Alai

Jeg ville tjekke denne film ud, fordi jeg troede, at den ville have en lignende stemning som “My Dear Desperado”. Hvilket er en film, som jeg overraskende nok endte med at kunne lide. Denne her var bare nedslående og blev mere og mere trist som filmen skred frem. Primært fordi jeg havde ondt af den kvindelige hovedrolle. Opbygningen af tiltrækningen mellem bøllen og den kvindelige hovedrolle er ret svag. Den havde min opmærksomhed, da det kom til den lavtstående bølle med lidt af en samvittighed, der forsøger at vinde hjertet på en pige, der er i dept. Men efter det blev det bare en kedelig film at sidde igennem. Med folk der skændes og kæmper om penge, det typiske dystre koreanske film nonsens som ikke rigtig fører nogen steder hen. Sikkert at det er for at øge virkningen af slutningen, men det hele virkede bare så forudsigeligt. Jeg syntes bare ikke at næsten ingen af karaktererne var sympatiske. At se denne film var som at se en mere realistisk version af et af de koreanske dramaer om den slemme dreng, der falder for en god pige. Bortset fra en film der er 2 timer lang, så skilte den mandlige hovedrolle sig ikke særlig meget ud og var ikke særlig sympatisk. Jeg behøver ikke at kunne lide karaktererne i en film for at filmen er god. Men slutningen havde ikke den varige effekt. Primært fordi opbygningen ikke havde de spændende og skæve sjove elementer, som kunne have boostet denne film. Det ville have fået mig til at holde mere af hovedpersonerne og situationen. Jeg ville virkelig gerne kunne lide denne film på grund af præmissen, men endte med ikke rigtig at kunne lide den. Jeg havde dog en vis mængde sympati og empati over for den fiktive karakter.
5.8/10