Men da skyderiet var slut, lå 45 mænd, kvinder og børn døde eller døende dybt inde i junglen. Massakren i Acteal, en landsby i Chiapas, var den værste enkeltstående voldshandling under de uroligheder, der rystede Mexicos sydlige del af landet i 1990’erne. Zapatista-guerillaerne havde erklæret krig mod den føderale regering nytårsdag 1994. Kampene var kortvarige, men sympatisører på begge sider brugte derefter konflikten til at bilægge uoverensstemmelser om jord, religion og meget andet. Regeringens formodede forbindelser til de mordere, der den 22. december 1997 åbnede ild mod Acteal, et sted, der hovedsageligt sympatiserede med zapatisterne, er aldrig blevet fuldt ud fastslået.
Næsten 15 år senere kunne Acteal-mordene blive prøvet ved en domstol 2.000 miles væk i Connecticut. Ernesto Zedillo, der var Mexicos præsident fra 1994 til 2000, er nu professor ved Yale University. Hans ophold i staten har givet ti tzotzil-talende indianere, som hævder at være overlevende fra massakren i 1997, mulighed for at sagsøge ham ved en civil domstol i USA. De kræver omkring 50 millioner dollars og en skyldserklæring mod Zedillo.
Mange mennesker i Mexico hævder, at sagen snarere end en søgen efter retfærdighed ligner en politisk afregning. Ved at stå i spidsen for den fuldstændige demokratisering af sit land gjorde Zedillo dele af sit institutionelle revolutionære parti (PRI), som i årtier havde monopol på magten, vrede. Han brød to af de uskrevne regler i PRI’s autoritære regime. Han gennemførte reformer, der muliggjorde frie og retfærdige valg, og erkendte hurtigt partiets nederlag i 2000. Og han slog til mod sin forgænger, Carlos Salinas. Zedillos regering beordrede anholdelsen af Raúl Salinas, den tidligere præsidents bror, anklaget for ulovlig berigelse og medvirken til mordet på sin tidligere svoger, en PRI-funktionær. Efter at han havde tilbragt ti år i fængsel, blev han frikendt for alle anklager, selv om de schweiziske myndigheder konfiskerede 74 millioner dollars, som de mente var blevet ulovligt erhvervet.
Klager i Acteal-sagen hævder, at Zedillo har hjulpet eller set gennem fingre med paramilitære grupper af landsbyboere, som hæren havde organiseret for at undertrykke zapatisterne. De siger, at han under flere mexicanske undersøgelser af massakren, hvoraf ingen nogensinde har udpeget Zedillo, har konspireret for at dække over forbrydelserne.
Zedillos advokater siger, at præsidenten ikke havde noget at gøre med de grusomheder, som snesevis af mennesker, herunder nogle lavtstående embedsmænd, blev dømt for (selv om Mexicos højesteret senere annullerede 36 af dommene). De hævder også, at Zedillo har ret til juridisk immunitet for handlinger, der er begået under udøvelsen af hans hverv som statsoverhoved. USA’s udenrigsministerium skal inden den 7. september beslutte, om det vil anbefale immunitet.
Det er ikke klart, hvilken side det vil lægge sig på. Obama-administrationen har ikke noget særligt ønske om at retsforfølge en højt respekteret tidligere præsident i et naboland, der er følsomt over for sin suverænitet. Mexicos regering har sagt, at USA ikke har noget at gøre med at dømme sager, der fandt sted uden for landets territorium, og som ikke involverer amerikanere. Regeringen synes tøvende over for tanken om universel jurisdiktion i civile retssager. Den sagde, at en gruppe nigerianere kunne sagsøge Shell, en engelsk-hollandsk oliekoncern, ved en amerikansk domstol, men tilføjede senere, at dette ikke gjaldt for handlinger begået i udlandet.
Efter Zedillo, Calderón?
Den afgørelse vil uden tvivl blive fulgt nøje af Felipe Calderón, Mexicos nuværende præsident, hvis embedsperiode udløber den 1. december. Hans seksårige krig mod Mexicos narkobander har givet ham mange farlige fjender. Det forlyder, at han søger en niche på et amerikansk universitet. Hvis sagen mod Zedillo gennemføres, vil nogen måske forsøge at sagsøge Calderón på grund af de ca. 60.000 dødsfald – nogle af dem er sket i hænderne på de føderale styrker – som er sket under hans indgreb mod den organiserede kriminalitet. Men hvis Zedillo får immunitet, kan det samme gælde for Calderón.
Sagen mod Zedillo har flere mærkelige træk. For det første har tzotzilindianerne valgt at forblive anonyme. Det er usædvanligt, og i Mexico ville det ikke være tilladt. “Jeg kan ikke huske en vigtig menneskerettighedssag, hvor sagsøgerne er anonyme”, siger Sergio Aguayo, en aktivist, der har ført sager for Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Klagerens advokat, Roger Kobert, hævder, at de “er meget bange for repressalier”, og at der blev givet anonymitet i en lignende civil retssag om mordet i 1980 på ærkebiskop Óscar Romero i El Salvador.
