Når man tester regulerede produkter som f.eks. lægemidler (receptpligtige og håndkøbslægemidler), medicinsk udstyr, kosttilskud eller endda kosmetik, skal de anvendte testmetoder opfylde visse krav til ydeevne, ellers vil de resultater, der opnås ved brug af metoderne, ikke blive accepteret af tilsynsmyndigheder som FDA. Måden, hvorpå man kan bestemme pålideligheden af en analysemetode, er ved at foretage en metodevalidering. Det skal bemærkes, at metodevalidering vs. metodeverifikation vs. metodeoverførsel ikke kun gælder for testning af regulerede produkter, men også for testning af de ingredienser, som de regulerede produkter består af, og de beholdere, som de distribueres i.
Hvad er metodevalidering?
Den amerikanske farmakopé (USP) definerer metodevalidering som en proces, hvorved det ved hjælp af laboratorieundersøgelser fastslås, at en metodes præstationsegenskaber opfylder kravene til de tilsigtede analytiske anvendelser. USP anfører videre, at metodevalidering typisk evaluerer følgende analytiske egenskaber ved en metode: Nøjagtighed, præcision, specificitet, detektionsgrænse, kvantificeringsgrænse, linearitet, interval og robusthed. Afhængigt af metodens type og dens anvendelse er det ikke alle de ovenfor anførte analytiske egenskaber, der er nødvendige for validering.
Nøjagtighed henviser til, hvor tæt de testresultater, der opnås ved hjælp af en analysemetode, ligger på den sande værdi. En metodes nøjagtighed skal bestemmes i hele dens anvendelsesområde.
Præcision defineres som graden af overensstemmelse mellem de enkelte testresultater, når metoden anvendes gentagne gange på flere prøveudtagninger af en homogen prøve.
Specificitet er en metodes evne til entydigt at vurdere analysanden i tilstedeværelsen af komponenter, der forventes at være til stede, såsom urenheder, nedbrydningsprodukter, andre bestanddele og andre mulige matrixinterferenser.
Detektionsgrænse er en egenskab, der anvendes på grænseprøver, og henviser til den laveste mængde af analysand i en prøve, der kan detekteres, men ikke nødvendigvis kvantificeres.
Kvantitetsgrænse er en egenskab ved kvantitative analyser for lave niveauer af forbindelser i prøvens matricer, såsom urenheder og nedbrydningsprodukter. Det er den laveste mængde analyt i en prøve, der kan bestemmes ved metoden med acceptabel præcision og nøjagtighed.
Linearitet er en metodes evne til at generere resultater, der er direkte proportionale med koncentrationen af analyt i prøverne i hele metodens anvendelsesområde.
En analysemetodes interval er defineret som intervallet mellem det øvre og det nedre niveau af analyt, der giver passende præcision, nøjagtighed og linearitet.
Robusthed er et mål for en metodes evne til at forblive upåvirket af små, men bevidste variationer i procedureparametre.
Specifikke oplysninger om metodevalidering kan findes i USP General Chapter <1225> med titlen “Validation of Compendial Procedures”.
Må USP-metoder valideres?
Der er ikke noget generelt krav om, at USP-metoder skal valideres, da de blev valideret med succes, før de blev optaget i USP. Det kræves dog, at USP-metoders egnethed bestemmes under faktiske anvendelsesbetingelser, dvs. for den specifikke prøve, der skal testes, og af det laboratorium, der udfører testen. USP-metoder og kompendiemetoder generelt (f.eks. BP og EP) skal verificeres.
