En artikel fra Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT), der blev offentliggjort for nylig i Journal of the American Medical Association (JAMA. 306:1549-1556, 2011), konkluderede, at “kosttilskud med E-vitamin øger risikoen for prostatakræft blandt raske mænd betydeligt.” Denne alarmerende nyhed spredte sig hurtigt, og mange mænd spekulerer nu på, om det er klogt at tage E-vitamintilskud i lyset af disse nye oplysninger.
Til dato er der gennemført to store randomiserede, placebokontrollerede forsøg (RCT’er) på raske mænd for at undersøge effekten af E-vitamintilskud på prostatakræft: The Physicians’ Health Study (PHS II) og SELECT. PHS II (JAMA. 301:52-62, 2009) fulgte 14.641 raske mænd på 50 år og derover, der fik 400 internationale enheder (IE) syntetisk E-vitamin hver anden dag i otte år. I SELECT fik 35 533 raske mænd på 50 år og derover 400 IU syntetisk E-vitamin hver dag i syv år. I begge forsøg var der ingen fordele ved at tage E-vitamintilskud på risikoen for prostatakræft. Efter en mediantid på 5,5 år i SELECT blev tilskuddet af E-vitamin afbrudt, men opfølgningen af forsøgsdeltagerne fortsatte i 1,5 år for at dokumentere yderligere hændelser. Uventet fandt man i den opdaterede SELECT-analyse, der blev offentliggjort for nylig i JAMA, en 17 % øget risiko for at blive diagnosticeret med prostatakræft hos mænd, der havde taget E-vitamintilskuddet, sammenlignet med dem, der havde fået placebo. Der blev ikke foreslået nogen biologisk mekanisme til at forklare den øgede forekomst af prostatakræft.
Hvorfor kiggede man på E-vitamin i første omgang?
Vitamin E fungerer som en kraftig, fedtopløselig antioxidant i vores celler og væv. Antioxidanter neutraliserer virkningerne af frie radikaler, meget reaktive arter, der oxiderer DNA, proteiner og lipider inde i vores celler, hvilket potentielt kan forårsage skader og bidrage til sygdom. Især kan oxidative DNA-skader forårsage mutationer og dermed øge risikoen for visse kræftformer, herunder prostatakræft. Eksponering for frie radikaler er et uundgåeligt aspekt af vores liv, da disse radikaler produceres som et naturligt biprodukt af mange biologiske processer, f.eks. celleånding og inflammation, og desuden kommer de fra vores omgivelser, især fra cigaretrøg. Antioxidanter, der produceres i kroppen og indtages i kosten, er afgørende for at reducere oxidativt stress og modvirke de frie radikaleres potentielt skadelige virkninger.
Nogle undersøgelser støtter en gavnlig rolle for E-vitamin i forebyggelse af kræft og hjerte-kar-sygdomme. For eksempel fulgte Women’s Health Study (JAMA. 294:56-65, 2005) 39.876 kvinder, som tog 600 IE naturligt E-vitamin hver anden dag i ti år. Forskerne fandt, at tilskud af E-vitamin reducerede de hjerte-kar-relaterede dødsfald med 24 %, men havde ingen effekt på hjerte-kar-hændelser, den samlede kræftforekomst eller kræftrelaterede dødsfald. Generelt har undersøgelser rapporteret om blandede resultater, og virkningen af tilskud af E-vitamin på risikoen for kroniske sygdomme er fortsat kontroversiel.
Hvorfor er resultaterne forskellige?
The Women’s Health Study (WHS), PHS II og SELECT er RCT’er, også kaldet kliniske forsøg eller interventionsundersøgelser. I RCT’er tildeles personer tilfældigt til enten behandling (E-vitamin i dette tilfælde) eller placebo, og interventionens indvirkning på sygdomsforekomsten evalueres efter flere år.
