Hængning er en af de mest almindelige metoder i forbindelse med selvmordsdødsfald i Indien. Der blev rapporteret otte lakh tilfælde af selvmord i hele verden i 2012, og der blev rapporteret 1 34 600 selvmordssager i Indien samme år, hvoraf 41 726 (31 %) var ofre for hængning. Således viste det sig, at hængning var den næsthyppigste årsag til selvmord i Indien i 2012. Den mest almindelige årsag var død som følge af indtagelse af pesticider. Stort set alle hængninger er selvmord, indtil det modsatte er bevist. Det er en form for strangulering med ligatur, hvor den kraft, der påføres halsen, stammer fra tyngdekraften fra kroppens vægt eller en del af kroppen. Hængning adskiller sig fra strangulering ved ligatur ved at hænge, idet sidstnævnte skyldes, at der anvendes en ligatur på halsen på en sådan måde, at den kraft, der virker på den, er en anden end kroppens vægt. Ligaturmaterialet kan være et hvilket som helst husholdningsmateriale. En enkelt knude med en løbende løkke, en fast knude med en granny- eller reefknude eller en simpel løkke findes i tilfælde af hængning. Karakteren af ligaturmærket afhænger af det anvendte materiale og den anvendte placering af ligaturet samt tidspunktet for ophængning af kroppen efter døden. Hvis ligaturmaterialet er blødt og fjernes umiddelbart efter døden, kan mærket være fraværende i sådanne tilfælde. Tykt og langt skæg eller tøj på halsen kan føre til dannelse af et mat og dårligt formet ligaturmærke. Ligaturmærket bliver således en afgørende hjælp ved diagnosticering og vurdering af liget. Undersøgelse af ligaturmateriale og -mærker er derfor en uundværlig del af obduktionen. Ligatur giver et mærke i form af en rille i vævet, der i begyndelsen er bleg, bliver gul eller gulligbrun og tørrer ind; det vil være hårdt ved berøring, pergamentagtigt som følge af tørring af let slidt hud. Der ses også lejlighedsvis udsivning af blod og serøs væske. Med tiden tørrer furen ind og bliver brunlig grå. Ligaturmærket er mere påviseligt i tilfælde, hvor ligaturet er smalt og materialet er hårdt. Ophængningstiden er direkte proportional med ligaturmærkets påviselighed. Kontrasten mellem rødlige og lysere hudstriber kan fremhæves på et korrekt taget fotografi. Derfor tages der flere billeder på forskellige tidspunkter, indtil obduktionen er afsluttet – denne teknik kaldes “bracketing” eller farvemætning. Normalt findes der kun en enkelt linje eller et enkelt mærke. Men der kan også ses flere mærker i tilfælde af spiralformede drejninger, flere drejninger omkring halsen eller opadgående forskydning af materialet efter påføring som følge af fald. I de fleste tilfælde findes mærket over skjoldbruskkirtelbrusken mellem strubehovedet og hagen, og det vil være skråt i retning. Mærket er rettet opad, parallelt med underkæbens linje og er ufuldstændigt på bagsiden med et uklart indtryk af knuden på ophængningspunktet, som normalt er ved mastoidprocessen i den ene side. Undertiden kan mærket være til stede på eller under skjoldbruskkirtelbrusken i tilfælde af delvis ophængning. Mærket vil være cirkulært og skråt, hvis en ligatur er ført rundt om halsen mere end én gang. Omvendt “V”-formet mærke findes nær knuden.
