Kong Piye, den nubiske konge af Kush, er sandsynligvis den største sorte farao, der erobrede Egypten og grundlagde det 25. dynasti.
Piye regerede som konge af Kush og hersker over Øvre Egypten fra den nubiske hovedstad i Nappata.
Under Pijes regeringstid var der en periode med rivalisering og religiøs splittelse blandt herskerne i Nedre Egypten. For Piye var dette en mulighed for både territorial ekspansion og religiøs genoplivning.
Som sådan indledte Piye, den største sorte farao, hvad han betragtede som en hellig krig i Amun Ra’s navn, en af de grundlæggende guder i det gamle Egypten i forhistorisk tid, med det formål at forene Øvre og Nedre Egypten under tilbedelsen af Amun.
I det 20. år af sin regeringstid begyndte den største sorte farao sin ekspansion i Nedre Egypten med nubisk magt, der nåede så langt som til Theben, hvor han stod over for og besejrede en koalition af Nedre Egyptens konger, efter at hans hær med succes havde invaderet Mellem- og Nedre Egypten.
I anerkendelse af sin status som konge af både Øvre og Nedre Egypten deltog Piye i den store Opet-festival i Theben, hvor han registrerede detaljerne om sin militære erobring i Piye Victory Stele:
“Hør, hvad jeg har gjort for at overgå forfædrene. Jeg er kongen, repræsentationen af guden, det levende billede af Atum, der kom ud af livmoderen markeret som hersker, som frygtes af dem, der er større end ham, vidste og hvis mor allerede i ægget opfattede, at han ville blive hersker, den gode gud, elsket af guderne, Re’s søn, der handler med sine to arme, Piye, elsket af Amon ….
-?Sejrsstele af Piye.
Piye vendte straks tilbage til Nubien, hvorfra han regerede som konge over både Øvre og Nedre Egypten.
I sidste ende var Pijes erobring af Egypten motiveret af en religiøs ideologi, som er blevet betragtet som en afrikansk renæssance.
Pijes ideologiske holdning kan forstås ud fra den antikke mundtlige tradition fra den græske historiker Theodore, der antyder, at nubierne var de første, der indførte gudetilbedelse i Egypten.
Som sådan forblev det gamle Nubien, fra sin hovedstad i Nappata, vogter af den oprindelige egyptiske Amun Ra-kult i Egypten.
Piye kan have været drevet af denne gamle fortælling og så sin erobring som et middel til at bringe hele Egypten tilbage til sin ældste tradition, som var gået tabt i dele af Egypten.
Oprindelsen af Amun Ra-kulten blandt kushitterne kan muligvis forklares ud fra pyramideteksterne i Saqqara, som beskriver det gamle Egyptens forhistorie fra gudernes æra.
Fra denne historie, som nogle historikere betragter som ren myte, får vi en fortælling, der forklarer, hvordan den gamle gud Ptah ankom efter den store oversvømmelse og dannede landet Egypten, som blev landet for hans efterkommere, herunder hans sønner Amun Ra (Den tavse) og Thoth, som siges at have bragt civilisation og viden til Khems land og folk.
Fra dette perspektiv kan Pijes kampagne forstås som et religiøst korstog, der har til formål at føre hele Egypten tilbage til den gamle religion af Egyptens grundlæggerguder, som først blev lært til folket i Khem (Nubien), før den spredte sig til resten af Egypten.
Piye betragtede derfor Nubien som vogter af den sande egyptiske religion, som først var blevet lært afrikanerne i Khem.
Da Piye døde, blev han begravet ved siden af den største pyramide på den kongelige kirkegård i sit hjemland Kush, der i dag ligger i Nordsudan.
I dag er Piye anerkendt som den største sorte farao og hersker i den nubiske historie som den konge, der understregede vigtigheden af kushitisk kultur for det gamle Egyptens traditioner.
Det 25. dynasti, som Piye etablerede, ville forynge Egypten med nye udbredte pyramidebyggerier, hvilket sikrede, at selv i de senere år, hvor Nubien ikke længere herskede over Egypten, ville Pye’s indflydelse på det gamle Egypten som den største sorte farao altid give genlyd over ørkensandet.