Alai

Definition

Formål

Beskrivelse

Forholdsregler

Forældrehensyn

Ressourcer

Definition

Mærkning af fødevarer fortæller forbrugerne om, ingredienser og ernæringsmæssig sammensætning af emballerede fødevarer til salg. Mærkerne kan også indeholde oplysninger om de forhold, under hvilke fødevaren er produceret. I USA reguleres fødevaremærkningen af flere føderale myndigheder. Nogle af mærkningsoplysningerne er obligatoriske, mens andre er frivillige.

Formål

Mærkningen af fødevarer har til formål at beskytte forbrugernes sundhed og velvære. Den giver dem mulighed for:

• at vide, hvilke ingredienser der er i fødevaren
• at bestemme de relative mængder af hver enkelt ingrediens
• at bestemme, hvor meget af udvalgte vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer en fødevare indeholder. Disse oplysninger kan angives enten i vægt ELLER som en procentdel af en værdi for det daglige behov
• undersøge fødevarer for potentielle allergener, tilsætningsstoffer eller ingredienser, som de ønsker at undgå
• få kendskab til de betingelser, hvorunder visse ingredienser er fremstillet (f.eks. økologisk, fritgående)
• sammenligne prisen pr. volumenenhed eller vægt for lignende produkter
• finde ud af, om der er blevet tilføjet eller fjernet næringsstoffer fra basisfødevaren (f.eks. beriget, fedtfattigere)

Beskrivelse

I USA er fødevaremærkning reguleret af en lang række meget specifikke, komplekse love, der hele tiden udvikler sig. United States Department of Agriculture (USDA) og United States Food and Drug Administration (FDA) er de føderale myndigheder, der er mest involveret i spørgsmål om fødevaremærkning og håndhævelse af lovgivningen om fødevaremærkning. USDA er ansvarlig for mærkning af kød-, fjerkræ- og ægprodukter. FDA regulerer mærkningen af de fleste andre fødevarer, herunder fisk og skaldyr og bioteknologiske fødevarer . FDA regulerer også kosttilskud og nutraceutiske produkter. Staterne kan også regulere mærkning af fødevarer. Nogle stater kræver f.eks., at der skal være oplysninger om sidste anvendelsesdato eller sidste anvendelsesdato på fødevaremærket. Når statslige og føderale love er i konflikt med hinanden, skal de føderale love følges.

Forskellige typer fødevarer har forskellige mærkningskrav. F.eks. skal konserverede eller frosne fødevarer have andre oplysninger på etiketten end fersk kød, fjerkræ og fisk. Friske grøntsager er normalt omfattet af frivillig mærkning, medmindre de sælges som “økologiske” produkter. Lovgivningen omfatter så specifikke ting som definitionerne af visse ord, der anvendes på etiketten (f.eks. fedtfattig), størrelsen af de trykte bogstaver på etiketten og hvor visse oplysninger skal placeres på pakken. Mælk og mejeriprodukter er ofte underlagt yderligere regulering af statens mejeriudvalg. Det føderale Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms, and Explosives regulerer alkoholholdige drikkevarer. De amerikanske toldmyndigheder kræver visse oplysninger på forarbejdede fødevarer, der importeres til USA. Dette punkt omhandler generelle aspekter af fødevaremærkning, idet der er forståelse for, at der er komplikationer og undtagelser i forbindelse med næsten alle aspekter af kravene til fødevaremærkning.

Grundlæggende obligatoriske oplysninger

Både FDA og USDA kræver, at visse oplysninger skal anføres på engelsk på etiketten på

emballerede fødevarer, der er tilgængelige til salg. Disse oplysninger omfatter:

• Produktets navn. Love, der regulerer, hvad visse produkter må hedde på baggrund af deres indhold og forarbejdning. Dette forklarer, hvorfor nogle stoffer, der ligner ost, kaldes “ostemad” eller “smelteostprodukt”, og nogle juice-lignende produkter kaldes “frugtdrikke” eller “frugtdrikke” og ikke juice
• Nettomængde. Dette er mængden af fødevarer i vægt i pakken. Den omfatter ikke emballagens vægt. På mærkningen af kød og fjerkræ skal vægten angives i imperiale mål (avoirdupois), f.eks. pund eller ounces. Andre fødevarer skal angive vægten i både engelske og metriske (gram, kilogram) enheder
• Servingsstørrelse og antal portioner, som pakken indeholder, undtagen for pakninger med enkeltportioner
• Næringsindhold. Kalorier, kalorier fra fedt, fedt i alt, mættet fedt, transfedt, kolesterol, natrium, kulhydrater i alt, kostfibre, sukkerarter, protein, A-vitamin, C-vitamin, calcium og jern skal angives for en enkelt portion af fødevaren. Disse oplysninger er ikke påkrævet på listen over fersk kød, fersk fjerkræ, ferske fisk og skaldyr eller frisk frugt og grøntsager. Hver ingrediens skal angives i rækkefølge fra den største til den mindste i vægt. Der er undtagelser for visse kunstige farvestoffer og smagsstoffer, som kan angives generisk med udtryk som “kunstig farvestof”.”
• Producentens eller distributørens navn. I nogle tilfælde kræves der også en fuldstændig gadeadresse