Stævningslinjen kan ses langs forløbet af en fure, hvilket anses for signifikant og tolkes som en vital reaktion af Polson. Således er stævningslinjen et tegn på ante mortem-ophængning. Her er der endnu en udfordring for de retsmedicinske eksperter, som skal kvalificere hængningen som ante mortem eller post mortem, dvs. et fabrikeret hængningssted i tilfælde af drab. Diagnosen ante mortem-hængning er kun en sandsynlighedsmåling, når der kun er observeret grove træk, og det gælder også i mangel af stærke beviser for det modsatte. Sandsynlighedstriaden består af – (i) striber eller bånd af rødt eller lyserødt væv (ii) et mønster, der kan afsløre aftryk af ligatur (iii) skråning af mærkerne opad mod nakken. Selv om tredelingen af kendetegn anses for at være karakteristisk, mangler sandsynlighedsmålingerne et rimeligt grundlag for at kunne skelne mellem hængning før og efter døden. Ligaturmærket og de grove træk alene er ikke nødvendigvis de afgørende faktorer. Lignende ligaturmærker som ved hængning kan også frembringes ved hjælp af fremstilling ved at anvende en ligatur inden for 24 timer eller endog senere efter en persons død. Derfor er enhver form for mærke ikke nødvendigvis et afgørende bevis for, at hængningen fandt sted i levende live. Derfor giver en detaljeret intern undersøgelse af halsstrukturerne (blødt væv, knogler & brusk) og en histopatologisk undersøgelse af mærket og de interne halsstrukturer yderligere og nødvendige oplysninger i disse tilfælde. Den histopatologiske undersøgelse afslører tilstedeværelsen af udgydelse af røde blodlegemer, forstoppede blodkar, blødninger, vævsreaktioner osv. i tilfælde af hængning ante mortem. Selv om fravær af ovennævnte fund ikke udelukker hængning ante mortem, spiller deres tilstedeværelse en vigtig rolle ved fastlæggelse af kendsgerningerne i tilfælde af hængning.
I den foreliggende undersøgelse har forfatterne forsøgt at gøre et forsøg på at undersøge de ydre, indre og grove træk ved halsen og korrelere disse fund med histomorfologiske observationer i de respektive tilfælde for at fastslå den nøjagtige dødsform og arten af den pågældendes død.
Sigte og mål
- 1. At undersøge forskellige mønstre og variationer i ligaturmærker i tilfælde af hængning i forhold til alder, køn, social status, hængningsmåde, knudetype og ligaturmateriale.
- 2. At fastslå, om hængningen er ante mortem eller post mortem ved at undersøge og korrelere gerningsstedet og studere de grove og histomorfologiske træk ved ligaturmærket.
Materialer og metoder
Nærværende undersøgelse blev udført på afdelingen for retsmedicin i samarbejde med afdeling for patologi på S.V.Medical College, Tirupati. I alt 83 tilfælde af kvælningsdødsfald som følge af hængning blev optalt, og der blev foretaget en omfattende undersøgelse over en periode på fire år fra januar – 2010 til december – 2013. Der blev foretaget en grundig ekstern undersøgelse i lighuset begyndende med en vurdering af alder, konstatering af individets køn, eventuelle kropslige misdannelser, kroppens stilling, beklædning, hovedbund og andet hår, pletter (spyt, blod, andre væsker og ejakuleret sæd). Der blev lagt vægt på ligaturmærker og -materiale. Der blev foretaget en omhyggelig lokal ekstern undersøgelse af halsen med det blotte øje og en håndlinse for at kvantificere og korrelere ligaturmærket med dets udseende i forhold til materiale, aftryk, mønster, farve (for at vurdere tiden siden døden), forløb, knudetype, ligaturniveau, hudforandringer osv. Der blev også gjort notat om eventuelle andre ydre skader. Efter afslutningen af den ydre undersøgelse blev obduktionen udført med dissektion af bryst-, mave- og kraniehulen efterfulgt af dissektion af halsen med et “Y”-formet snit. Der blev foretaget to snit på hver side af halsen 2 – 3 cm bag hver øreflip, der konvergerede diagonalt ved manubrium sterni. Snittet blev fortsat nedad som en enkelt linje op til skambenet. Halsdissektionen blev afsluttet ved en lagvis inspektion begyndende med subkutant væv og fortsættende med muskellag, vitale kar og andre dybere strukturer i halsen under ligaturmærket. Alle grove fund blev noteret, og en del af huden og det subkutane væv fra ligaturmærket blev udskåret. Den udskårne prøve blev opbevaret i 10 % formalin og underkastet en histopatologisk undersøgelse. Sektionerne blev farvet med hæmatoxylin og eosin, og objektglassene blev undersøgt af et panel af patologer. Den endelige udtalelse blev noteret, og resultaterne blev korreleret i alle tilfælde med henblik på yderligere evaluering.
