Alai

Hvem vil du helst være: en multimillionær, hvis venner og naboer alle er milliardærer, eller en arbejder, der tjener 10 dollars i timen i et kvarter, hvor de fleste mennesker skraber sig til mindstelønnen?

Som man ser det rent dollarmæssigt, må man sige, at den første person er bedre stillet. Men der er en god chance for, at den anden er langt mere tilfreds med sin lod i livet. Selv om de ikke tjener mange penge, er de bedre stillet end alle andre, de kender, og derfor føler de sig rige. I modsætning hertil vil den første person, som er rig efter de fleste menneskers standarder, sandsynligvis føle sig fattig, fordi alle de kender er rigere.

I løbet af de sidste par årtier har økonomer lært en hel del om, hvordan penge påvirker din lykke. En af deres mest interessante opdagelser er, at det ikke kun er, hvor rig du er, der betyder noget; det er, hvor rig du føler dig. At føle sig fattig kan gøre dig mindre tilfreds med dit job og dit liv, få dig til at træffe dårlige valg med penge og endda skade dit helbred – uanset hvor mange penge du rent faktisk har.

Hvad får folk til at føle sig fattige

Hvor rig eller fattig du føler dig, har ikke nødvendigvis noget at gøre med din faktiske indkomst. For eksempel offentliggjorde Jesse Klein, en studerende ved University of Michigan, i 2015 et debatindlæg i The Michigan Daily, hvori hun argumenterede for, at hendes familie var middelklasse og ikke rig på trods af deres årlige indkomst på 250.000 dollars. I den anden ende af spektret skrev bloggeren Donna Freedman i 2007, at hun ikke bare overlevede, men “trivedes” med en indkomst på blot 12.000 dollars om året.

Sammenligninger med andre mennesker

Den vigtigste grund til, at Freedman følte sig velhavende på sin lille løn, mens Klein ikke gjorde det, var, hvad de sammenlignede deres forhold med. Kleins familie boede i Palo Alto, en af de dyreste byer i landet. Hun beskrev deres hus til 2 millioner dollars som et “beskedent hus med tre soveværelser og to badeværelser”. For hende var de virkelige “vanvittigt rige” mennesker dem i nabobyen Los Altos Hills, hvor husene kostede omkring 4 millioner dollars og kom med swimmingpools, biografer og “flere BMW’er og Teslas i garagen.”

Kleins situation er på ingen måde usædvanlig. En undersøgelse foretaget af CNBC i 2015 viste, at kun 9 % af millionærerne betragtede sig selv som “rige”; resten sagde, at de tilhørte middelklassen eller den øvre middelklasse. På samme måde skriver sociologen Rachel Sherman i sin bog “Uneasy Street” om et interview med en kvinde med en husstandsindkomst på mindst 2 millioner dollars, som sagde, at hun kun følte sig som middelklasse, fordi “uanset hvad du har, er der nogen, der har omkring hundrede gange så meget”. Selv om denne kvinde var rigere end mere end 99 % af amerikanerne, følte hun sig stadig fattig sammenlignet med sine endnu rigere venner.

Det er et problem at sammenligne sig selv med andre, fordi det gør det svært for nogen at føle sig rig. Uanset hvor høj din løn er, er det altid muligt at finde en anden person, der tjener meget mere – især i USA, hvor indkomstforskellene er ekstraordinært store. I 2008 rapporterede The Wall Street Journal, at de adspurgte i en undersøgelse, når de blev spurgt, hvor mange penge der skal til for at være rig, oftest svarede, at beløbet er præcis dobbelt så meget som det beløb, de selv har personligt – også selv om de har millioner i banken.

Sammenligninger med din egen fortid

Følelse af at være rig eller fattig er ikke altid et spørgsmål om, hvordan du sammenligner dig med andre. Nogle gange afhænger det mere af, hvordan dit liv nu er sammenlignet med, hvad det var tidligere.