Supplerende påkrævede oplysninger

Der kræves yderligere oplysninger om visse fødevarer på etiketten. Nogle af disse krav er anført nedenfor.

• Fødevarer, der indeholder fedterstatningsstoffet olestra, skal angive dette på etiketten. Se under punktet om fedtsubstitutter for yderligere oplysninger
• Fødevarer, der indeholder sorbital eller mannitol, begge kunstige sødestoffer, skal angive mængden
• Fødevarer, der er emballeret under tryk, skal angive, at indholdet er under tryk
• Saft, der ikke er blevet fuldstændig pasteuriseret, skal angive, at den ikke er blevet fuldstændig forarbejdet

Nøglebegreber

Allergen -noget, der forårsager en allergisk reaktion.

Diettilskud – et produkt, f.eks. et vitamin, mineral, urt, aminosyre eller enzym, der er beregnet til at blive indtaget som supplement til en persons kost med den forventning, at det vil forbedre sundheden.

Mineral – et uorganisk stof, der findes i jorden, og som er nødvendigt i små mængder for at kroppen kan opretholde et helbred. Eksempler: zink, kobber, jern.

Nutraceuticals – også kaldet funktionelle fødevarer – disse produkter markedsføres som havende sundhedsmæssige fordele eller sygdomsforebyggende egenskaber ud over deres grundlæggende forsyning af energi og næringsstoffer. Ofte kommer disse sundhedsfordele i form af tilsatte urter, mineraler, vitaminer osv.

Vitamin – et næringsstof, som kroppen har brug for i små mængder for at forblive sund, men som kroppen ikke selv kan fremstille og må tilegne sig gennem kosten.

• Fødevarer, der indeholder rå eller ikke spiseklare kød- eller fjerkræprodukter, skal være mærket som sådan
• Saft skal angive den procentdel ægte saft, som produktet indeholder (f.eks. f.eks. 100 % grapefrugtjuice.”
• Importerede fødevarer skal angive oprindelseslandet
• Fødevarer, som er tilsat vitaminer og mineraler, skal mærkes som beriget med de(t) relevante næringsstof(fer)

Optionelle oplysninger på etiketten

Visse oplysninger på fødevaremærkningen er valgfrie. Eventuelle valgfrie oplysninger på etiketten skal dog følge faste retningslinjer og må ikke være vildledende. Fødevarer, der er mærket som “fedtfattige”, “:kaloriereducerede”, “sukkerfri” eller med lignende påstande, skal opfylde den officielle FDA-definition af disse ord (se nedenfor). Fødevarer kan angive en specifik mængde af et bestemt næringsstof, f.eks. “:3 gram kulhydrater”, så længe det ikke sker på en vildledende måde. FDA skal godkende alle sundhedsanprisninger på etiketten, der relaterer en bestemt ingrediens til en bestemt sygdom (f.eks. at calcium hjælper med at forebygge osteoporose ).

Plantfødevarer mærket “økologisk” er fremstillet af afgrøder, der er opdrættet uden syntetisk gødning eller gødning fra spildevandsslam, og de er ikke blevet behandlet med de fleste konventionelle pesticider eller er ikke genmanipuleret (se biotekniske fødevarer). Animalske produkter, der er mærket “økologisk”, kommer fra husdyr, der er blevet fodret med 100 % økologisk foder og opdrættet uden væksthormoner eller antibiotika i et miljø, hvor de har adgang til det fri. Der er fortsat debat om de nøjagtige krav til mærkning af animalske produkter med “burfri”, “fritgående” eller “græsfodret”.

Læsning af en fødevaremærkning

De mange beskrivende ord på en fødevaremærkning må ikke anvendes, medmindre de opfylder meget specifikke juridiske krav. Nogle af de almindelige beskrivelser, der findes på FDA-regulerede fødevarer, er anført nedenfor.

