din forståelse og potentielt om interaktionens effektivitet. Dette er en vigtig færdighed for kommunikationen og for at det tværprofessionelle team kan være effektivt og virkningsfuldt. Der er også andre typer af hjælpemidler, f.eks. ved at rose en persons præsentation eller give støttende, konstruktiv feedback, som kan styrke ethvert team. Hvordan du giver og modtager feedback kan påvirke holdets moral, så hvis du har styr på de kulturelle forskelle i gruppen, kan det hjælpe dig med at formulere dine spørgsmål og din feedback.

Tænk på mediet

En stor del af at finde ud af mediet (f.eks. mundtligt, skriftligt, elektronisk) for enhver kommunikation er at overveje målgruppen og formålet. Husk, at når man overvejer et skriftligt format, er det kun en lille del af ethvert forsøg på at kommunikere, der formidles med de valgte ord. Følsomme oplysninger kan bedst håndteres personligt. Nogle kommunikationsmidler, f.eks. humor og sarkasme, bruger paralingvistiske træk og kan falde til jorden ved brug af skriftsprog. Når man vælger et kommunikationsmedie, bør man desuden nøje overveje ethvert indhold, der er følsomt eller fortroligt.

Lake og kolleger6 foreslår, at struktureret refleksion er nyttig til at overvåge og øge selvbevidstheden, når man øver sig i kommunikationsteknikker i sit tværprofessionelle team. Selvrefleksion kan tage form af journalføring og tjeklister før eller efter møder og interaktioner. At vælge gode kommunikationsstrategier, bevidst bruge dem i samtaler og møder og evaluere både dine succeser og fiaskoer er vigtigt for din individuelle succes såvel som for at gøre dit bidrag til at sikre, at det tværprofessionelle team er effektivt og virkningsfuldt.

EBP of Teamship: Closed-Loop Communication

Closed-loop communication (CLC) er en velkendt teamkommunikationsteknik, der er blevet undersøgt som en mekanisme til at give feedback i sundhedsvæsenet i forbindelse med udførelse af samarbejdsopgaver. Den anvendes ofte under medicinske procedurer og kan tilpasses til andre sundhedsplejeteams. CLC består af 3 trin:

1. Et teammedlem råber en observation eller besked ud.
2. Det andet teammedlem bekræfter, at beskeden blev modtaget.
3. Det første teammedlem bekræfter, at den oprindelige besked blev forstået korrekt.

Til eksempel: Under et teammøde konstaterer en sygeplejerske, at patienten er NPO. PT’en på teamet bekræfter, at patienten ikke kan få nogen mad eller væske gennem munden. Sygeplejersken bekræfter ved at sige: “Det er korrekt, patienten kan ikke få mad eller drikke, selv om patienten beder om det.”

I et casestudie undersøgte Johnson og kolleger21 CLC sammen med to andre kommunikationsteknikker, nemlig fælles mental model (SMM) og gensidig tillid (MT). SMM er baseret på den opfattelse, at teammedlemmer over tid udvikler en fælles kontekst, der letter forståelsen og forudsigelsen af resultater. MT er baseret på den fælles tro på, at teammedlemmerne vil gøre, hvad de skal gøre, og at deres handlinger vil beskytte teamet. Forfatterne fandt, at CLC var mest nyttigt for teamkommunikationen, når det blev brugt i forbindelse med SMM.

Collaborative Corner: Selvrefleksion

Du kan starte din selvrefleksion med følgende typer spørgsmål:

• Hvilket budskab sender jeg?
• Hvem forsøger jeg at overbevise og hvorfor?
• Er formålet med min kommunikation at nå et gruppemål eller et personligt mål?
• Er jeg åben over for de andre idéer, der præsenteres?
• Hvordan ønsker jeg, at mit budskab skal modtages, eller hvordan blev mit budskab modtaget?