Resultater
Det samlede antal obduktioner udført i lighuset på S.V.Medical College, Tirupati fra januar 2010 til december 2013 var 3660. Blandt disse blev der anmeldt 83 (2,26 %) tilfælde af kvælningsdødsfald som følge af hængning. Alle tilfælde blev undersøgt med vægt på ligaturmærker – grov og histopatologisk undersøgelse. Den årlige procentdel af hængningstilfælde blev anslået, og den synes at være næsten konstant og svinger mellem 0,4 % og 0,6 %. Der blev anmeldt flere tilfælde i 2011 – 24 (28,91 %) (figur 1).
Figur 1: Antal dødsfald som følge af hængning fra januar 2010 til december 2013 (4 år) – årvis fordeling
Tabel 1: Tabel 1: Aldersfordeling & Kønsmæssig fordeling af sager
De fleste ofre tilhører de mellemste og lavere socioøkonomiske lag – henholdsvis 37 (45 %) og 36 (43 %). Status var ukendt i 10 (12 %) tilfælde, og der var ingen tilfælde fra højere social status.
De fleste af ofrene tilhører de mellemste og lavere socioøkonomiske lag – henholdsvis 37 (45 %) og 36 (43 %). Status var ukendt i 10 (12 %) tilfælde, og der var ingen tilfælde fra højere social status.
Ligaturmateriale blev fundet i alle de undersøgte tilfælde. Chunni var det mest almindelige ligaturmateriale, der blev brugt af ofrene i denne undersøgelse – 25 (31,12 %), efterfulgt af nylonreb i 15 (18,07 %), og andre materialer som sari, sengelinned osv. blev også brugt (tabel 2). Et usædvanligt plastikbåndlignende materiale blev observeret i et tilfælde. (Figur 2)
Tabel 2: Ligaturmateriale(r) anvendt i tilfælde af hængning.
| Sl.nr | Ligaturmateriale | Nr. af tilfælde (N = 83) |
Procentdel (%) |
|
|---|---|---|---|---|
| 1 | Chunni | 25 | 30.12 | |
| 2 | Nylontov | 15 | 18.07 | |
| 3 | Saree | 14 | 16.86 | |
| 4 | Jute tovværk | 13 | 15.66 | |
| 5 | Sengetøj | 6 | 7.22 | |
| 6 | Elektrisk isoleringstråd | 5 | 6.02 | |
| 7 | Newar stof | 3 | ||
| 8 | Newar plast | 1 | 1 | 1.20 |
| 9 | Plastisk båndmateriale | 1 | 1 | 1.20 |
| I alt | 83 | 100 |
Figur 2: Plastbåndmateriale og mønster af ligaturmateriale over halsen.
Ligaturmærket var placeret over skjoldbruskkirtelbrusken i 76 (91,56 %) tilfælde, i niveau med skjoldbruskkirtelbrusken i 5 (6,02 %) tilfælde og under skjoldbruskkirtelbrusken i 2 (2,40 %) tilfælde. Der blev observeret fuldstændig omkransning af mærket omkring halsen i 12 (14,45 %) tilfælde og delvis omkransning af halsen i 71 (85,54 %) tilfælde.
