Mars har to små naturlige måner, Phobos og Deimos, som menes at være indfangede asteroider.

Hvis man ser dem fra Mars’ overflade, vil Phobos og Deimos’ bevægelser se meget anderledes ud end vores egen månes bevægelser. Den hurtige Phobos stiger op i vest, går ned i øst og stiger op igen på kun elleve timer, mens Deimos, der kun er lige uden for den synkrone bane, stiger som forventet op i øst, men meget langsomt. På trods af sin 30 timers bane tager det 2,7 dage at gå ned i vest, da den langsomt falder bag Mars’ rotation, og lige så lang tid igen at stige op.

Set fra Mars har Phobos en vinkeldiameter på mellem 8′ (opgang) og 12′ (over hovedet), mens Deimos har en vinkeldiameter på ca. 2′. Solens vinkeldiameter er derimod ca. 21′.

Både måner er tidevandslåst og viser altid det samme ansigt mod Mars. Da Phobos kredser om Mars hurtigere end planeten selv roterer, mindsker tidevandskræfterne langsomt men støt dens baneradius. På et tidspunkt i fremtiden, når den nærmer sig Mars tilstrækkeligt tæt nok (se Roche-grænsen), vil Phobos blive splittet af disse tidevandskræfter. Flere rækker af kratere på Mars’ overflade, der hælder længere væk fra ækvator, jo ældre de er, tyder på, at der kan have været andre små måner, der har lidt den samme skæbne som Phobos, og at Mars’ skorpe som helhed har flyttet sig mellem disse begivenheder. Deimos er på den anden side langt nok væk til, at dens bane i stedet langsomt bliver forstærket, som det er tilfældet med vores egen måne.

Både satellitterne blev opdaget i 1877 af Asaph Hall og er opkaldt efter figurerne Phobos (panik/angst) og Deimos (terror/skræk), der i den græske mytologi ledsagede deres far Ares, krigsguden, i kamp. Ares var kendt som Mars hos romerne.

Der er blevet søgt efter yderligere satellitter. Senest har Scott S. Sheppard og David C. Jewitt ” undersøgt Mars’ Hillkugle for uregelmæssige satellitter. søgningen dækkede næsten hele Hillkuglen, men spredt lys fra Mars udelukkede de indre få bueminutter, hvor satellitterne Phobos og Deimos befinder sig. Der blev ikke fundet nogen nye satellitter til en tilsyneladende rød grænsestørrelse på 23,5, hvilket svarer til en radius på ca. 0,09 km ved en albedo på 0,07. (Astron. J., 128, 2542-2546 (2004))

Orbital detaljer

Navne og udtale Diameter
(km/mi)
Masse (kg) Semi-stor
akse (km/mi)
Orbitalperiode (h) Gennemsnitlig måneopgangsperiode (h/d)
Mars I Phobos foe’-bəs
ˈfɔʊbəs
22.2 km (27×21.6×18.8)
13.79 mi (16.7×13.4×11.6)
1.08×1016 9377 km
5827 mi
7.66 7.66 11.12 h
0,463 d
Mars II Deimos dye’-məs
ˈdaɪməs
12.6 km (10×12×16)
7,8 mi (6,2×7,4×9,9)
2×1015 23,460 km
14,540 mi
30,35 131 h
5.44 d

Trivia

Eksistensen af to fiktive marsmåner blev beskrevet i Jonathan Swifts satiriske roman Gulliver’s Travels, der blev udgivet i 1726, 150 år før de blev opdaget:

De har ligeledes opdaget to mindre stjerner eller ‘satellitter’, som kredser om Mars, hvoraf den inderste er præcis tre diametre fra den primære planets centrum, og den yderste fem; den første kredser i løbet af ti timer, og den sidste i løbet af enogtyve og en halv; således at kvadraterne af deres periodiske tider er meget tæt på i samme forhold som terningerne af deres afstand fra Mars’ centrum, hvilket tydeligvis viser, at de er styret af den samme gravitationslov, som påvirker de andre himmellegemer…

Phobos og Deimos befinder sig faktisk omkring 1,4 og 3,5 diametre fra Mars’ centrum, og deres perioder er henholdsvis 7,7 og 30,3 timer. En lignende “opdagelse” blev beskrevet af Voltaire i hans interplanetariske roman Micromegas, der blev udgivet i 1752.

I anerkendelse af disse “forudsigelser” er to kratere på Deimos navngivet Swift og Voltaire.

Terrestrisk – marsiansk – joviansk – saturnisk -. Uranianian – Neptunian

Plutonian – Eridian – Asteroide satellitter

Ganymede – Titan – Callisto – Io – Månen – Europa – Triton
Titania – Rhea – Oberon – Iapetus – Charon – Umbriel – Ariel – Dione – Tethys – Enceladus – Miranda – Proteus – Mimas

v – d – e

Solsystemets naturlige satellitter
Planetsatellitter Andre satellitsystemer Største satellitter Rhea.jpg
Indre satellitter – Trojanere – Uregelmæssigheder – Liste – Liste – Liste efter diameter – Tidsplan for opdagelse – Navngivning
Solsystemet v-d-e
Solsystemet XXVII.png
Solen – Merkur – Venus – Jorden – Mars – Ceres* – Jupiter – Saturn – Uranus – Neptun – Pluto* – Eris* – Sedna*
Planeter – dværgplaneter – måner: Terran – Mars – Asteroide – Jovianske – Saturniske – Uraniske – Neptuniske – Plutoniske – Eridiske
‘Pluto * Ceres * Eris * Haumea * Makemake
Små legemer: Meteoroider – Asteroider (Asteroidebæltet) – Kentaurer – TNO’er (Kuiperbæltet/Skattered disc) – Kometer (Oortskyen)
Planeter med ‘*’ er dværgplaneter.
Se også astronomiske objekter og Solsystemets liste over objekter, sorteret efter radius eller masse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.