London Metropolitan University blev dannet den 1. august 2002 ved en sammenlægning af London Guildhall University og University of North London. I oktober 2006 åbnede universitetet et nyt videnskabscenter som led i en investering på 30 mio. pund i dets videnskabelige afdeling på North campus på Holloway Road, med et “superlaboratorium”, der hævdes at være et af Europas mest avancerede videnskabelige undervisningsfaciliteter, og 280 arbejdsstationer udstyret med digitalt audio-visuelt interaktivt udstyr.
- London Guildhall UniversityRediger
- University of North LondonRediger
- Kontrovers om Dalai Lamas æresdoktorgradRediger
- Kontrovers om antallet af studerendeRediger
- 2011 kursusændringerRediger
- Forslag om alkoholfrie zonerRediger
- Det britiske indenrigsministeriums og grænseagenturets foranstaltninger og konsekvenserRediger
London Guildhall UniversityRediger
I 1848 opfordrede Charles James Blomfield, biskop af London, præsterne til at oprette aftenklasser for at forbedre den moralske, intellektuelle og åndelige tilstand for unge mænd i London. Som svar herpå indførte biskoppen Charles Mackenzie Metropolitan Evening Classes for Young Men i Crosby Hall, Bishopsgate, London, med studieafgifter på en shilling pr. session. De oprindelige fag på pensum var bl.a. græsk, latin, hebraisk, engelsk, historie, matematik, tegning og naturfilosofi. Dette spirende college kom under kongelig protektion efter prins Albert’s besøg i klassen i 1851. I 1860 flyttede undervisningen til Sussex Hall, den tidligere Livery Hall of the Bricklayers’ Company, i Leadenhall Street. På dette tidspunkt var der omkring 800 studerende indskrevet årligt.
I 1861 blev klasserne rekonstitueret og fik navnet City of London College. I løbet af de næste tyve år var kollegiet en af pionererne med hensyn til indførelsen af kommercielle og tekniske fag. Kollegiet byggede nye lokaler i White Street til en pris af 16.000 pund (bidrag blev modtaget fra dronning Victoria og prinsen af Wales) og blev åbnet i 1881. I 1891 sluttede kollegiet sig til Birkbeck Institute og Northampton Institute for at danne City Polytechnic efter en ordning, der blev indført af Charity Commissioners for at lette finansieringen af disse institutioner fra City Parochial Foundation og for at gøre det muligt for de tre institutioner at arbejde sammen. Dette forsøg på sammenslutning fungerede dog ikke i praksis, da hver institution fortsatte med at fungere mere eller mindre uafhængigt. City Polytechnic-konceptet blev opløst i 1906, og City of London College kom under tilsyn af London County Council.
I december 1940 blev collegeets bygning ødelagt af et tysk luftangreb. City of London College flyttede efterfølgende ind i lokaler på 84 Moorgate i 1944. I 1948 fejrede City of London College sit 100-års jubilæum med en taksigelsesgudstjeneste med ærkebiskoppen af Canterbury som taler i St Paul’s Cathedral. I 1970 fusionerede kollegiet med Sir John Cass College for at danne City of London Polytechnic. I 1977 blev det også hjemsted for Fawcett Society-biblioteket, senere Women’s Library.
I henhold til Further and Higher Education Act 1992 fik Polytechnic universitetsstatus (efter at det tidligere havde udstedt grader af Council for National Academic Awards). Det blev omdøbt til London Guildhall University for at vise dets forbindelser med City of London og byens mange guilds/livery companies. Det var ikke forbundet med Guildhall School of Music and Drama, som har til huse i Barbican Centre. Det blev placeret på en 30. plads ud af 43 nye universiteter i Det Forenede Kongerige i 2001 Research Assessment Exercise. I august 2004, midt i en kontraktstrid med tidligere ansatte ved LGU efter fusionen med University of North London, blev det rapporteret, at ledelsen af den fusionerede institution havde beordret destruktion af hele oplaget af en historie om universitetet – London Guildhall University: From Polytechnic to University – forfattet af Sean Glynn, tidligere seniorforsker i afdelingen for politik og moderne historie; værket var blevet bestilt af Sir Roderick Floud, rektor for London Metropolitan University, da han var provst for LGU.