Figur 3: Riller og brunlig misfarvning af huden over halsen
I den foreliggende undersøgelse blev det observeret, at der i 3 (3,61 %) tilfælde var andre ydre skader end ligaturmærke. Der blev observeret bløddelsskader i 23 (27,71 %) tilfælde, som viste blege, hvide og glitrende strukturer med fokuserede engorgede kapillærer og små områder med hæmoragiske samlinger i muskelplanet og fibro-fedtvævet (figur 4). I resten af de 60 (72,28%) tilfælde var den indre undersøgelse normal uden nogen grove abnormiteter. Der blev foretaget histopatologisk vurdering i alle 83 tilfælde. Der blev registreret tre karakteristiske hudforandringer og tre fremtrædende træk ved det subkutane og bløde væv (tabel 3). Diskontinuitet mellem epidermisk og dermisk hudlag (brud) blev konstateret i 21 (25,30 %) tilfælde. Øget bølgethed i hudens epidermale og dermale lag (rynkning) blev bemærket i 30 (36,14 %) tilfælde. Der var nedsat hudtykkelse med øget basofili (kompression) i 28 (33,73 %) tilfælde. Alle tre træk blev anmeldt i 4 (4,81 %) tilfælde. Kun overbelastning af underliggende væv blev observeret i 35 (42,16 %); hæmoragisk samling blev bemærket i 18 (21,68 %); overbelastning af væv og åbne områder med blødninger blev set i 6 (7,22 %) tilfælde og overbelastning sammen med åbne blødninger og cellulære infiltrater blev fundet i 8 (9,63 %) tilfælde. Alle de ovennævnte fund var fraværende i 16 (19,27%) tilfælde (figur 5 & 6).
Figur 4: Indvendig undersøgelse af halsstrukturer under ligaturmærket, der viser stor blødning
Tabel 3: Mikroskopiske ændringer i tilfælde af hængende
| Sl.nr | Mikroskopisk detalje | Nr. af tilfælde (N = 83) |
Procentdel (%) |
|---|---|---|---|
| Hudforandringer:- | |||
| 1 | Breaking | 21 | 25.30 |
| 2 | Frynkning | 30 | 36.14 |
| 3 | Kompression | 28 | 33.73 |
| 4 | Alle tre | 4 | 4.81 |
| Interne nakkestrukturer :- | |||
| 1 | Kongestion | 35 | 42.16 |
| 2 | Blødning | 18 | 21,68 |
| 3 | Kongestion + Blødning | 8 | 9.63 |
| 4 | Kongestion + Blødning + Cellulær infiltration | 8 | 9.63 |
| 5 | Ingen af ovenstående | 16 | 19.27 |
Figur 5: Mikroskopisk undersøgelse (10x). Rynkning og brud på huden
Figur 6: Subkutane blødninger i ligaturplanet (10x)
Diskussion
Ligaturmærket ved hængning kræver en detaljeret og omfattende undersøgelse. Inspektion, palpering og indvendig undersøgelse efterfulgt af histopatologisk undersøgelse skal foretages på en ordentlig måde. Ligaturmaterialets art og tekstur, typen af hængning (fuldstændig/delvis) spiller også en afgørende rolle for sammenhængen mellem resultaterne i de respektive tilfælde. I de fleste tilfælde fører en delvis undersøgelse eller manglende undersøgelse af nogle trivielle, men vigtige fund til forkerte og ufyldestgørende beviser, hvilket igen fører til forvirring.
I den foreliggende undersøgelse blev der registreret 2,26 % tilfælde af hængning i en periode på fire år (januar 2010 til december 2013). Der var en gradvis stigning i antallet af tilfælde fra 2010 med et fald i 2012 og en yderligere stigning i 2013. Ovenstående udsagn viser klart, at antallet af tilfælde af hængning er stigende, og der er et klart behov for at formulere de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere dette sociale onde.
Unge voksne i tredje årti tegnede sig for det største antal tilfælde – 44,5 % efterfulgt af fjerde årti – 21,6 %. Lignende resultater blev observeret af forskellige forskere og forfattere.
Størstedelen af tilfældene var mænd – 62,6 % og 36,3 % af tilfældene var kvinder. Det blev konstateret, at flere mandlige ofre var i deres tredje årti – 28,91 % – og at størstedelen af de kvindelige ofre også var i deres tredje årti – 15,6 %. De foreliggende resultater stemmer overens med undersøgelser foretaget af andre forfattere.
