Alai

Osteoporose er en sygdom med lav knoglestyrke, som øger risikoen for brud, der opstår ved små eller ingen traumer. Frakturer kan resultere i smerte, invaliditet, tab af uafhængighed og undertiden død. Osteoporose skyldes en ubalance i aktiviteten af osteoklaster (celler, der opløser eller resorberer knogle) og osteoblaster (celler, der danner ny knogle). Når gammel knogle opløses hurtigere, end der dannes ny knogle, kan osteoporose være det endelige resultat. Vi er heldige at have medicin, der kan genoprette balancen mellem knogleresorption og knogledannelse, hvilket får knogletætheden til at stabilisere eller stige, hvilket gør knoglerne stærkere og mindre tilbøjelige til at gå i stykker. Medicin, der primært reducerer knogleresorptionen, kaldes antiresorptive midler, og de, der primært øger knogledannelsen, kaldes osteo-anabolske midler.
Effektiviteten og sikkerheden af medicin til behandling af osteoporose vurderes gennem kliniske forsøg, der udføres på forskningsfaciliteter som New Mexico Clinical Research & Osteoporosis Center. Medicin bliver godkendt, når der er stærke beviser for, at fordelene ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for bivirkninger. Dette er en oversigt over de nuværende behandlingsmuligheder, deres fordele og potentielle risici. For mere detaljerede oplysninger skal du læse indlægssedlen, der følger med hver enkelt medicin, og drøfte dine forventninger og bekymringer med din læge.
Alle patienter med osteoporose bør sørge for at have et tilstrækkeligt dagligt indtag af calcium (mindst 1200 mg om dagen med kost plus kosttilskud, hvis nødvendigt) og D-vitamin (mindst 800-1000 IE om dagen, mange patienter har brug for mere). Regelmæssig fysisk aktivitet, undgåelse af rygning og et moderat alkoholindtag anbefales også. Når der ordineres medicin, skal den tages regelmæssigt og korrekt for at opnå den ønskede virkning med hensyn til at reducere risikoen for brud.

Bisfosfonater
Oralt: alendronat (generisk, Fosamax), risedronat (Actonel, Atelvia), ibandronat (Boniva); Intravenøst (IV): ibandronat (Boniva), zoledronat (Reclast)
Bisfosfonater er antiresorptive syntetiske forbindelser, der ligner pyrofosfat, et naturligt forekommende stof, der regulerer mineraliseringen af knogler og blødt væv. I 1995 blev alendronat det første bisfosfonat, der blev godkendt til behandling af osteoporose. Siden da er der kommet andre til, med en tendens til længere intervaller mellem doserne og for nylig til brug af intravenøse præparater. Når disse lægemidler tages gennem munden, absorberes de meget dårligt, og mindre end 1 % af medicinen ender i blodbanen. Derfor skal de tages med et glas almindeligt vand på helt tom mave, når man først står op om morgenen; der bør ikke indtages anden væske, mad eller piller i mindst 30 minutter efter Fosamax og Actonel eller 60 minutter efter Boniva. Hvis der kommer mad eller drikkevarer i maven for hurtigt efter indtagelse af p-piller, vil de ikke blive optaget og vil ikke virke. Atelvia er en form med langvarig frigivelse af Actonel, som tages umiddelbart efter morgenmaden. For at minimere risikoen for, at pillen irriterer maven eller spiserøret, anbefales det, at du også forbliver oprejst i de 30-60 minutter. Flydende Fosamax er tilgængelig for dem, der ikke kan sluge piller. Orale bisfosfonater fås i doser, der tages dagligt (Fosamax, Actonel), ugentligt (Fosamax, Actonel, Atelvia) eller månedligt (Boniva, Actonel), mens intravenøse bisfosfonater gives hver 3. måned (Boniva) eller hver 12. måned (Reclast). IV-bisfosfonater anvendes typisk, når orale bisfosfonater ikke kan anvendes på grund af bivirkninger, malabsorption eller dårlig respons på behandlingen.
Orale bisfosfonater bør ikke tages af personer med en blokering eller sårdannelse i spiserøret. Bisfosfonater anbefales ikke til personer med alvorlig nyresygdom. Den mest almindelige bivirkning ved orale bisfosfonater er mavebesvær eller halsbrand. Med IV-bisfosfonater er de mest almindelige bivirkninger influenzalignende symptomer, som forekommer hos ca. 15-20 % af de patienter, der ikke tidligere har været udsat for bisfosfonater, og som har modtaget den første dosis af et IV-bisfosfonat. Når dette forekommer, er symptomerne normalt milde og selvbegrænsede og forsvinder i løbet af flere dage. Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af osteonekrose i kæben, atypiske lårbensfrakturer og kroniske muskuloskeletale smerter hos patienter, der tager bisfosfonater mod osteoporose. Biscosfonater bevares i knoglerne i lang tid, så efter at have taget dem i 5-10 år, hvis risikoen for brud ikke længere er høj, overvejer man undertiden en “lægemiddelferie” på ca. 1 år, hvis risikoen for brud ikke længere er høj. Den medicin, der forbliver i knoglen efter ophør med medicinen, vil fortsætte med at virke i et stykke tid; før eller senere vil virkningen dog aftage, og behandlingen skal genoptages.

