Astatin er opkaldt efter det græske ord for ustabilt (astatos) og er et naturligt forekommende halvmetal, der stammer fra forfaldet af uran og thorium. I sin mest stabile form – astatin-210 – har det en halveringstid på kun 8,1 timer, hvilket betyder, at selv hvis du tilfældigvis faldt over noget af det, ville halvdelen af det være væk ved slutningen af en arbejdsdag. Afhængigt af hvordan det henfalder, vil det enten blive til isotoperne bismuth-206 eller polonium-210.
Denne ustabilitet kombineret med dets faktiske knaphed betyder, at der på et hvilket som helst tidspunkt er mindre end 30 gram af det i jordskorpen. Hvis forskerne skal bruge det, skal de producere det fra bunden, det vil sige, at der til dato kun er blevet produceret 0,05 mikrogram (0,00000005 gram) astatin. Ingen har nogensinde set det i dets elementære tilstand, for hvis man havde nok af det til at se det med det blotte øje, ville det allerede være blevet fordampet af varmen fra dets egen radioaktivitet.Når det er sagt, antager forskerne, at det ville få et mørkt eller metallisk udseende, hvis man kunne se det.
Ifølge gutterne på From Quarks to Quasars, som har lavet den fantastiske infografik ovenfor, er astatin det sjældneste naturligt forekommende grundstof, som ikke er et transuranisk grundstof. Disse mærkelige grundstoffer er alle de grundstoffer i det periodiske system, som har et atomnummer, der er større end uranets – 92 – og de er superstabile og henfalder til en masse andre grundstoffer.
Så hvordan kan astatin være det mest sjældne naturligt forekommende grundstof, hvis transuraniske grundstoffer teknisk set er endnu mere sjældne? “Fordi de transuraniske grundstoffer har en halveringstid, der er meget kortere end vores planets alder”, siger From Quarks to Quasars. “Hvis nogen af disse grundstoffer nogensinde har været til stede på Jorden, er de derfor for længst forsvundet og henfaldet til andre ting.”
Du ved, at du har brug for at komme væk fra computeren og få noget sol, når det eneste du kan tænke på er, hvor gribende det lyder.