Det tidligere LGU-campus, som indtil august 2019 var hjemsted for London Met’s Guildhall School of Business and Law, lå i krydsfeltet mellem Londons finansdistrikt City of London og det gamle East End, nær Aldgate East, Tower Hill og Liverpool Street metrostationer. Der er bygninger beliggende på Minories, Jewry Street, Central House, Moorgate, Whitechapel High Street, Calcutta House, Commercial Road og Goulston Street. Der er en gymnastiksal til brug for personale og studerende på Whitechapel High St. bygning,
University of North LondonRediger
Det blev grundlagt som Northern Polytechnic Institute i 1896 og fusionerede i 1971 med North Western Polytechnic, der blev oprettet i 1929, for at blive til Polytechnic of North London. Indtil vedtagelsen af Education Reform Act 1988 var Polytechnic under kontrol af Inner London Education Authority – en del af det daværende Greater London Council – og uddelte eksamensbeviser fra det tidligere Council for National Academic Awards. I henhold til Further and Higher Education Act 1992 fik institutionen, der var en pioner inden for udvidelse af deltagelsen og adgangen til videregående uddannelser, universitetsstatus og ret til at uddele sine egne grader. Efter fusionen med London Guildhall University blev London Metropolitan University det største enhedsuniversitet i Greater London.
Det tidligere UNL-campus er nu Holloway-campus og ligger på Holloway Road, nær Holloway Road og Highbury & Islington metrostationer.
Kontrovers om Dalai Lamas æresdoktorgradRediger
I maj 2008 overrakte London Metropolitan University den 14. Dalai Lama en æresdoktorgrad i filosofi for at “fremme fred globalt”. Dette skridt skabte kontroverser i den kinesiske offentlighed og i det kinesiske samfund i udlandet, som betragter Dalai Lama som delvis ansvarlig for urolighederne i Tibet i 2008. Som følge heraf blev det rapporteret, at kinesiske migrationsagenter “boykottede” London Metropolitan University, når de rådgav kunder, der ønskede at studere i Det Forenede Kongerige. Universitetets rektor, Brian Roper, sendte i juli et kontroversielt offentligt brev med en undskyldning til det kinesiske udenrigsministerium via ambassadetjenestemænd. I et interview med Global Times foreslog en medarbejder ved et kinesisk bureau for studier i udlandet, at universitetet kunne råde bod på den krænkelse, der blev begået ved at nægte talerstole til tibetanske uafhængighedsgrupper, såsom universitetets eget “Free Tibet Society”. Universitetet har også været udsat for kritik for at tilbyde gratis stipendier, der specifikt er forbeholdt studerende fra det tibetanske eksilsamfund i Indien, Nepal og Vesten, i et tilfælde af ikke-meritative “racekvoter”.
Kontrovers om antallet af studerendeRediger
I juli 2008 blev det rapporteret, at en økonomisk krise var truende for universitetet. London Met havde angiveligt i flere år fejlrapporteret data om frafaldne studerende, og derfor foreslog Higher Education Funding Council for England (HEFCE) at kræve mindst 15 millioner pund tilbage for overbetalingen i 2008-9. I februar 2009 blev tallet for overbetalingen revideret til 56 mio. pund af HEFCE, som søgte at få pengene tilbage.
Den 19. marts 2009 trådte rektor Brian Roper som reaktion på krisen tilbage fra sin stilling med øjeblikkelig virkning, men fortsatte med at modtage sin løn indtil december 2009. I maj 2009 blev Alfred Morris, tidligere rektor for University of the West of England og University of Wales, Lampeter, udnævnt til midlertidig rektor.
Regeringen meddelte i maj 2009, at der ville blive foretaget en uafhængig undersøgelse for at undersøge muligheden for, at HEFCE havde samarbejdet med London Met ved at undlade at undersøge usandsynligt lave frafaldsprocenter. Undersøgelsen afsluttedes i november 2009 og blev rapporteret til at tillægge rektor Brian Roper samt andre ledende administratorer og bestyrelsen ansvaret. Efter afslutningen af rapporten opfordrede HEFCE’s formand “ledende medarbejdere” og hele bestyrelsen til at træde tilbage og bemærkede, at HEFCE ikke var overbevist om, at universitetets ledelse effektivt kunne beskytte de offentlige midler. Efter udløbet af den frist, som HEFCE’s administrerende direktør Alan Langlands havde angivet, cirkulerede der rygter blandt personale og ministre om, at HEFCE kunne trække finansieringen tilbage og dermed tvinge universitetet til at lukke.
