Alai

De høje temperaturer (900 °C) og det ekstremt høje tryk, der forekommer i Jordens kappelag, er nok til at smelte sten. Det høje tryk forvandler stenen til en tyktflydende halvfast substans kaldet magma. Det er lidt som fjollet kitt – det kan stadig bevæge sig, men har en meget tyk konsistens – ikke den flydende konsistens af gylden sirup, som man ofte forestiller sig.

Denne halvfaste magma fortsætter med at bevæge sig opad gennem jordskorpen, oplever mindre tryk og bliver derfor mere flydende. Resultatet er den lava, som vi ser bryde ud fra aktive vulkaner.

Gå gennem skorpen

Den overophedede smeltede sten i kappen kommer normalt ikke igennem de mange kilometer skorpen, der danner den jordbund, som vi går på. Kun i visse områder, hvor skorpen er sprækket eller knækket (kaldet sprækker) – som f.eks. ved kanten af en tektonisk pladegrænse – kan den smeltede kappe begynde at krybe igennem.

Granulatet i kappen er mindre tæt end den skorpe, der indeholder det, så det vil stige op gennem eventuelle sprækker. Den smeltede magma er også varmere end den omgivende skorpe, så den vil begynde at smelte nogle af de faste bjergarter, der omgiver den.

Korper og tektoniske plader

Kanterne på tektoniske plader danner et ideelt sted for vulkaner at danne sig. Her er skorpen allerede “knækket”, og når en plade bliver subduceret eller presset ind under en anden, smelter den i det varme kappeområde og danner mere smeltet sten. Dette bliver en klar forsyning af ny smeltet magma, hvilket kan resultere i flere vulkaner. Få mere at vide om dette i artiklen Pladetektonik, vulkaner og jordskælv.

Eksplosionen

Når det smeltede kappegrundlag tvinger sig igennem skorpen, bryder det til sidst ud gennem vulkanen som lava. Denne lava afkøles og danner sten, som forskerne studerer for at forsøge at fortælle dem mere om, hvad der sker for at forårsage vulkanudbrud, og hvordan kappen lagres under et vulkansk område. Udforsk de forskellige typer af eksplosioner, der opstår, i artiklen Typer af vulkaner.

Hvad udløser vulkanudbrud?

Videnskabsfolk arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvad der udløser udbrud, og hvad der får magmaet til at blive frigivet.

De nuværende teorier tyder på, at en opblussen af magma hænger sammen med tilstedeværelsen af gasser og vand i magmaet dybt nede i kappen, som øger trykket under varme punkter og tektoniske pladegrænser. Andre forskere mener, at “tidevand” kan have betydning – det er to gange dagligt tilbagevendende deformationer af Jordens overflade forårsaget af månen, som gør det muligt for jordskorpen at blive svækket nogle steder, så magmaet kan stige op.

En nøgle til at løse disse spørgsmål er at finde ud af, hvordan kappen finder vej til overfladen. Ny forskning, der udføres lige her i New Zealand, undersøger dette spørgsmål. Professor Richard Price og hans hold er f.eks. interesseret i, hvordan magmakamre er opbygget, og hvad afkølet lava kan fortælle os om de processer, der foregår dybt nede i jordskorpen. Læs om Richards arbejde i artiklen Exploring magma formation.

Derimod søger forskerne stadig efter pålidelige metoder til at forstå, hvordan vulkaner fungerer, og hvad der får dem til at bryde ud. En god forståelse ligger til grund for at kunne forudsige fremtidige udbrud og måske redde menneskeliv. Der er stadig vigtige spørgsmål, der skal besvares.