• Fedtfri: mindre end 0,5 gram fedt pr. portion
• Lavt fedtindhold: ikke mere end 3 gram eller mindre fedt pr. portion
• Mindre fedt: Mindst 25 % mindre fedt end sammenligningsfødevaren
• Light (fedt) Mindst 50 % mindre fedt end sammenligningsfødevaren
• Colesterolfri: Mindre end 2 mg kolesterol og 2 g mættet fedt pr. portion
• Lavt kolesterol: Ikke mere end 20 mg kolesterol og 2 g mættet fedt pr. portion
• Reduceret kalorieindhold: Mindst 25 % færre kalorier end sammenligningsføden
• Lavt kalorieindhold: Ikke mere end 40 kalorier pr. portion
• Let (kalorier): Mindst en tredjedel færre kalorier end sammenligningsfødevaren
• Sukkerfri: Mindst en tredjedel færre kalorier end sammenligningsfødevaren
• Sukkerfri: Mindre end 0,5 gram sukker pr. portion
• Lavt natrium: Mindre end 0,5 gram sukker pr. portion
• Lavt natrium: Ikke mere end 140 mg natrium pr. portion
• Meget lavt natriumindhold: Ikke mere end 140 mg natrium pr. portion
• Meget lavt natriumindhold: Ikke mere end 35 mg natrium pr. portion
• Højt fiberindhold: 5 eller flere gram fibre pr. portion
• Højt, rig på, fremragende kilde til: 20 % eller mere af den daglige værdi af næringsstoffet
• God kilde til: 20 % eller mere af den daglige værdi af næringsstoffet
• God kilde til: 10 % eller mere af den daglige værdi af næringsstoffet end sammenligningsføden
• Mindre, færre, reduceret: 25 % eller mindre af det nævnte næringsstof end sammenligningsføden

Det amerikanske landbrugsministerium har også specifikke krav til de ord, der anvendes ved mærkning af kød og fjerkræ. Nogle af disse omfatter:.

• Certificeret: Inspiceret, vurderet, klassificeret og godkendt af USDA Food Safety and Inspection Service
• Free-range eller free-roaming: Angiver, at dyrene har adgang til det fri
• Frisk (fjerkræ): En kompliceret bestemmelse, der generelt siger, at det rå kød aldrig har været opbevaret ved en temperatur under 26 °F, selv om der er nogle justeringer af dette, der tillader et temperaturudsving på op til 2 grader, mens fjerkræet er i butikkerne
• Frosset (fjerkræ): Temperaturen på det rå kød er 0 ° F eller lavere
• Halalal: Tilberedt på et føderalt inspiceret kødpakkeri, der også er overvåget af en islamisk myndighed og opfylder kravene i den islamiske kostlovgivning
• Kosher: Tilberedt på et føderalt inspiceret kødpakkeri, der også er overvåget af en rabbiner og opfylder kravene i den jødiske kostlovgivning
• Naturligt:
• Ovntilberedt: varen er tilberedt og klar til at blive spist uden yderligere tilberedning
• Ovntilberedt: varen er ikke tilberedt, men er klar til at blive tilberedt uden yderligere tilberedning

Forbrugerne kan også se en USDA-klassificering på etiketten på udskæringer af okse- og lammekød. Svinekød, kalvekød og fårekød er også klassificeret, men klassificeringerne er normalt ikke angivet på butikkernes emballage. Alt USDA-klassificeret kød er inspiceret og sundt, men nogle klasser er mere mørt og egner sig bedre til visse tilberedningsmetoder end andre.

• Prime: de bedste og mest møre og saftige udskæringer af højeste kvalitet, men også de dyreste. Prime-udskæringer indeholder mest fedt. De er fremragende til bøffer og stege
• Choice: meget mørt, saftigt og smagfuldt. Dette er den mest populære kvalitet af kød, der sælges i USA
• Select: meget magert med mindre fedt. Disse udskæringer egner sig bedst til lange, fugtige tilberedningsmetoder som supper og gryderetter

To andre lavere oksekødskategorier, standard og kommercielt, sælges undertiden som ikke-klassificeret “butiksmærke”-kød. Disse udskæringer er sunde og næringsrige, men har tendens til at være hårdere og mere tørre end de højere kvaliteter. Oksekød til brug, kuttere og konserves, som er de laveste af de otte kvaliteter, findes næsten aldrig i butikkerne. Disse udskæringer af kød bruges til at fremstille hakket oksekød, hotdogs og andre forarbejdede kødprodukter.