Den vigtigste grund til, at Freedman følte sig så tilfreds med sit liv på 1.000 dollars om måneden, var, at hun blot et år tidligere havde kæmpet for at forsørge sig selv med et kludetæppe af freelance- og babysitterjobs, mens hun også gik i skole på fuld tid. Sammenlignet med denne konstante slid, som gjorde hende udmattet og ofte syg, var hendes liv meget bedre. Selv om alt hendes tøj var fra genbrugsbutikken, og hun ofte var afhængig af mad fra den lokale fødevarebank, følte hun sig heldig over at have nok til at klare sig.

Denne type sammenligning kan selvfølgelig også fungere omvendt. Hvis du tidligere var administrerende direktør med en millionløn, og du nu “kun” tjener et sekscifret beløb, vil du sandsynligvis føle dig fattig, selv om du stadig tjener meget mere end de fleste amerikanere. Neal Frankle, der skriver for Wealth Pilgrim, bemærker, at mange amerikanere følte sig fattige i kølvandet på den store recession, hvor den gennemsnitlige amerikaners nettoformue faldt med 40 % i løbet af en fireårig periode. Den gennemsnitlige nettoformue var på det tidspunkt 66.740 dollars, hvilket ikke er et ubetydeligt beløb – men sammenlignet med det, de plejede at have, føltes det som fattigdom.

Følgevirkninger af at føle sig fattig

Følelse af at føle sig fattig gør ondt på en række forskellige måder. Ikke alene gør det dit liv mindre tilfredsstillende i nutiden, det kan også få dig til at træffe dårlige beslutninger, som gør det sværere at forbedre dit liv i fremtiden. Det kan endda påvirke dit fysiske og mentale helbred.

Mindre job- og livstilfredshed

Når folk føler sig fattige – især når de føler sig underbetalte i forhold til andre – er de mindre tilbøjelige til at være tilfredse med deres job. En undersøgelse fra 2011 foretaget af forskere fra Princeton University og University of California i Berkeley undersøgte, hvordan statsansatte i Californien følte sig om deres job efter at have kigget på en offentlig database, der viser, hvor meget andre statsansatte tjener. Undersøgelsen viste, at når de ansatte fandt ud af, at de tjente mindre end andre i samme stilling, var de mere tilbøjelige til at være utilfredse med deres job end ansatte i lignende stillinger, som ikke havde kigget i databasen. De var også mere tilbøjelige til at rapportere, at de var interesserede i at skifte job.

Det er dog interessant, at Berkeley-undersøgelsen ikke viste, at folk, der fik at vide, at de tjente mere end gennemsnittet, følte sig mere tilfredse med deres job som følge heraf. De var nøjagtig lige så tilbøjelige som kontrolgruppen til at sige, at de kunne lide deres job eller ønskede at skifte job. Undersøgelsen tyder på, at sammenligning af din løn med dine jævnaldrende kun gør dig mindre tilfreds med din situation.

Følelse af fattigdom kan også gøre dig utilfreds med dit liv på andre måder. Psykologen Keith Payne skriver i sin bog “The Broken Ladder: How Inequality Affects the Way We Live, Think, and Die” (Den ødelagte stige: Hvordan ulighed påvirker den måde vi lever, tænker og dør på) om det præcise øjeblik, hvor han fik at vide, at han var fattig. Han gik i fjerde klasse og var en del af sin skoles gratis frokostprogram. Da en ny kantinemedarbejder ikke genkendte ham og fortalte ham, at han skulle betale 1,25 dollars for sin frokost – penge, som han ikke havde – gik det for første gang op for ham, at han var anderledes end de andre børn, han gik i skole med.

I henhold til Pynes bog ændrede denne ydmygende oplevelse hele hans holdning til sit liv. Han begyndte at føle sig flov over sit tøj, sin frisure og sin måde at tale på. Han havde altid været genert, men efter denne oplevelse holdt han næsten helt op med at tale i skolen.

