Den uhensigtsmæssige brug af antibiotika som profylakse og behandling ved akut pancreatitis er almindelig, hvilket understreger behovet for antibiotisk styring og uddannelse for at imødegå udfordringen med den stigende antimikrobielle resistens, ifølge en undersøgelse offentliggjort i Pancreatology.
Akut pancreatitis er en hyppig årsag til både medicinsk og kirurgisk indlæggelse på hospitaler i hele verden. Forekomsten er konstant stigende, hvilket yderligere øger byrden for sundhedsvæsenet. Selv om de fleste patienter har et mildt sygdomsforløb, udvikler moderat eller alvorlig pancreatitis med nekrose og/eller (multiple) organsvigt sig hos ca. 20 % af patienterne. Afhængigt af, om nekrosen er steril eller infektiøs, varierer dødeligheden fra 13 % til 33 %.
Sekundær infektion ved pancreasnekrose, som menes at opstå på grund af bakteriel translokation fra tarmen, er en af de mest dødelige komplikationer ved akut pancreatitis. Adskillige forsøg har ikke kunnet påvise reducerede infektionsrater af pancreasnekrose ved brug af profylaktisk antibiotika. Derfor hedder det i de internationale retningslinjer for behandling af akut pancreatitis, at antibiotika kun bør anvendes til behandling af infektiøse komplikationer, og at antibiotikaprofylakse ikke anbefales. Formålet med denne undersøgelse var at analysere antibiotikaforbruget og dets hensigtsmæssighed ud fra en national gennemgang af akut pancreatitis.
Data blev indsamlet fra The National Confidential Enquiry into Patient Outcome and Death (NCEPOD)-undersøgelsen vedrørende håndtering af akut pancreatitis. Voksne patienter, der blev indlagt på hospitaler i England og Wales mellem januar og juni 2014 med en kodet diagnose af akut pancreatitis, blev inkluderet. Der blev anvendt kliniske og organisatoriske spørgeskemaer til at indsamle patientdata og data om antibiotikaforbrug, herunder indikation og varighed. I alt 712 komplette spørgeskemaer til klinikere blev returneret og inkluderet i den endelige analyse. Deltagernes medianalder var 61 (interval 17-99) år, og 54 % af patienterne var mænd. De mest almindelige årsager til akut pancreatitis hos dem, der blev udvalgt til undersøgelsen, var galdesten (45 %) og alkohol (21 %).
Fortsæt læsning
Resultaterne viste, at 62 % af patienterne med akut pancreatitis fik antibiotika under deres behandling, med 891 separate recepter og 23 kliniske indikationer. Der blev ordineret maksimalt 3 antibiotikakure, og 41 % af patienterne fik en anden kur og 24 % fik en tredje kur. De 3 hyppigst anførte årsager til et yderligere antibiotikaforløb var henholdsvis “uspecificeret”, “pankreatitis” og “sepsis” for henholdsvis første til tredje forløb. De, der fik et første antibiotikaforløb, fik et af 26 forskellige antimikrobielle midler (34 % af recepterne var til piperacillin/tazobactam), og 27 forskellige midler – oftest meropenem – blev ordineret til et andet forløb. I 19,38 % af tilfældene blev indikationen anset for uhensigtsmæssig af klinikerne, og i 18,3 % af tilfældene blev indikationen anset for uhensigtsmæssig af sagsbehandlerne. Disse resultater tyder på, at misbrug af antibiotika ved akut pankreatitis, både som profylakse og som behandling, er udbredt og forekommer i ca. en femtedel af tilfældene ifølge denne undersøgelse.
Samlet set konkluderede forfatterne af undersøgelsen, at “Sundhedsudbydere bør sikre, at der er indført antimikrobielle politikker som led i en antimikrobiel stewardship-proces. Dette bør omfatte specifik vejledning om deres anvendelse, og disse politikker skal være tilgængelige, deres overholdelse skal kontrolleres og ofte revideres.”