Forstå ernæringsinformationspanelet

Den såkaldte Nutrition Labeling and Education Act fra 1990 og efterfølgende revisioner kræver, at visse ernæringsoplysninger skal være tydeligt angivet på mange fødevarer. Den gælder ikke for kød og fjerkræ, rå frugt og grøntsager, spiseklare fødevarer som f.eks. småkager eller kager, der sælges i et bageri, fødevarer, der sælges af fortovshandlere, og nogle få andre undtagelser. Tællerkort i stedet for emballageetiketter giver frivillige næringsoplysninger for mange almindelige frugter, grøntsager, rå fisk og skaldyr samt vildtlevende vildt eller eksotisk kød (f.eks. strudse). Næringsinformationspanelet er udformet med henblik på at tilskynde til sund kost. Det giver forbrugerne en måde at sammenligne produkters næringsværdi på og se, hvordan specifikke produkter kan opfylde deres kostbehov.

Næringsinformationspanelet består af flere sektioner. Portionsstørrelsen er angivet både i velkendte enheder som f.eks. kopper eller ounces og i metriske enheder. Portionsstørrelser er standardiseret for lignende fødevarer, så forbrugerne nemt kan foretage sammenligninger. Hvis pakken indeholder en enkelt portion, er det ikke nødvendigt at angive portionsstørrelsen. Under portionsstørrelsen anføres det samlede antal portioner pr. beholder, som pakken indeholder.

Alle oplysninger, der er anført under portionsstørrelsen pr. beholder, er angivet pr. enkelt portion. Personer, der spiser mere end én portion, vil indtage flere kalorier og næringsstoffer end den mængde, der er anført på etiketten. Kalorier og kalorier fra fedt, det første næringsstof, der er anført, giver forbrugeren en hurtig idé om, hvor meget energi fødevaren giver, og hvor sund den er (eller ikke er).

Den næste sektion af næringsstoftavlen omhandler specifikke næringsstoffer. Oplysningerne er angivet efter vægt i metriske enheder (gram eller mg) og som en procentvis daglig værdi. Den procentvise daglige værdi viser, hvor meget af hvert næringsstof fødevaren bidrager til at opfylde den anbefalede daglige mængde af hvert specifikt næringsstof. Procentvise daglige værdier er baseret på den anbefalede daglige tilførsel (RDA) af næringsstoffet for en person, der spiser en kost på 2.000 kalorier. Procentvise daglige værdier på 5 % eller mindre anses for at være lave, og værdier på 20 % eller derover anses for at være høje.

De næringsstoffer, der er anført som de næste på panelet, er dem, som amerikanerne generelt spiser nok eller for meget af, og som de bør forsøge at begrænse. De første af disse er samlet fedt, mættet fedt og transfedt. Et højt forbrug af mættet fedt og transfedt er forbundet med udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Folk bør forsøge at indtage så lidt af disse fedtstoffer som muligt. Transfedt var ikke en del af det oprindelige næringsstofinformationspanel, men blev tilføjet fra den 1. januar 2006. Der er ikke tilstrækkelige oplysninger til at beregne en procentvis daglig værdi for transfedt. Kolesterol og natrium fuldender listen over næringsstoffer, som amerikanerne indtager i store mængder, og som de bør forsøge at indtage mindre af.

Næringsstofpanelet angiver også de samlede kulhydrater, kostfibre, sukkerarter og proteiner. Amerikanerne bør forsøge at øge mængden af kostfibre, de indtager. En procent daglig værdi for protein er ikke påkrævet, medmindre fødevaren angiver “højt proteinindhold”. I så fald skal den daglige værdi være på 20 % eller derover. Der er ikke blevet givet nogen anbefalinger om, hvor meget sukker der bør indtages om dagen, så der kan ikke beregnes nogen procentvis daglig værdi.

Underst på etiketten er der anført procentvise daglige værdier, men ingen vægte, for fire næringsstoffer: A-vitamin, C-vitamin , calcium og jern . Disse procentsatser giver forbrugeren en idé om, hvor lavt eller højt indholdet af disse bestemte næringsstoffer i fødevaren er.

Større etiketter har en fodnote helt nede i bunden. Oplysningerne i denne fodnote er altid de samme, uanset hvilken type fødevare der er i pakken. I fodnoten forklares det, at de procentvise daglige værdier er beregnet ud fra en kost på 2.000 kalorier, og at en persons behov kan være større eller mindre end den angivne procentvise daglige værdi afhængigt af den enkeltes energibehov (kaloriebehov). Fodnoten giver derefter kostvejledning ved at angive det maksimale anbefalede gram fedt, mættet fedt, kolesterol og natrium samt det minimale gram kulhydrater og kostfibre, som en person på en 2.000- eller 2.500-kaloriekost bør indtage. Denne vejledning er baseret på Dietary Guidelines for Americans 2005. Om denne fodnote er medtaget på etiketten afhænger af den plads, der er til rådighed. Ved at bruge alle de oplysninger, der er tilgængelige på fødevaremærkningen, kan forbrugerne træffe informerede beslutninger om det ernæringsmæssige indhold af det, de spiser, og opretholde en sund kost.

