Alai

Kun det nuværende øjeblik er virkeligt og tilgængeligt for os. Den fred, vi ønsker, ligger ikke i en fjern fremtid, men den er noget, vi kan realisere i det nuværende øjeblik. – Thich Nhat Hahn, “Interbeing”

På en lille radiostation, hvor jeg arbejdede for næsten 20 år siden, klagede en af mine kolleger konstant over sit job.

“Jeg hader det her,” sagde han. “En dag finder jeg et andet job og forlader dette sted. Chefen gør det uudholdeligt her. Der er dage, hvor jeg bare ikke kan holde ud at stå op for at komme her.”

Ingen af os var specielt glade for at arbejde på denne station. Chefen var faktisk en utålelig lille mand – en person, som Hitler eller Mao ville beundre for sit totalitære greb om sit personale. Vi længtes alle efter, at han i bedste fald fandt et andet job og et andet personale at torturere, eller i værste fald endelig irriterede den store chef så meget, at han blev fyret.

Min kollega indkaldte til frokostmøder, hvor vi alle gav udtryk for vores følelser over for vores chef og vores manglende kærlighed til vores job. Nogle år efter, at jeg forlod dette job, blev en anden tidligere kollega gift, og ved hans bryllupsreception sad alle de tidligere ansatte på denne radiostation i en rundkreds og talte om deres forskellige oplevelser med denne lille despot af en mand. Vi var de overlevende. Vi havde klaret os ud af dette helvede og havde levet for at fortælle om det.

Den kollega, der havde været vores leder, arbejder dog stadig den dag i dag på denne radiostation – sammen med den lille Hitler, som han havde malet som sin svorne fjende. Hans “en dag” er endnu ikke kommet. Hvem ved? Måske indkalder denne mand stadig til hadefulde frokostmøder med den nye runde af medarbejdere – og forherliger dem med fortællinger om sit højt ønskede drømmejob et sted ude i hans lykkelige “en dag”.”

Denne slags mennesker har ikke været sjældne i mit liv. Jeg møder altid “one-dayers”, som har deres sind fokuseret på fremtidig lykke, eller deres sympatiske modstykker, “remember whens”, som længes efter deres tidligere storhedstid. Jeg har kun mødt nogle få mennesker, der har lært at leve her og nu.

Jeg kan ikke sige, at jeg er en af dem. Jeg vakler et sted mellem “en dag” og “husk når”. Jeg tror, at det er der, de fleste af os lever – i en liminal tilstand – ikke helt modige nok til at være levende i det nuværende øjeblik, men vel vidende at det er der. Nogle gange får vi et glimt af det. Vi bemærker en smuk solnedgang eller et barns latter eller skønheden i vores partners smil. Vi tilbringer kun flygtige øjeblikke i nuet – fordi længerevarende ophold der har en tendens til at skræmme os.

“Hvis jeg lever i nuet, vil jeg glemme min fortid!”, ærgrer vi os. Eller vi frygter, at det at leve i nuet betyder, at vi vil forsømme fremtiden eller blive en sukkersød Pollyanna, der lader som om vi er lykkelige i hvert øjeblik.

Virkeligt at være i nuet betyder ikke, at vi opgiver vores fortid, glemmer alt om at planlægge fremtiden eller taler nogle tomme floskler om, hvor vidunderligt livet er i dette øjeblik. Ofte er det nuværende øjeblik forfærdeligt, trist, ensomt eller tragisk. Men det nuværende øjeblik er alt, hvad vi virkelig ejer. Vores fortid er et minde – selv om den samlede kraft af vores erfaringer gør os til det, vi er i dag. Vores fremtid er ukendt, usikker og ikke lovet til nogen af os.

Kun i det nuværende øjeblik kan vi finde vores sande kraft som mennesker. Kun i det nuværende øjeblik kan vi virkelig være i live. Kun i det nuværende øjeblik kan vi finde vores sande forbindelse til Gud – kilden og grunden til vores væsen.

Liv i nuet: Lignelserne om at være til stede

Jesus forstod vigtigheden af at være til stede. Hvert øjeblik af hans liv var viet til at være til stede sammen med mennesker i deres smerte, deres lidelse og deres glæde. Han skældte ofte sine disciple ud for at have misset pointen – for ikke at være til stede med mennesker. I stedet brokkede de sig over, hvor meget tid Jesus brugte med folk, eller ønskede at sende folk væk, når de blev irriterende.

