Hvis du overhovedet følger sundheds- og vægttabstendenser, har du sikkert hørt om kefir. Ligesom kombucha før det er kefir blevet rost af adskillige ernæringseksperter og sundhedsprofessionelle for sit næringsindhold og positive virkninger på tarmsundhed og fordøjelse. Nogle hævder, at kefir kan gøre endnu mere ved at hjælpe med at hjælpe med vægttab – men er det bare endnu et tilfælde af noget, der bliver stemplet som et vidundermiddel til vægttab uden egentlige videnskabelige beviser?
Hvor du fylder dit køleskab med dette dyrkede mejeriprodukt (eller ikke-mælkeprodukter!) drikke, er her, hvad du skal vide om kefir, og hvordan det måske kan hjælpe dig med at nå og opretholde en sund vægt.
Hvad er kefir?
Der er en god chance for, at du har bladret igennem en artikel om kefir eller er gået forbi den sandwichet mellem mejeriprodukterne i købmandsbutikken uden rigtig at vide, hvad det er. Enkelt sagt er kefir en dyrket og fermenteret mælkedrik, der smager som en lidt mere syrlig yoghurtdrik. Mælk (komælk eller gedemælk) er den mest almindelige grundingrediens til kefir, men der kan også anvendes andre alternativer som kokosmælk, rismælk, sojamælk og endda kokosvand, hvis du foretrækker kefir helt uden mælk. Under fermenteringsprocessen producerer mælkesyrebakterier laktase, som derefter forbruger laktose, hvilket betyder, at al kefir – selv de varianter, der er mælkebaserede – kan nydes af dem, der lider af laktoseintolerance.
Selv om du har nydt kefir før, har du måske ikke vidst, hvordan den er lavet. Grundingrediensen (mejeri eller andet) kombineres med “korn”, som består af en blanding af bakterier, gær og mælkeproteiner kendt som kasein. Tænk på disse kerner som en “starter” til kefir på samme måde, som du ville bruge en starter til at lave surdejsbrød. Når kornene tilsættes til mælken, fermenterer de den og overfører deres gavnlige bakteriestammer og gær til den resulterende dyrkede drik. Kefirkornene sies derefter væk og efterlader en syrlig, cremet kefirdrik.
Mange af kefirens ingredienser er gavnlige og kan give en bred vifte af sundhedsmæssige fordele. De store mængder calcium i kombination med K2-vitamin kan f.eks. være med til at forbedre knoglesundheden og mindske risikoen for osteoporose; ligeledes er kaliumet i kefir vigtigt for at støtte hjertesundheden. I sidste ende er det dog de karakteristiske bivirkninger ved kefirs særlige korn, der giver kefir sin mest potente sundhedsmæssige fordel.
De kraftfulde egenskaber ved kefirs naturlige probiotika
Det er de gode bakterier og gær, der bliver efterladt som følge af kefirs unikke fermenteringsproces, der gør det til en så kraftfuld helsekost. Selv om kefir ofte sammenlignes med yoghurt – og i smagen kan de være ret ens – er den fermenteringsproces ved stuetemperatur, som kefir gennemgår, med til at give den et betydeligt større udvalg af sunde bakteriestammer. Disse gavnlige bakterietyper, også kendt som probiotika, kan støtte en lang række kropslige processer, lige fra fordøjelsen til regulering af immunsystemet. Flere undersøgelser har vist, at kefir i gennemsnit indeholder 30 forskellige bakterie- og gærstammer. Til sammenligning har den gennemsnitlige yoghurt kun fire til seks typer probiotiske stammer.
Den mangfoldighed af probiotika, der findes i kefir, er med til at understøtte hele kroppens sundhed. Forskellige probiotiske stammer giver fordele til forskellige områder af kroppen og hjælper med at styrke forskellige kropslige processer, så den brede vifte af stammer i en gennemsnitlig portion kefir gør det muligt for den at løse flere sundhedsproblemer. For eksempel har en stamme, der er unik for kefir – Lactobacillus kefiri – vist sig at beskytte mod flere skadelige bakterieinfektioner såsom salmonella, stafylokokker og andre patogener. (2) Andre stammer af probiotika i kefir kan hjælpe med at støtte fordøjelsessystemets funktion, hvilket hjælper både med lejlighedsvise fordøjelsesproblemer og vedvarende tilstande som irritabel tarm. Der er endda nogle beviser for, at visse probiotika i kefir kan være i stand til at hæmme tumorvækst. (3)
Og hvad med vægttab? Ud over den understøttelse af immunsystemet og fordøjelsessundhedsfordelene ved kefirs naturlige probiotika er der masser af beviser for, at naturligt forekommende probiotika som dem, der findes i kefir, faktisk kan sætte gang i dit stofskifte og potentielt hjælpe dig med at nå dine vægttabsmål.
