Livsstilsfaktorer
Fysisk sundhed er et vigtigt grundlag for mental sundhed. Mennesker, der ikke er fysisk sunde, har en øget risiko for at udvikle psykiske sygdomme som f.eks. depression. Mennesker, der har en usund livsstilspraksis, har også sværere ved at overvinde depressive episoder end sundere mennesker, da deres usunde livsstilspraksis har en tendens til at modvirke mange behandlingseffekter. Negative livsstilsfaktorer, der kan bidrage til en depressiv episode eller trække en ud, omfatter bl.a:
- Misbrug af stoffer og alkohol
- Overarbejde
- Dårlig kost, herunder overskydende koffein eller sukker
- Mangel på motion
- Mangel på søvn
- Mangel på fritid samt sjove og rekreative aktiviteter
Andre faktorer
Miljøårsager
Miljømæssige årsager
Syntetiske kemikalier, i form af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i fødevarer, pesticider, hormoner og lægemidler samt industrielle biprodukter, bombarderer vores kroppe i et hidtil uset tempo. I denne artikel bruger vi udtrykket “miljømæssige årsager” til at beskrive miljømæssige bidrag til depression, som er til stede i vores omgivelser i form af luft-, vand- og fødevareforurening. Andre ikke-kemiske kilder til miljøstress omfatter støjforurening, elektrisk forurening, naturkatastrofer og andre katastrofale miljøhændelser. Selv om nogle forfattere betragter begivenheder som misbrug i barndommen, langvarig stress i hjemmet eller på arbejdet, håndtering af tabet af en elsket person eller traumatiske begivenheder som miljømæssige, klassificerer vi dem som sociale og relationelle årsager til depression.
Selv om DSM anerkender problemet med miljøforurenende stoffer i forbindelse med depression (se f.eks. stofmisbrug under afsnittet om formelle DSM-diagnoser), er der undersøgelser i gang for at klarlægge den nøjagtige sammenhæng mellem miljøfaktorer og depression. Det er velkendt, at luft- og vandforurening kan have fysiologiske konsekvenser som f.eks. kræft og fødselsdefekter. Nu mener nogle mennesker, at de forurenende stoffer i vores miljø også påvirker vores mentale sundhed. F.eks. er “sick building syndrome” en tilstand, der skyldes eksponering for forskellige skadelige stoffer i en “syg bygning”, som regel et kontor eller en anden bygning, der huser mange mennesker, der arbejder tæt på hinanden. Personer med syge bygningers syndrom har en tendens til at blive meget ængstelige og irritable; de kan hyperventilere og udvikle tetani (muskeltrækninger og kramper) og/eller alvorlig åndenød.
Nu tyder en lille mængde forskning på, at elektrisk forurening kan være forbundet med humørsvingninger. Elektrisk forurening er forårsaget af radiobølger, der genereres af det elektriske udstyr, som vi bruger i vores moderne verden. Elektrisk forurening er usynlig, lydløs, lugt- og smagsneutral. Nogle amerikanske militærforskere har fundet ud af, at bestemte radiobølgelængder kan fremme depression og raseri. Der er behov for større, mere kontrollerede undersøgelser for at fastslå den nøjagtige sammenhæng mellem humør og radiobølger.
Naturkatastrofer som ødelæggende orkaner, tsunamier og jordskælv samt menneskeskabte katastrofale og traumatiske begivenheder som f.eks. den 11. september 2001 kan bidrage til, at en i forvejen sårbar person bliver mere modtagelig over for depression. Desuden kan en person med meget lille medfødt tilbøjelighed til at blive deprimeret også udvikle symptomer, efter at vedkommende er stødt på en betydelig og traumatisk miljømæssig udløsende faktor som f.eks. ødelæggelsen af deres hjem af en orkan.
Vores grad af eksponering for nogle af disse miljøfaktorer er delvist under vores kontrol. Hvis f.eks. vandkvaliteten er dårlig i dit område, kan du måske bruge et billigt vandfilter. På samme måde kan du, hvis du mener, at dit helbred påvirkes af kemisk eller elektrisk overfølsomhed, måske tage skridt til at undgå disse stoffer.