New Delhi: Amning skal være en tilfredsstillende proces for en nybagt mor og barnet. Udover at være sundt for begge er amning også med til at etablere en forbindelse mellem mor og barn.
Det sagt er der mange ting, der kan hæmme en ammende mors helbred og også påvirke amningsprocessen og barnet – en af dem er stress.
Stress er en af de årsager, der fører til en stigning i livsstilssygdomme hos mennesker. For ammende kvinder er stress ikke kun en tikkende bombe for moderen, men også for hendes baby, fremgår det af en undersøgelse.
Hvordan? Ved at påvirke produktionen af modermælk. Modermælk er afgørende for spædbarnets rette udvikling. Den indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har brug for for at vokse, og den indeholder antistoffer, der beskytter barnet, indtil dets immunsystem er modent nok.
At være belastet af stress har en negativ indvirkning på en nybagt mors sarte helbred, da det kan medføre et fald i modermælken og endda forsinke den.
“Det kan tage 2-3 dage at starte amningen, efter at barnet er født. Men vi har observeret, at de ældre familiemedlemmers kontrol af alle aspekter af den nye mors liv kan føre til stor familiær stress. Det kan også forværre problemet”, kommenterede Dr. Ranjana Sharma, ledende overlæge i obstetrik, gynækologi og urogynækologi på Indraprastha Apollo Hospitals.
Velmenende kvindelige familiemedlemmer er klar med råd fra kost til douche, hvad den nybagte mor skal gøre og ikke gøre. Men traditionelle råd er måske ikke altid gavnlige for hverken moderens eller barnets sundhed. Faktisk kan fødevarer, der er rige på fedtstoffer, som traditionelt indtages efter fødslen, have en negativ indvirkning på den kardiovaskulære sundhed og føre til vægtforøgelse.
En anden stressfaktor, der kan føre til nedsat produktion af modermælk, er adskillelse af moderen og barnet. Vores livsstil tillader os ikke den luksus at leve et langsomt liv.
Der er næppe tid til at hvile og næppe tid til at tage en pause. Kvinder mærker dette hurtige livstempo mere end mænd, da de ikke blot skal håndtere et arbejdsliv på kontoret, men også skal gøre det på en sådan måde, at det er i synkronisering med deres privatliv. En graviditet kan i et sådant scenario være mere en byrde end en oplevelse, som man kan nyde.
“I de første seks måneder bør moderen være sammen med barnet. Barnet kræver hyppige fodringer efter hver 2-3 time. Dette fysiske bånd mellem moderen og barnet fremmer amningen. Den tætte nærhed til barnet virker som en stimulans, der fremmer hormonerne i moderens krop. Kvinder, der ikke tilbringer tid sammen med deres barn, har tendens til at opleve mindre amning, og barnet bliver afhængig af modermælkserstatning for at få næring. Men vi råder altid til, at en mor i mindst seks måneder kun bør holde barnet med modermælk og derefter langsomt vænne det fra med andre fødevarer”, tilføjede Dr. Ranjana Sharma.
I et samfund, hvor barselsorloven er på mindst seks måneder, hvordan skal en kvinde så kunne klare stressen på arbejdet og i hjemmet og bringe et nyt liv til verden?
(Med ANI-input)