Forholdsregler

Mærkningskravene ændres lejlighedsvis, efterhånden som der kommer mere forskning til rådighed, Der er en toårig indfasningsperiode, når mærkningskravene ændres. Dette letter de økonomiske konsekvenser for de virksomheder, hvis produkter kræver nye etiketter. Indimellem vil etiketterne ikke afspejle alle de nyeste bestemmelser. I 2007 blev det overvejet at indføre bestemmelser, som ville kræve, at opløselige kostfibre skulle anføres på fødevaremærkningen.

Forældrenes bekymringer

Særlige mærkningskrav gælder for fødevarer, der hovedsagelig er beregnet til børn på fire år og yngre. Se indlægget om ernæring til spædbørn for yderligere oplysninger.

Ressourcer

BØGER

McCarthy, Rose. Fødevaremærkninger: Brug af ernæringsoplysninger til at skabe en sund kost. New York: Rosen Pub. Group, 2005.

Stewart, Kimberly L. Eating Between the Lines: The Supermarket Shopper’s Guide to the Truth Behind Food Labels New York: The Supermarket Shopper’s Guide to the Truth Behind Food Labels New York: St. Martin’s Griffin, 2007.

PERIODICALS

“Consumer Info Quest Gives Marketers Food for Thought.” Marketing Week (22. marts 2007): 24.

Kuchment, Anna. “Hvad står der på din etiket? (fødevaremærkninger)” Newsweek(12. marts 2007):63.

Welland, Diane. “Red-flagging Food Labels: 8 Tips to Sift Fact From Fiction.” Environmental Nutrition 303 (marts 2007):2.

ORGANISATIONER

United States Department of Agriculture. 1400 Independence Avenue, S.W., Room 1180, Washington, DC 20250. Websted: <http://www.usda.gov/wps/portal/usdahome>.

Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), Center for Food Safety and Applied Nutrition, Office of Nutritional Products, Labeling, and Dietary Supplements (kontor for ernæringsprodukter, mærkning og kosttilskud). 5100 Paint Branch Parkway, College Park, Maryland 20740. Fax: 301-436-2639. Websted: <http://www.cfsan.fda.gov/>.

ANDET

Larson, Heather og Gina Kemp. “Nutrition Fact Labels”: Forståelse af DV’er, RDA’er og DRI’er.” Helpgui-de.org, 5. februar 2007. <http://www.helpguide.org/life/food_labels_nutrition_facts.htm>.

United States Department of Health and Human Services and the United States Department of Agriculture. “.

Det amerikanske sundheds- og sundhedsministerium og det amerikanske landbrugsministerium. “Dietary Guidelines for Americans 2005”. Januar 12, 2005. <http://www.healthierus.gov/dietaryguidelines>.

Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), Center for Food Safety and Applied Nutrition (Center for Fødevaresikkerhed og Anvendt Ernæring). “Fødevaremærkning og ernæring”. 6. februar 2007. <http://www.cfsan.fda.gov/label.html>.

United States Food and Drug Administration (FDA), Center for Food Safety and Applied Nutrition. “How to Understand and Use the Food Nutrition Facts Label”. November 2004. <http://www.cfsan.fda.gov/label.html>.

United States Food and Drug Administration (FDA), Center for Food Safety and Applied Nutrition. “Questions and Answers About Trans Fat Nutrition Labeling” 1. januar 2006. <http://www.cfsan.fda.gov/~dms/qatrans2.html>.

Fremmede staternes Food and Drug Administration (FDA). “The Food Label” maj 1999. <http://www.cfsan.fda.gov/~dms/fdnewlab.html>.

“What’s in a Food Label?” Healthchecksystems.com, udateret, besøgt den 26. marts 2007. <http://www.healthcheckssystems.com/label.htm>

National Organic Program. “Organic Food Standards &Labels: The Facts.” United States Department of Agriculture, Agricultural Marketing Service, januar 2007.

<http://www.ams.usda.gov/nop/Consumers/brochure.html>.

United States Department of Agriculture Food Safety and Inspection Service. “Betegnelser for kød- og fjerkræmærkning”. August 24, 2006. <http://www.fsis.usda.gov/Fact_Sheets/Meat_&_Poultry_Labeling_Terms/index.asp>.

Tish Davidson, A.M.