Jesus udtrykte vigtigheden af at være til stede ved at bruge lignelser. Lignelsen om sædemanden er et værdifuldt eksempel på at være til stede. I Matthæus 13 fortæller Jesus om frø, der bliver sået – nogle lander på stenet jord, andre blandt torne og endnu andre på god jord.

De, der bliver sået på stenet jord, hører ordet, men falder fra ved det første tegn på forfølgelse og problemer, fordi de ikke har rødder. Frø, der falder blandt torne, giver intet, fordi de bliver optaget af verdens bekymringer og glemmer ordet. De frø, der falder på god jord, vil bære frugt – fordi de hører ordet og forstår det.

Metaforen er utvetydig. De, der lever i fremtiden, lever på klippegrund – de har ingen rødder. De tænker altid på “en dag”, hvor de vil være lykkelige, “en dag”, hvor de vil have overflod, “en dag”, hvor de vil have den perfekte partner. Andre igen befinder sig blandt fortidens torne. De kan ikke se sig selv fri af bekymringerne i deres indre verden, hvor deres “husk hvornår” overvælder deres fremtid og deres nutid.

Men de, der falder på god jord, indser, at “ordet” er det nuværende øjeblik. “Ordet” giver dem liv – det taler til deres inderste væsen, der spirer stærke rødder og bærer god frugt.

Det, vi alle må indse, er, at vi alle er plantet i den gode jord. Vi behøver blot at indse kraften i det nuværende øjeblik for at begynde at dyrke vores stærke rødder og bære den gode frugt af et liv, der er vitalt, levende og vågent! De, der befinder sig i “dårlig” jord, er ikke forudbestemt til en forfærdelig skæbne. Alt de skal gøre er at indse, at de også kan gøre krav på den gode jord i det nuværende øjeblik og blomstre.

I endnu en lignelse minder Jesus os om, at vi skal være årvågne – for Guds ånd kan materialisere sig i vores liv når som helst. I Matthæus 24:42-44 fortæller Jesus os, at vi skal:

… holde vagt, for I ved ikke, på hvilken dag jeres Herre vil komme. Men forstå dette: Hvis husets ejer havde vidst, på hvilket tidspunkt på natten tyven ville komme, ville han have holdt vagt og ikke have ladet sit hus blive brudt op. Således skal også I være rede, for Menneskesønnen vil komme på et tidspunkt, hvor I ikke forventer ham.

Denne tekst er altid blevet oversat som en formaning om at være på vagt til Jesu andet komme, der vil varsle verdens ende. Jeg tror ikke, at det var det, som Jesus sagde til os. I stedet fortæller Jesus os, at vi skal være på vagt over for åndens bevægelse i vores liv. Hvis vi ikke er vågne og opmærksomme, vil vi gå glip af Herrens komme ind i vores liv.

Gud kommer til os, når vi mindst venter det – i et smil fra en fremmed, i de venlige ord fra vores partnere og venner, i en sang i radioen. Hvis vi ikke er vågne, vil vi gå glip af Guds tilstedeværelse i vores liv.

Eckhart Tolle skriver i sin bog The Power of Now: A Guide to Spiritual Enlightment, går videre med denne analogi og peger på endnu en lignelse, der ophøjer os til at være til stede, så vi ikke går glip af Guds nærvær:

I en anden lignelse taler Jesus om de fem skødesløse (ubevidste) kvinder, der ikke har olie nok (bevidsthed) til at holde deres lamper brændende (forblive til stede) og derfor går glip af brudgommen (nuet) og ikke når frem til bryllupsfesten (oplysning). Disse fem står i kontrast til de fem kloge kvinder, som har olie nok (bevidsthed).

Også denne lignelse er blevet oversat som en forudsigelse af Jesu andet komme – en fremtidig begivenhed, hvor Jesus kommer til os i sin herlighed. Det, vi overser, er, at Jesus allerede er til stede hos os i al sin herlighed – alt, hvad vi behøver at gøre, er at vågne op og erkende vores nuværende øjeblik. Vores glæde, fred og lykke i Gud er ikke lovet i en fjern begivenhed som et andet komme eller den dag, hvor vi bliver “taget op i skyerne” med Jesus. Vi kan blive fanget i skyerne lige her og lige nu, hvis vi blot indstiller os på det nuværende øjeblik.