Der står i retspapirerne, at alle ti sagsøgere er bosiddende i Acteal. Men folk i Acteal antyder noget andet. Ofrene for massakren i 1997 var medlemmer af en urbefolkningens rettighedsgruppe kaldet Las Abejas (“Bierne”). Porfirio Arias, der er leder af Las Abejas, siger om sagsøgerne: “For os eksisterer disse mennesker ikke.” Acteal er en landsby med kun omkring 40 familier, ifølge hr. Arias; han er sikker på, at ingen af dem er involveret. Las Abejas er næppe pro-Zedillo – de vil faktisk gerne se ham blive stillet for en straffesag. Det er en af grundene til, at de finder den civile sag mærkelig. “Blod kan ikke byttes for penge”, siger Arias. Men han tilføjer, at der ikke er nogen grund til anonymitet. “Vi er ikke bange for regeringen … de overlevende skjuler ikke deres ansigter.”
Det er uklart, hvordan ti tzotzilindianere fra Mexicos fattigste delstat overhovedet formåede at anlægge sagen. De er ikke offentligt støttet af nogen af de mange ngo’er, der beskæftiger sig med sådanne sager. Koberts advokatfirma, der har hjemsted i Miami, er specialiseret i selskabsret. Det reklamerer ikke med nogen erfaring inden for menneskerettigheder eller i Mexico. Men Kobert siger, at han blev hyret på grund af sin “betydelige erfaring med at føre retssager om spørgsmål om immunitet for udenlandske statsborgere”. Han siger, at firmaet har taget sagen på et “no-win, no-fee”-grundlag. Det har også hyret et PR-firma til at gøre reklame for sagen.
Klager er anonyme
Ifølge Kobert blev de ti sagsøgere præsenteret for ham af mexicanske advokater. Men også de ønsker at forblive anonyme, siger han. De, der arbejder i Mexicos menneskerettighedsverden, er forundrede. “Jeg ved ikke, hvem disse advokater skulle være”, siger Paulina Vega, en mexicansk næstformand for International Federation for Human Rights, en ngo med base i Paris. “Sagen er en politisk kamp mellem forskellige fraktioner i PRI,” siger Arias.
Juan Collado, Carlos Salinas’ advokat, har fortalt The Economist, at han “ikke har nogen deltagelse i denne sag”, og at han “ikke har nogen personlig kontakt” med sagsøgernes advokater. Kobert har fortalt, at han kender Collado “i andre sammenhænge”, men at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt han er forbundet med sagen. I en e-mail oplyser Salinas selv, at han ikke kender detaljerne i sagen, og at “jeg kender ikke parternes advokater”. Han siger, at han håber, at sagen er “fuldt ud støttet i lovgivningen og ikke adlyder politiske interesser”. Han gør også sin foragt for sin efterfølger tydelig, idet han henviser til sine memoirer, hvori han giver Zedillo (som tiltrådte den 1. december 1994) skylden for Mexicos økonomiske krise i december 1994 og beskylder ham for “forræderi”.
De beviser, der indtil videre er samlet mod Zedillo, ser spinkle ud. En hjemmeside oprettet for sagsøgernes advokater opregner et dusin bilag, som omfatter fem presserapporter og et briefingnotat fra Chase Manhattan bank fra 1995. Kobert siger, at han har planer om at indkalde tidligere føderale embedsmænd som vidner, men at de også skal forblive anonyme indtil videre.
Acteal97-webstedet indeholder også et link til en rapport, der angiveligt er skrevet af en særlig anklager fra Chiapas, som giver Zedillo skylden for massakren. Mærkeligt nok er rapporten udateret. Efter at den blev offentliggjort på sagsøgernes hjemmeside, udsendte Chiapas’ statsadvokat en erklæring, hvori han sagde, at dokumentet “mangler autenticitet”, og at “dets oprindelse og de formål, det forfølger, er ukendte”. Under alle omstændigheder har statsanklagere kun beføjelse til at efterforske føderale embedsmænd for forseelser, der er begået i privat egenskab. “Der er noget galt, det giver ikke mening”, siger Jonathan Freiman, Zedillos advokat.
Zedillos venner siger, at han ikke har noget i retning af 50 millioner dollars til rådighed. Han har allerede været nødt til at punge ud for sine advokatsalærer. Hans gode navn er også på spil. “De, der af den ene eller anden grund var politisk modstandere af de enorme reformer, som han indvarslede, har grund til at besudle hans omdømme”, siger Freiman. Han nævner heller ikke navne. Det er overraskende, at en sag, der er baseret på tendentiøse og seriemæssigt anonyme beskyldninger, overhovedet er nået så langt.
Denne artikel er udkommet i den trykte udgave i afsnittet The Americas under overskriften “The trials of Ernesto Zedillo”