En rapport bestilt af universitetet, som blev offentliggjort i november 2009, viste, at rektor Roper bar “det største ansvar og skyld” for den finansielle situation: Roper og nogle medlemmer af ledelsen havde været klar over, at universitetet siden 2003 havde anvendt sin egen fortolkning af finansieringsreglerne for frafaldne studerende – i stedet for finansieringsrådets – men havde ikke truffet nogen foranstaltninger. Universitetets bestyrelse og revisionsudvalg havde en tilsynsrolle, hvilket gjorde dem i sidste ende “ansvarlige for en økonomisk fiasko af denne størrelsesorden”, og det betød, at de “må tage det overordnede ansvar”.
2011 kursusændringerRediger
I begyndelsen af 2011 annoncerede London Metropolitan University en revision af bacheloruddannelsen for studerende, der starter på kurser i 2012. Dette omfattede en reduktion i antallet af kurser fra 557 til 160. Meddelelsen signalerede også et skift fra semesterlange til årlange moduler og tredive ugers undervisning, hvilket er en gevinst på seks uger i forhold til det nuværende gennemsnit. Universitetet hævder, at den længere læringstid vil bidrage til at øge muligheden for udvikling og vejledning, inden de studerende går til de afsluttende eksamener. Der vil være en overgang til dette nye kursusudbud i 2011/12, og dette har ført til, at ansøgere til nogle kurser er blevet kontaktet og tilbudt alternative programmer.
Forslag om alkoholfrie zonerRediger
I april 2012 blev det rapporteret, at universitetet overvejede at oprette alkoholfrie zoner og arrangementer for at give muslimske studerende (som udgør 20 % af de studerende) mulighed for at deltage mere komfortabelt. Dette fremkaldte kritik fra Muslim Council of Britain og universitetets islamiske foreninger, som beskrev forslaget som ubehjælpsomt og “splittende”, men positive kommentarer fra repræsentanter for National Union of Students og Federation of Student Islamic Societies.
Det britiske indenrigsministeriums og grænseagenturets foranstaltninger og konsekvenserRediger
Den 16. juli 2012 suspenderede det britiske grænseagentur under indenrigsministeriet universitetets “højt betroede status” hos grænseagenturet, en status, der er nødvendig for, at universitetet kan være berettiget til at sponsorere både nye ansøgninger om studentervisum og eksisterende studentervisa for udenlandske studerende fra lande uden for Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (eller Schweiz). Universitetet var en af de tre institutioner, der fik en sådan status suspenderet.
Den 30. august 2012 blev universitetets meget betroede status tilbagekaldt, hvorved universitetets ret til at sponsorere nye visumansøgninger for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS blev tilbagekaldt, ligesom de eksisterende visa for universitetets allerede eksisterende udenlandske studerende fra lande uden for Europa blev tilbagekaldt, hvilket medførte, at de blev udelukket fra universitetet og efterlod tusinder af dem med mulighed for at blive tvunget til at forlade landet, medmindre der blev sikret pladser hos alternative institutioner og sponsorer.
Invandringsminister Damian Green angav en række grunde til beslutningen, herunder opdagelsen af, at mere end en fjerdedel af de studerende i testprøven faktisk ikke havde tilladelse til at blive i Det Forenede Kongerige, at universitetet ikke havde og ikke kunne fremlægge tilstrækkeligt bevis for, at nogle af dets studerende havde tilstrækkelige engelskkundskaber, og at universitetet ikke var i stand til at bekræfte de studerendes tilstedeværelse i ca. 57 % af de tilfælde, der indgik i stikprøven.
I september meddelte universitetet, at det indledte en retssag mod grænseagenturet i forbindelse med licensspørgsmålet.
I april 2013 genvandt universitetet sin licens til at sponsorere internationale studerende med henblik på Tier 4-visa.
Sagen ved High Court mod Home Office blev afgjort i oktober 2013, efter at begge parter havde indgået et ikke-offentliggjort forlig. Begge parter har nægtet at kommentere de nærmere detaljer i forliget. Tilbagetrækningen af sagen i sidste øjeblik betød, at den retslige prøvelse mod Home Office, som var planlagt til at starte den 17. oktober 2013, ikke ville komme videre.