Forekomsten af hængning viste sig at være mere almindelig hos gifte personer, idet 37,75 % af mændene og 22,89 % af kvinderne var gifte personer. Lignende resultater blev observeret i undersøgelsen udført af Saisudheer og Nagaraja. Men der var uoverensstemmelse med hensyn til fordelingen på køn. I denne undersøgelse var størstedelen af tilfældene gifte mænd, mens gifte kvinder viste sig at være den mest almindelige gruppe i Saisudheer og Nagarajas undersøgelse. Det mulige element af stress og stigende ansvar efter ægteskabet kan tilskrives stigningen i antallet af tilfælde af gifte mænd. Mellem- og lavindkomstgruppen er næppe ramt i samfundet. Således tilhører 45 % af tilfældene det mellemste socioøkonomiske lag, og 43 % af tilfældene var fra lavere socioøkonomiske lag. Observationerne korrelerede med resultaterne fra Saisudheer og Nagaraja. Familierelaterede problemer, økonomiske afsporinger og andre forskellige årsager spiller en central rolle, der fører til psykologisk sammenbrud og øget selvmordstendens hos elever fra de mellemste og laveste socioøkonomiske lag.
I den foreliggende undersøgelse viste det maksimale antal tilfælde fuldstændig hængning (91,56 %), hvilket svarer til Saisudheer og Nagarajas observationer. Død ved fuldstændig hængning kan tilskrives et fast motiv til at begå selvmord hos en person.
Forfatterne forsøgte at foretage en detaljeret undersøgelse af det anvendte ligaturmateriale, og der blev foretaget en sammenlignende undersøgelse for at vurdere det almindelige materiale, der anvendes under hængning af ofrene på det indiske subkontinent. I alle de undersøgelser, der er foretaget af forskellige forskere, blev stofmateriale – chunni fundet at være det mest almindelige ligaturmateriale efterfulgt af nylonreb og sari. De sammenlignende resultater er opstillet i tabel 4.
Tabel 4: Sammenligning med andre undersøgelser vedrørende ligaturmateriale(r) anvendt(e) i tilfælde af hængning.
Der kan konstateres mange forhold ved at undersøge ligaturmateriale. Det frembringer et særligt mønster over huden, og kendetegnene ved mærket afhænger i vid udstrækning af det anvendte materiale. Som det fremgår af ovenstående tabel kolonne, anvendes almindeligt husholdningsmateriale til ophængning hos de fleste personer. Det viser således, at beslutningen om at begå selvmord ved hængning i de fleste tilfælde er en uplanlagt beslutning under ekstreme psykologiske forstyrrelser. I en bestemt periode har ofrene anvendt det materiale, der var tilgængeligt.
Mønstret med ligaturmærker blev kun observeret i 14,45 % af tilfældene, hvilket stemmer overens med Saisudheer og Nagarajas undersøgelse, hvor dette mønster blev observeret i 10 % af tilfældene.
Enkeltstående ligaturmærker var mest almindeligt forekommende i 96,38 % af tilfældene. Identiske resultater blev registreret af Sadikhusen et al. I størstedelen af tilfældene var der ikke nogen bestemt form for knude (71,08 %), hvilket er et modstridende resultat sammenlignet med resultaterne af Sadikhusen et al, hvor der blev observeret en fast knude i det største antal tilfælde – 58 %. Dermed bliver det endnu en gang bekræftet, at de fleste personer begår selvmord ved hængning under ekstrem psykologisk stress, hvor personen ikke var i stand til at lave en knude på det tidspunkt.
