Kronisk diarré er en almindelig klage blandt patienter og kan føre til en betydelig forringelse af livskvaliteten.1 Diarré defineres som afgivelse af 3 eller flere uformede afføringer dagligt og kan forårsage både væske- og elektrolytforstyrrelser. Desværre er det ikke kun vanskeligt at fastslå den sande årsag til kronisk diarré, men det er også dyrt. Der anvendes ofte flere diagnostiske undersøgelser i forbindelse med behandling af patienter med kronisk diarré, hvilket er dyrt og kan øge risikoen for patienten.
En årsag til kronisk diarré, som ofte overses af behandlere, er lægemiddelinduceret diarré (DID).1 DID opstår, når en patients diarrésymptomer forsvinder ved ophør af et kendt angribende middel. Da mere end 700 lægemidler er blevet forbundet med at forårsage diarré, vil denne artikel gennemgå almindelige udløsende lægemidler og give klinikere let tilgængelige data, som de kan bruge til at yde den bedste pleje til deres patienter.
En korrekt diagnose af en patients kroniske diarré er afgørende for at yde fremragende patientpleje og forhindre brug af unødvendige sundhedsressourcer.1 Det er vigtigt, at diagnosen altid omfatter en grundig anamnese og gennemgang af både receptpligtig og håndkøbsmedicin, som patienten i øjeblikket tager. Da polyfarmaci ofte gør det vanskeligt at identificere, hvilken medicin der kan være årsag til patientens symptomer, er det afgørende for klinikere at kunne genkende specifikke mediciner og klasser, der er kendt for at forårsage DID.
Der er fire hovedtyper af DID, herunder osmotisk, sekretorisk, motilitets- og inflammatorisk diarré.1 Tabel 1 diskuterer de mekanismer, der er forbundet med de forskellige typer af DID, samt eksempler på almindelige lægemidler, der er kendt for at forårsage hver type. Ud over disse lægemidler er flere lægemiddelklasser også blevet identificeret til at forårsage diarré og er opsummeret i tabel 2.
Fortsæt læsning
Hvis en specifik medicin erkendes som et middel, der sandsynligvis forårsager patientens diarrésymptomer, skal den seponeres.1 Ved ophør kan patientens symptomer forsvinde så hurtigt som flere dage eller kan tage længere tid, hvis der er opstået slimhindebeskadigelse. Yderligere behandling af patienter med DID omfatter korrektion af væske- eller elektrolytforstyrrelser, ernæringsmæssig støtte og drøftelse af en reevalueringsplan med patienten.
Diagnosticering og behandling af kronisk diarré er ikke kun frustrerende for patienter og klinikere, men er også dyrt og tidskrævende.1 DID overses ofte som en årsag til kronisk diarré, og derfor er det vigtigt, at behandlere er bekendt med medicin, der er kendt for at udløse diarrésymptomer. En nøjagtig og effektiv diagnose og behandling af en patients kroniske diarré er nødvendig for at forbedre patientens livskvalitet og mindske risikoen for patientskade.