Få mennesker på Jesu tid – eller endda i dag – forstår fuldt ud Jesu formaning om at være til stede hele tiden. Disciplene stillede spørgsmålstegn ved Jesu undervisningsstil og spurgte, hvorfor han talte i lignelser. Jesus fortalte dem, at de mennesker, der hørte ham, opfyldte Esajas’ profeti om, at “de ser ikke, og de hører ikke, og de hører ikke, og de forstår ikke” (Matthæus 13:13).

Vi frygter at være til stede, fordi det kræver af os, at vi ser, hører og forstår den verden, der foregår omkring os. Det kræver, at vi vågner op fra vores dovne dvale og holder op med at gå i søvne gennem vores liv. Er det så underligt, at folk ikke flokkedes om Jesus’ budskab? At være til stede er et strengt krav.

Liv i nuet: At lære at være til stede

At være til stede kræver, at vi bliver virkelig bevidste. Vi skal ikke blot lægge mærke til de ting, der foregår lige nu og her i vores liv, vi skal lære at nyde dem – at bruge kraften i det nuværende øjeblik. Hvordan bliver vi bevidste?

Tolle siger, at hvis man indser, at man ikke er til stede – så bliver man til stede. Bare det at erkende, at vi ikke er til stede, bringer os helt ind i det nuværende øjeblik. Tingene begynder at blive klarere – lyde er skarpere, farver er kraftigere. Vi opholder os måske kun i dette øjeblik i nogle få sekunder, men med øvelse kan vi begynde at være til stede i længere og længere tid.

Det er aldrig let at være til stede. Vi lader os så let rive med i de ting, der foregår omkring os. Vi glemmer at lægge mærke til nuet, fordi vi tænker på, hvad vi gjorde i går eller for 20 år siden, og hvad vi skal lave om fem minutter eller 20 år fra nu af. At være til stede betyder, at vi giver slip på disse bekymringer og fokuserer på det, der sker nu.

Den buddhistiske munk Thich Nhat Hahn foreslår, at vi er opmærksomme på “klokker af mindfulness”, som kan bringe os tilbage til det nuværende øjeblik i løbet af vores hektiske dage. Når vi er opmærksomme på “mindfulness-klokken”, der kalder os tilbage til det nuværende øjeblik, siger Hahn, at selv ting som at køre bil kan være en spirituel praksis:

… hver gang vi ser et rødt lys, er vi ikke særlig glade. Det røde lys er en slags fjende, der forhindrer os i at nå vores mål. Men vi kan også se det røde lys som en klokke for mindfulness, der minder os om at vende tilbage til det nuværende øjeblik.

Så næste gang du sidder fast ved et rødt lys, anbefaler Hahn, at du forbliver rolig, er opmærksom på din vejrtrækning og smiler, mens du tænker eller endda siger højt: “Når jeg trækker vejret ind, beroliger jeg min krop. Når jeg trækker vejret ud, smiler jeg.”

På denne måde giver vores irritation, som varsler vores ubevidste tilstand, plads til glæden ved det nuværende øjeblik, hvor vi er levende, velsignede og elskede. Det røde lys bliver så “en ven, der hjælper os med at huske, at det kun er i det nuværende øjeblik, at vi kan leve vores liv.”

For nylig fik jeg lejlighed til at afprøve denne øvelse med “mindfulnessens klokke”, da bilerne på parkeringsdækket på mit arbejde begyndte at hobe sig op, fordi porten ikke ville løfte sig. Ingen måde at vinge med adgangskort eller indtaste koder kunne få porten til at gå op. En mand forsøgte tappert at finde ud af problemet og måtte til sidst traske ind i bygningen flere gange, før nogen kom ud for at løfte porten og befri os.

Dette var en oplagt mulighed for at blive irriteret – denne port forhindrede mig i at nå mit mål, nemlig at komme hjem! I stedet betragtede jeg den fastlåste port som en “klokke af mindfulness”. Jeg så mig omkring og værdsatte øjeblikket. Jeg talte med andre fastklemte bilister – smilede til dem og gjorde situationen let. Ingen blev ophidset eller vred. Vi ventede alle tålmodigt på at blive lukket ud.

Det var et glimrende øjeblik, hvor vores kollektive irritation over at blive forsinket kunne have resulteret i en grim konfrontation mellem os selv og den mand, der endelig lukkede os ud. I stedet var blot en enkelt person, der smilede og gjorde let på en irriterende situation, nok til at afværge enhver forestående vrede.

Det er styrken ved at være til stede. Når vi virkelig lever i det nuværende øjeblik, er der ikke behov for vrede, irritation eller ulykkelighed. Det nuværende øjeblik kender ikke sådanne følelser eller problemer – det kender kun glæden og letheden ved at være fuldt ud i live. Tolle foreslår, at vi i hvert øjeblik spørger os selv: “Er der glæde, lethed og lethed i det, jeg gør?”