var ikke i stand til at lave en knude på det tidspunkt. I denne undersøgelse viste det største antal tilfælde (91,56 %) et ligaturmærke over skjoldbruskbrusken, hvilket også blev observeret af Saisudheer og Nagaraja (88 %), Sharma et al. (85 %), Mohammed Musaib et al. (72,09 %) og andre. Ved hængning var ligaturmærket normalt placeret højere oppe i halsen over larynxfremspringet. Placeringen af mærket ved hængning afhænger af den måde, hvorpå apparatet blev fastgjort, og af ophængningspunktet. Ifølge Reddy KSN er mærket ved hængning placeret over niveauet af skjoldbruskbrusken mellem strubehovedet og hagen i 80 % af tilfældene, i niveauet af skjoldbruskbrusken i 15 % af tilfældene og under niveauet af skjoldbrusken i ca. 5 % af tilfældene, også i tilfælde af delvis hængning. Alle ovenstående kendsgerninger stemmer overens med observationerne i denne undersøgelse
Der blev fundet spytdrypning hos 32,53 % af ofrene. Lignende resultater blev observeret i de undersøgelser, der blev udført af forskellige forskere. Drypning af spyt er et klart tegn på, at der er blevet hængt i løbet af livet. Ovenstående udsagn blev begrundet og styrket af undersøgelser udført af Paliwal PK et al. om rekonstruktiv retsmedicin. Blødning fra mund og næse blev kun observeret hos 2,40 %, hvilket stemmer overens med observationer fra Mohammed Musaib et al. og Sarangi M.P et al. Selv om blødning fra mund- og næseåbninger ikke spiller en stor rolle i forbindelse med efterforskningen af hængning, betragtes det som et af tegnene på kvælning og er med til at fastslå offerets stilling på hængningstidspunktet.
Størstedelen af tilfældene viste delvis omkredsning af rebet om halsen (83,54 %), hvilket var i overensstemmelse med Sadikhusen et al.’s observationer, – 80% og Sharma et al., – 93%. I de fleste af tilfældene var der ingen riller i ligaturen over huden på halsen (77,10 %). Modstridende træk blev vurderet af Saisudheerog Nagaraja, hvor der var riller i 54 % af tilfældene.
I nærværende undersøgelse blev der kun observeret hyoidbensbrud i et enkelt tilfælde (1,20 %). I andre undersøgelser var procentdelen af tilfælde med brud på hyoidbenet også meget lille. I en undersøgelse foretaget af Tripude B.H. et al. var der en øget forekomst af hyoidbenfraktur. En sammenlignende analyse er vist i tabellen: 5.
Tabel 5: Sammenligning med andre undersøgelser vedrørende hyoidbenbrud i tilfælde af hængning.
I nærværende undersøgelse viste meget få tilfælde andre ydre skader end ligaturmærke (3,61 %). Lignende observationer var tydelige i undersøgelser foretaget af Saisudheer og Nagaraja.
Der blev foretaget en intern undersøgelse, og der blev observeret bløddelsskader som overbelastning af halsstrukturer, interne kapillærblødninger og åbenlyse hæmoragiske områder i 27,71 % af tilfældene, hvilket viste sig at være i overensstemmelse med resultaterne af Saisudheer og Nagaraja. Det siges, at ligaturmærker hovedsageligt er et postmortalt fænomen, og at enhver skade på den indre halsstruktur, der indikerer ligaturmærke intravitalitet, skal identificeres for at fastslå antemortal hængeri.
Der blev således foretaget forskellige træk af ydre mekaniske skader, indre undersøgelse med assisteret mikroskopisk undersøgelse, og alle fund blev korreleret. Alle observationer blev forbundet med de respektive efterfølgende fund for at opnå et acceptabelt resultat med hensyn til offerets dødsform og -måde.
Konklusion
Den foreliggende undersøgelse forsøger at understrege, at ligaturmærket skal vurderes sammen med andre ydre kendetegn, indre fund og histopatologiske kendetegn. Hvis denne procedure med at sammenkæde alle fund følges som en rutinemæssig praksis i tilfælde af dødsfald som følge af hængning, vil det således også blive let at formulere en endelig udtalelse i tvivlsomme tilfælde. Dette hjælper igen til at skelne ligaturmærker ante mortem fra ligaturmærker post mortem og til at fastslå dødsårsagen og dødsårsagen. Dermed kan der skabes en perfekt vej til at udlede passende midler i retsplejen.