Denosumab (Prolia)
Prolia er en antiresorptiv medicin, der gives som en subkutan injektion af en sundhedsperson en gang hver 6. måned. Det anvendes oftest til patienter, der ikke er i stand til at tage et oralt bisfosfonat på grund af bivirkninger, malabsorption eller dårlig respons på behandlingen.
Prolia tolereres generelt godt med få bivirkninger. Der er rapporteret om en let øget risiko for eksem og hudinfektioner hos patienter, der tager Prolia.

Teriparatid (Forteo)
Forteo er et osteo-analbolsk lægemiddel, der består af en del af et naturligt forekommende hormonmolekyle kaldet PTH (parathyroidhormon). Det er den eneste godkendte medicin, der er i stand til at danne ny knogle, hvor knogle er blevet tabt. Det gives som en daglig selvadministreret subkutan injektion i låret eller bugvæggen med en “pen”, svarende til dem, som diabetikere bruger til at injicere insulin med. Det bør ikke anvendes i mere end 2 år i løbet af et liv. Forteo anvendes til behandling af patienter med meget høj risiko for brud.
I store doser har Forteo forårsaget osteosarkom (knoglekræft) hos rotter. Selv om dette ikke vides at være et problem hos mennesker, der behandles i 2 år eller mindre med relativt lavere doser, anbefales det ikke til patienter med høj risiko for osteosarkom, f.eks. patienter med Paget’s sygdom i knogler, uforklarlig forhøjelse af en blodprøve kaldet alkalisk fosfatase, knoglekræft af enhver type eller kræft, der har spredt sig til knoglerne, åbne epifyser eller tidligere strålebehandling af skelettet.

Salmon Calcitonin (Miacalcin næsespray, Fortical næsespray)

Denne antiresorptive medicin gives som en daglig næsespray, der er godkendt til behandling af postmenopausal osteoporose hos kvinder i mere end fem år postmenopausalt. Det gives som én spray i næsen hver dag, skiftevis i næseborene. Laks calcitonin interagerer ikke med anden medicin og kan tages liggende uden hensyntagen til måltider. Det er den svageste af alle tilgængelige behandlinger af osteoporose, men det har vist sig at reducere risikoen for vertebrale frakturer i et stort klinisk forsøg. Det kan have en smertelindrende virkning hos patienter med nylige smertefulde vertebrale frakturer.
Nogle personer udvikler mild irritation af næsen eller næseblødning ved indtagelse af calcitonin næsespray.

Raloxifen (Evista)

Raloxifen er et antiresorptivt lægemiddel klassificeret som en selektiv østrogenreceptormodulator (SERM), også kaldet en østrogenagonist/antagonist. Det er ikke et hormon, men det gør nogle af de gode ting, som østrogen gør, uden nogle af de dårlige ting. Evista tages som en daglig pille på et hvilket som helst tidspunkt af dagen, med eller uden mad. Det reducerer risikoen for østrogenreceptorpositiv invasiv brystkræft, hvilket gør det til en attraktiv overvejelse for kvinder med høj risiko for brystkræft.
Evista øger risikoen for blodpropper i lighed med det, der ses ved indtagelse af østrogen eller p-piller, og kan medføre en lille stigning i risikoen for dødelige slagtilfælde hos kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det bør ikke tages af kvinder med en fortid med blodpropper eller høj risiko for slagtilfælde. Det kan forårsage hedeture eller kramper i benene.

Estrogen (mange mærker)
Estrogen er antiresorptiv medicin, der er godkendt til forebyggelse, men ikke behandling, af postmenopausal osteoporose. Det findes i mange former, kombinationer og mærker. Det bør ikke tages af kvinder med en historie af brystkræft, livmoderkræft eller kræft i æggestokkene eller af kvinder med en historie af blodpropper, medmindre det specifikt er godkendt af din læge. Selv om østrogen kan stabilisere eller øge knogletætheden og reducere risikoen for brud hos postmenopausale kvinder, er dets anvendelse til behandling af osteoporose blevet begrænset på grund af bekymring for mulige bivirkninger. Østrogen er den bedste behandling af menopausale symptomer og kan være nyttigt for nogle patienter med osteoporose. For de fleste kvinder med osteoporose er andre behandlinger sandsynligvis mere effektive med mindre risiko.
En undersøgelse kaldet Women’s Health Initiative (WHI) viste, at en kombination af østrogen og progesteron øgede risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, brystkræft og blodpropper. En anden arm af den samme undersøgelse viste, at østrogen alene reducerede øget risiko for slagtilfælde. Af disse grunde anbefales østrogen alene eller i kombination med progesteron ikke som primær behandling af osteoporose.