Så snart vi ærer det nuværende øjeblik, siger han, “opløses al ulykkelighed og kamp, og livet begynder at flyde med glæde og lethed. Når du handler ud fra en bevidsthed om det nuværende øjeblik, bliver alt, hvad du gør, gennemsyret af en følelse af kvalitet, omsorg og kærlighed – selv den mest simple handling.”

Liv i nuet: Overvinde vores vantro

Da jeg først læste Tolles bog, var jeg vantro over hans påstand om, at “al ulykkelighed og kamp opløses” i det nuværende øjeblik. Jeg har haft nogle ret forfærdelige øjeblikke i mit liv – nogle utroligt ulykkelige øjeblikke – og at komme med en sådan påstand syntes jeg at være absurd.

Hvad med de øjeblikke i mit liv, hvor jeg lige har erfaret, at jeg ikke har penge nok til at betale regningerne? Hvad med de øjeblikke i mit liv, hvor jeg indser, at jeg hader mit job, men føler mig magtesløs til at forlade det? Hvad med de øjeblikke i mit liv, hvor jeg har fået at vide, at min kat har kræft i terminalfasen og ville være bedre tjent med at dø? Hvad med de øjeblikke, hvor min partner og jeg er vrede på hinanden og overvejer at leve et liv uden hinanden?

Disse er alle nærværende øjeblikke, og de synes at flyde temmelig meget over med ulykkelighed og kamp. Jeg tænkte, at Tolle må leve i et eller andet eventyrland, hvor alle hekse er gode hekse, og hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende. Han kunne ikke tale om det virkelige liv – i hvert fald ikke et autentisk virkeligt liv – et liv, hvor ulykkelighed og kamp er reglen og aldrig undtagelsen. Jeg smed bogen til side og tænkte, at fyren i bedste fald måtte være sindssyg, eller i værste fald være fuldstændig benægtende over for de ting, der udgør hverdagen.

Jeg indså dog, at Tolle havde ret, da jeg begyndte at læse Wayne Dyers bog There’s a Spiritual Solution to Every Problem (Der er en åndelig løsning på ethvert problem). Dyer insisterer også på, at det nuværende øjeblik er et øjeblik, hvor der er fred, lykke og ingen kamp. Hans “klokke af mindfulness” til at kalde os tilbage til det nuværende øjeblik, når livet bliver overvældende, er sætningen: “Jeg kan vælge fred i stedet for dette”. Han anbefaler, at du bruger denne sætning, “når du oplever angst, frygt, depression, uro og endda vrede.”

Men sætningen lugtede af fornægtelse af vores grundlæggende følelser. Hvis vi befinder os i angst, frygt, depression, uro eller vrede, er vi så ikke bare ved at slukke for vores følelser og give efter for en fornægtelse, der ligner lykke? Dyer tager fat på dette problem bedre end Tolle gør. Han indrømmer fuldt ud, at hans teknik “ikke straks vil reparere et brækket ben, eller fortryde en ulykke, eller befri dit hus for termitter, men du vil i det magiske øjeblik have bevist over for dig selv, at du har magten til at vælge fred.”

Og det er sandt. Vi kan vælge at leve i et nutidigt øjeblik af fred, eller vi kan vælge at lade os styre af vores følelser af angst, frygt, depression, uro og vrede. At køre bil er altid en udfordring for mig og tjener som min bedste “klokke af mindfulness” til at vende tilbage til det nuværende øjeblik af fred. For nylig nægtede en anden bilist at lade mig over for at passere en langsom bil foran mig og blev i stedet ved siden af mig – hvilket bremsede os alle.

Da de endelig satte farten op og lod mig passere, blev jeg rasende og fulgte tæt efter dem og dyttede med mit horn og hilste på dem med det internationale venskabstegn. Min “klokke af mindfulness” ringede højlydt. Jeg sagde til mig selv: “Jeg kan vælge fred i stedet for dette”. Men i det øjeblik ønskede jeg ikke fred. Jeg ønskede at være vred. Jeg ønskede at være forarget. Jeg ønskede, at den anden person skulle kende til min vrede og forargelse. Jeg traf mit valg. Jeg valgte vrede og forargelse frem for fred.