Risky Financial Behavior

Ifølge The New Yorker førte Pynes oplevelse af de skadelige virkninger af at være fattig – eller mere specifikt at tænke på sig selv som fattig – til, at han begyndte at studere emnet professionelt. En ting, han opdagede, var, at folk, der ser sig selv som fattige, er mere tilbøjelige til at tage uforsigtige risici med deres penge. Nogle politikere hævder, at folk er fattige, fordi de er uforsigtige med deres penge – men undersøgelser viser, at det i mange tilfælde faktisk kan være omvendt.

En af disse undersøgelser blev offentliggjort i Personal and Social Psychology Bulletin i 2008. I den blev forsøgspersoner rangeret på en opdigtet skala, Normative Discretionary Income Index, som bevidst var skævt for at få nogle mennesker til at se rigere ud end deres jævnaldrende og andre til at se fattigere ud. Forskerne tilbød derefter forsøgspersonerne 20 dollars, som de enten kunne beholde eller spille om i et kortspil. De fandt ud af, at personer, der fik at vide, at de rangerede lavt på skalaen, var mere tilbøjelige til at spille.

I en anden undersøgelse, som Payne selv foretog, fik deltagerne lov til at indgå en række væddemål. De kunne vælge enten en mulighed med lav risiko og lav belønning, som f.eks. en 100 % chance for at vinde 0,15 $, eller en mulighed med høj risiko og høj belønning, som f.eks. en 10 % chance for at vinde 1,50 $. Når deltagerne på forhånd fik at vide, at de mest succesfulde spillere vandt langt flere penge i dette spil end de mindst succesfulde, var de meget mere tilbøjelige til at vælge det risikable væddemål end dem, der fik at vide, at der kun var ringe forskel mellem spillerne. Med andre ord, bare det at vide, at der er en stor forskel mellem vindere og tabere, gør folk mere tilbøjelige til at tage risici.

Payne mener, at undersøgelser som denne til dels kan forklare, hvorfor fattige mennesker er mere tilbøjelige til at købe lottokuponer. At spille i lotto er en forfærdelig satsning for alle, men det er endnu mere skadeligt for de fattige, da udgifterne til en kupon optager en større del af deres disponible penge. Men hvis du føler, at lotteriet er din eneste rimelige chance for nogensinde at komme videre – selv om det ikke er sandt – ser det pludselig ud som en sund økonomisk beslutning at risikere et par penge på et spil.

Sundhedsmæssige virkninger

At føle sig fattig kan endda skade dit fysiske helbred. Et par eksperimenter kaldet Whitehall-studierne – det ene blev offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health i 1978 og det andet i The Lancet i 1991 – undersøgte sundhedsresultaterne for britiske embedsmænd, der arbejder i et system med stor statusbevidsthed. Begge undersøgelser viste, at arbejdstagere højere oppe på statusstigen havde et bedre helbred på stort set alle områder – og at deres bedre helbred ikke kun afhang af deres indkomst eller uddannelse, men også af, hvordan de så sig selv i forhold til andre. Personer i job med lavere status var konsekvent mere tilbøjelige til at tage sundhedsrisici, f.eks. ryge eller ikke motionere, og var mere tilbøjelige til at lide af mange typer sygdomme.

En anden undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of Adolescent Health i 2008, viste, at den måde, teenagere ser deres status på, har en betydelig effekt på deres helbred, selv når der justeres for faktorer som indkomst, uddannelse og race. Forfatterne fandt faktisk, at teenageres egen opfattelse af deres plads i hakkeordenen kunne være “en mere følsom forudsigelse af helbred og ændringer i helbredet” end hvor mange penge de faktisk havde.

Der er endda beviser for, at det at føle sig fattig kan skade din IQ. En undersøgelse i American Journal of Preventive Medicine viste, at amerikanere, der havde levet i fattigdom i mindst 20 år, mistede flere kognitive funktioner, efterhånden som de blev ældre, end dem med flere penge. Det er næppe overraskende, da fattige amerikanere i langt mindre grad har adgang til et godt sundhedsvæsen.