De vigtige spørgsmål, der fremgår af disse RCT’er, er E-vitamindosis (200-400 IE/dag), E-vitaminform (naturlig vs. syntetisk) og den undersøgte population. Syntetisk E-vitamin (all-rac-alpha-tocopherol eller dl-alpha-tocopherol) har halvt så stor bioaktivitet som naturligt forekommende E-vitamin (RRR-alpha-tocopherol eller d-alpha-tocopherol) – derfor var den “effektive dosis” i PHS II og SELECT kun på henholdsvis 100 og 200 IE/dag og 300 IE/dag i WHS. Der kan være behov for højere doser for at reducere oxidativt stress effektivt. I en dosis-respons-undersøgelse skete der kun signifikante reduktioner i plasma F2-isoprostaner (en markør for oxidativt stress) ved daglige doser på mindst 1.600 IE vitamin E fra naturlige kilder. Det er bemærkelsesværdigt, at denne dosis ligger over det tolerable øvre indtagelsesniveau (UL) på 1.500 IE/dag, som er fastsat af Food and Nutrition Board of the Institute of Medicine.
Det faktum, at de doser vitamin E, der blev anvendt i RCT’erne, synes utilstrækkelige til at sænke oxidativt stress, kan forklare den manglende fordel med hensyn til kræftrisiko. Det er fortsat uvist, om oxidativ stress spiller en kausal rolle i prostatakræft. Desuden er det fortsat uforklarligt, hvorfor E-vitamintilskud i SELECT var forbundet med en 17 % øget risiko for prostatakræft, mens E-vitamintilskud i PHS II og WHS ikke var forbundet med øget risiko for nogen form for kræft hos henholdsvis mænd og kvinder.
Endeligt var den undersøgte population i SELECT sunde mænd, der indtog en velafbalanceret kost, hvoraf de fleste sandsynligvis ikke havde mangel på E-vitamin eller var udsat for øget oxidativ stress. Desværre blev der hverken vurderet baseline E-vitaminniveauer i undersøgelsesdeltagernes blod eller deres oxidative stressstatus. I situationer med stress, sygdom eller mangel kan det være berettiget at imødekomme et øget behov med tilskud af E-vitamin. Hos raske mennesker viser tilskud af E-vitamin imidlertid ingen ekstra fordele med hensyn til sygdomsrisiko, hvilket bekræftes af de RCT’er, der er omtalt her. F.eks. rapporterede en undersøgelse af virkningen af tilskud af E-vitamin på kræftrisikoen hos 29 000 finske mandlige rygere (Alpha-Tocopherol Beta-Caroten-forsøget) i 1998, at daglige tilskud på 75 IE/dag af syntetisk E-vitamin i fem til otte år var forbundet med en reduktion på henholdsvis 32 % og 41 % i diagnosticering af prostatakræft og dødelighed sammenlignet med rygere, der ikke fik tilskud. Blandt andre begrænsninger kan nævnes, at ATBC-undersøgelsen ikke var designet til at vurdere forekomsten af prostatakræft som et primært endepunkt. Da oxidativ stress ikke blev målt hos undersøgelsespersonerne, er mekanismen for den mulige beskyttende virkning af lav dosis E-vitamin fortsat uklar. Andre faktorer end oxidativ stress spiller en vigtig rolle i ætiologien af prostatakræft, f.eks. endogene hormoner, race, alder og fedtindtagelse gennem kosten.
Baseret på manglen på afgørende beviser for en fordel ved tilskud af E-vitamin til forebyggelse af kræft og hjerte-kar-sygdomme hos generelt raske voksne og potentialet for skade i visse delpopulationer, har Linus Pauling Institute revideret sin “Rx for Health” og indeholder ikke længere en anbefaling om tilskud med 200 IE/dag af E-vitamin fra naturlige kilder.
Hvad skal man gøre?
Vitamin E er et vigtigt mikronæringsstof, og det er afgørende for et optimalt helbred at opfylde de daglige anbefalinger. Den anbefalede kosttilførsel (RDA) af E-vitamin for voksne mænd og kvinder er 22,5 IE pr. dag. Det skal bemærkes, at mere end 90 % af alle personer på 2 år og derover i USA ikke opfylder det daglige behov for E-vitamin fra fødevarekilder alene. De vigtigste kilder til E-vitamin i den amerikanske kost er vegetabilske olier, nødder, fuldkorn og grønne bladgrøntsager.
I betragtning af alle de spørgsmål, der er diskuteret ovenfor, anbefaler LPI, at generelt sunde voksne tager et dagligt multivitamin-/mineraltilskud, som normalt indeholder 30 IU syntetisk E-vitamin eller 90 % af RDA.