Dette er et valg, som vi træffer hver eneste dag. Vi vælger at være deprimerede i stedet for glade. Vi vælger at være vrede i stedet for at være rolige. Vi vælger at være ensomme i stedet for at være tilfredse med os selv. Det var her, det gik op for mig, at Tolle og Dyer har fat i noget. Vi vælger, hvordan vi vil tænke og føle.

Ofte vælger vi forkert – vi vælger følelser som vrede, frygt og angst frem for følelser som fred og lykke. Vi bliver ved med at sige, at vi ønsker fred og lykke, men vi bliver ved med at vælge vrede og frygt. At vælge fred og lykke er ikke en fornægtelse af vores vrede eller frygt – det er en transformation af disse følelser!

Dyer siger, at når vi vælger at “bringe den fredelige tanke ind på tilstedeværelsen af det problem, du oplevede, vil du opdage en endnu større sandhed. Dine problemer, alle dine problemer, kan kun opleves i dit sind, og når du bringer fred til dit sind, sætter du dig selv i en tilstand, hvor du kan foretage den handling, der er passende.”

Så at vælge fred i enhver situation er ikke en fornægtelse af situationen eller passivitet i forhold til virkeligheden. Det er en transformation af vores følelser – et bevidst valg, der placerer os midt i det nuværende øjeblik, hvor vi kan træffe passende foranstaltninger til at håndtere enhver situation, der måtte opstå. Dette er den sande kraft i det nuværende øjeblik!

Liv i nuet:

For at realisere denne kraft i det nuværende øjeblik må vi træffe valg, når vi indser, at situationer i vores liv er kilde til kamp eller gør os ulykkelige – da der ikke er nogen kamp eller ulykkelighed i det nuværende øjeblik. Tolle mener, at når vi føler behov for at klage over vores liv, accepterer vi ikke det, der er – vi benægter nuet.

Klage over en aktuel situation kan fungere som en “klokke for mindfulness” for os – det kan signalere, at vi har brug for at træde et skridt tilbage, sætte farten ned og vende tilbage til nuets kraft. Når klager begynder, siger Tolle, at vi har tre muligheder: “

Selv før jeg læste Tolles bog, blev jeg overrasket over at erfare, at jeg allerede praktiserede dette i nogen grad. Når jeg blev utilfreds i job, søgte jeg nye job. I stedet for at indkalde til endeløse frokostmøder for at klage over mit job eller min chef eller mine arbejdstider eller hvad der ellers irriterede mig, rejste jeg mig fra min røv og fandt et nyt job. Det gjorde min kollega ikke. Af en eller anden grund var det eneste, han virkelig ønskede at gøre, at brokke sig. Hans “her” var aldrig rigtig godt nok. Han ønskede ikke rigtig at ændre sig – han havde for mange undskyldninger for ikke at gøre det – han ønskede blot at brokke sig.

Vi kender alle sådanne mennesker – måske er vi selv sådan nogle gange. Men hvis du klager over noget, og du ikke træffer et af disse tre valg – forlade det, ændre det eller acceptere det – så benægter du det nuværende øjeblik.

Hvis du ikke kan fjerne dig selv fra situationen, så må du forsøge at ændre den. Nogle gange vil dette kræve direkte handling fra vores side. Nogle gange er alt, hvad direkte handling betyder, at ændre vores holdning til situationen. Prøv at leve dig ind i de mennesker, der befinder sig i din situation. Prøv at se deres perspektiv. Ændr den måde, du tænker om en kollega, en ven eller en fjende. På denne måde ændres selve situationen. Hvis du smider dine negative følelser om en situation ud og koncentrerer din opmærksomhed om at være til stede, kan situationer synes at ændre sig på magisk vis helt af sig selv uden nogen større indsats fra vores side.

Virkeligheden i nogle situationer er imidlertid, at vi ikke kan forlade eller ændre den. I disse tilfælde insisterer Tolle på, at vi skal “acceptere dit her og nu fuldstændigt ved at droppe al indre modstand”. Jeg udøvede dette råd under mine jobsøgninger. Jeg vidste, at jeg i mellemtiden ikke kunne fjerne mig selv fra et job, som jeg hadede. I stedet transformerede jeg min indre modstand. Jeg accepterede, at jeg var nødt til at være der, indtil et nyt job kom på plads. Det er ikke så meget “at gøre det bedste ud af det”, som det er at se situationen med nye øjne.