Hvordan probiotika kan hjælpe med at støtte vægttab
Alle probiotiske sundhedsfordele – og der er mange af dem – stammer fra deres evne til at bringe balance i tarmmikrobiomet, den population af billioner af bakterier, der kalder dit fordøjelseskanalen hjem. Ved at hjælpe med at forbedre sundheden i dit tarmmikrobiom kan probiotika dybt påvirke den måde, hvorpå dit system bearbejder mad, og dermed ændre dit stofskifte. Dette er nøglen for alle, der kæmper med problemer med vægtøgning/vægttab. Dit stofskifte bestemmer, hvor mange kalorier du forbrænder hver dag, og at støtte dit stofskifte kan betyde forskellen mellem at holde en kraftig slankekur uden nogen ændring på vægten og at spise en sund og afbalanceret kost og se reelle resultater. Hvis du oplever vedvarende, usædvanlige eller tilbagevendende problemer med din kropsvægt, skal du søge lægehjælp.
Så hvordan kan probiotika som dem i kefir hjælpe med at forbedre din stofskiftefunktion? Forskning har afdækket en række måder, hvorpå probiotika påvirker stofskiftet. For eksempel fandt forskere fra Imperial College London, at probiotika hjælper kroppen med at omsætte galdesyrer; da galdesyrer er nøglen til nedbrydning af fedt, kan en forøgelse af antallet af probiotika i din kost udløse en kædereaktion, der ændrer mængden af fedt, som din krop lagrer. (4)
Andre undersøgelser har vist, at probiotika spiller en rolle i reguleringen af niveauerne af forskellige hormoner, hvilket igen påvirker stofskiftet og sænker risikoen for fedme. (5) Forskere har endda direkte testet effekten af at øge indtaget af probiotika Lactobacillus rhamnosus på vægttab, og det har vist sig, at probiotika alene kan øge vægttabet generelt og samtidig sænke kropsfedt, især for kvinder. (6) Kort sagt er der en voksende videnskabelig konsensus om, at probiotika – uanset om de kommer fra fødevarer som kefir eller fra et dagligt probiotisk tilskud – spiller en vigtig rolle for at opretholde en sund vægt. (7)
Så bør du prøve at drikke kefir regelmæssigt, hvis du forsøger at tabe dig? Tja, kefir er en proteinrig fødevare, der er vigtig for at føle sig mæt og bevare muskelmassen; den er også næringsrig med masser af calcium, kalium og B-vitamin, der er vigtige for at bevare dit helbred og samtidig støtte dit stofskifte. Det utrolige antal og mangfoldighed af probiotika i hver portion hjælper dig også med at drage fordel af den brede vifte af stofskifteunderstøttende fordele, som probiotika kan give. Og selvfølgelig har kefir et sidste salgsargument: det er lækkert!
- Jianzhonga, Zhou, Liu Xiaolia, Jiang Hanhub, og Dong Mingshengb. “Analyse af mikrofloraen i tibetanske kefirkorn ved hjælp af denaturerende gradient gelelektroforese”. Food Microbiology 26, (2009): 770-775. http://depa.fquim.unam.mx/amyd/archivero/Kefir_1_12695.pdf.
- Carasi, Paula, Mariángeles Díaz, Silvia M. Racedo, Graciela De Antoni, María C. Urdaci, og María de los Angeles Serradell. (2014). “Sikkerhedskarakterisering og antimikrobielle egenskaber af kefir-isolerede Lactobacillus kefiri.” BioMed Research International, (2014): 208974. doi: 10.1155/2014/208974.
- Khoury, N, S El-Hayek, O Tarras, M El-Sabban, M El-Sibai, S Rizk. “Kefir udviser anti-proliferative og pro-apoptotiske virkninger på kolon adenocarcinomceller uden signifikante virkninger på cellemigration og invasion.” Int J Oncol 45, no. 5 (2014): 2117-27. doi: 10.3892/ijo.2014.2635.
- Martin, FP, Y Wang, N Sprenger, IK Yap, T Lundstedt, P Lek, S Rezzi, et al. “Probiotic modulation of symbiotic gut microbial-host metabolic interactions in a humanized microbiome mouse model.” Mol Syst Biol 4, (2008): 157. doi: 10.1038/msb4100190.
- Yadav, Hariom, Ji-Hyeon Lee, John Lloyd, Peter Walter, og Sushil G Rane. “Fordelagtige metaboliske virkninger af et probiotikum via butyratinduceret GLP-1-sekretion.” The Journal of Biological Chemistry 288, (2013): 25088-25097. doi: 10.1074/jbc.M113.452516.
- Sanchez, Marina, Christian Darimont, Vicky Drapeau, Shahram Emady-Azar, Melissa Lepage, Enea Rezzonico, Catherine Ngom-Bru, et al. “Effekt af Lactobacillus rhamnosus CGMCC1.3724-supplementering på vægttab og vedligeholdelse hos overvægtige mænd og kvinder.” British Journal of Nutrition 111, nr. 8 (2014): 1507-1519. doi: 10.1017/S0007114513003875.
- Angelakis, Emmanouil, Vicky Merhej, og Didier Raoult. “Relaterede virkninger af probiotika og antibiotika på tarmmikrobiota og vægtændring.” The Lancet Infectious Diseases 13, nr. 10 (2013): 889-899. doi: 10.1016/S1473-3099(13)70179-8.