Jeg fandt ud af, at min chef ikke var den tyran, som jeg troede, han var, men mere en usikker mand, der var fanget i et job, der virkelig var for meget for ham at håndtere. Jeg begyndte at hjælpe ham så meget som muligt – uden at være for åbenlys om det. Jeg begyndte at få en følelse af medfølelse for ham. Jeg arbejdede stadig på at forlade jobbet, men bare en simpel ændring i mit eget perspektiv gjorde jobbet meget sjovere, indtil jeg kunne finde en bedre situation.

Tolle giver et godt eksempel på, hvordan man kan få denne idé til at fungere i sit liv. Hvis du står i en situation, hvor du synes, du burde gøre noget, men ikke gør det, så rejs dig op og gør det nu. “Alternativt kan du helt acceptere din inaktivitet, dovenskab eller passivitet i dette øjeblik, hvis det er dit valg. Gå fuldt ud ind i det. Nyd det. Vær doven eller inaktiv, som du kan. Hvis du går fuldt ud og bevidst ind i det, vil du snart komme ud af det. Eller måske vil du ikke gøre det. Uanset hvad, så er der ingen indre konflikt, ingen modstand, ingen negativitet.”

Tolles pointe er, at uanset hvad du gør, skal du gøre det fuldt ud. “Nyd strømmen af energi, den høje energi i det øjeblik.” Lad være med at give efter for den skyldfølelse, at du “spilder tiden” eller at du “burde gøre noget”. Føl det nuværende øjeblik fuldt ud, og alle dine “burde” og “burde” vil tage sig af sig selv.

Liv i nuet: Nu, hvor du har fået en smagsprøve på, hvordan det nuværende øjeblik kan være, skal du ikke se dig tilbage. Lad være med at hænge fast i din fortid – og lad være med at hænge fast i din fremtid. Thich Nhat Hahn advarer om, at selv håb kan blive en hindring for at leve i her og nu. Håbet er bestemt vigtigt, fordi det gør “det nuværende øjeblik mindre vanskeligt at bære” – men det bliver en hindring, hvis det forhindrer os i at være til stede.

Jesus kalder os konstant ind i det nuværende øjeblik. Han advarer os mod at dvæle ved fortiden, når han siger: “Ingen, der lægger hånden til ploven og ser tilbage, er egnet til Guds rige” (Lukas 9:62). Alternativt bliver vi advaret om ikke at “bekymre os om i morgen, for i morgen skal vi bekymre os om os selv” (Matthæus 5:34).

Vores fortid er vores fortid. Det er der, hvor vi kommer fra, men det er ikke der, hvor vi lever. Vores fremtid er endnu ikke kommet, og i sandhed er ingen af os blevet lovet en fremtid. Det eneste, vi er lovet, er det, vi har lige nu. Dette nuværende øjeblik er det eneste øjeblik, der er virkeligt.

Du, der sidder ved din computer og læser disse ord – det er det nuværende øjeblik. Du skal ikke dvæle ved fortiden eller spekulere på, hvad du vil lave om fem minutter eller fem år. Vær her nu, helt og holdent. Øv dig lige nu, så når det nuværende øjeblik skifter ved slutningen af denne artikel, vil du være klar til at være helt og holdent i det øjeblik.

Tag dig tid til at undersøge dit liv – de situationer, der irriterer dig, som du ønsker, du kunne ændre eller forlade. Tænk på min ven, der stadig arbejder i det samme job efter 20 års bittert brokkeri. Måske har han sluttet fred med sit job og med chefen. Måske har han lært at acceptere det helt og holdent, overgiver sig til det nuværende øjeblik og nyder sit liv fuldt ud. Det er mit håb for min tidligere kollega, og det er mit håb for dig – at du vil leve i det “evige nu”, som giver en fred, der overgår al forståelse.

Du vil måske også nyde:
Kraften i ærlig bøn
God er i centrum af dit liv
Gud taler stadig
Guld taler stadig
Bulletproof Faith: A Spiritual Survival Guide for Gay and Lesbian Christians

Whosoever-stifter og redaktør emeritus pastor Candace Chellew har opnået sin kandidatgrad i teologiske studier ved Candler School of Theology ved Emory University i Atlanta, Ga., blev ordineret i december 2003 og uddannet som åndelig leder gennem Omega Point-programmet i det episkopale bispedømme i Atlanta. Hendes første bog, Bulletproof Faith: A Spiritual Survival Guide for Gay and Lesbian Christians, blev udgivet af Jossey-Bass i 2008. Hun fungerer i øjeblikket som åndelig leder af Jubilee! Circle i Columbia, S.C. og blogger på Motley Mystic.