Men interessant nok fandt undersøgelsen den samme effekt for “opfattede økonomiske vanskeligheder” – det vil sige folk, der ikke var fattige i dollar, men som følte, at de var det. De, der sagde, at de ofte havde svært eller meget svært ved at betale deres regninger, oplevede den samme form for fald i IQ, selv om deres faktiske indkomst bragte dem over fattigdomsgrænsen.

Sådan stopper du med at føle dig fattig

Det er desværre ikke nok at vide, at det er dårligt for dig at føle dig fattig, til at stoppe dig fra at føle det. Hvis du er omgivet af mennesker, der har det bedre end dig, eller hvis du selv engang har haft det bedre, er det svært at undgå at føle sig fattig i sammenligning.

Der er heldigvis måder at modvirke disse følelser på. For det første kan du se på dit liv fra et nyt perspektiv, der hjælper dig med at se, hvor rig du egentlig er. For det andet kan du tage skridt til at forbedre din økonomiske situation, så du kan få en god fornemmelse af, hvor du er på vej hen. Og endelig kan du vedtage en adfærd, der får dig til at føle dig rig, selv når du har et stramt budget.

1. Ændr dit perspektiv

En af grundene til, at du måske føler dig fattig, er, at du altid sammenligner dig selv med andre, der er rigere. Det kan hjælpe at ændre dit perspektiv og se på, hvor mange andre mennesker i verden, der er dårligere stillet end dig økonomisk set. Når du ser, hvordan ægte fattigdom ser ud, vil du føle dig rig – og heldig – i sammenligning.

Der er et par måder at få et nyt perspektiv på din økonomi på:

• Tjek din stilling. Global Rich List er et værktøj, der viser, hvor rig du er sammenlignet med andre – ikke kun i dit land, men i hele verden. Du kan indtaste enten din indkomst eller din nettoformue og se, hvordan du ligger i forhold til resten af verdens befolkning. Det kan være en øjenåbner for folk, der bor i rige lande som USA, at bruge dette værktøj. Den officielle fattigdomsgrænse for amerikanere i 2017, som er fastsat af det amerikanske sundhedsministerium, var 12 140 USD. Ifølge Global Rich List er en person, der tjener dette beløb, i top 14 % af indkomsten på verdensplan. Så selv hvis du er fattig efter amerikanske standarder, kan du ved at bruge dette værktøj føle dig rig ud fra et globalt synspunkt.
• Udfordr dig selv. Hvis det ikke er nok at se tal på en skærm til at få dig til at føle dig rig, kan du prøve at se, hvordan det er at være fattig på en mere personlig måde ved at tage Live the Wage Challenge. Formålet med denne udfordring er at forsøge at leve i en uge for den føderale mindsteløn, der i øjeblikket er fastsat til 7,25 dollars i timen eller 290 dollars for en 40-timers uge. Når man har fratrukket skatter og boligudgifter, er der ca. 77 dollars tilbage til at dække alle dine andre behov, f.eks. mad, sundhedspleje og transport. Snesevis af politikere og bloggere, der har taget denne udfordring op, siger, at den har hjulpet dem til at forstå, hvor svært det er at leve på et så sparsomt budget. Mange af dem udtrykte taknemmelighed over, hvor meget de har i sammenligning. Hvis du allerede lever for mindstelønnen, kan du prøve en endnu strengere udfordring: Lev i en dag, som om du slet ikke har nogen penge. At skulle gå overalt eller springe måltider over, fordi der ikke er noget i køleskabet, vil hurtigt få dig til at indse, hvor meget værre din situation kunne være.
• Bliv frivillig. En anden måde at ændre dit perspektiv på er at arbejde frivilligt på et herberg for hjemløse eller et madpakkehus. Hvis du ser, hvordan ægte fattigdom ser ud, vil det hjælpe dig til at indse, hvor meget du har at være taknemmelig for. Samtidig vil det at gøre noget for at hjælpe andre, der er mindre heldige, hjælpe dig med at få det godt med dig selv.

Forbedre din økonomiske fremtid

Uanset hvor mange penge du har, får du det altid bedre med din økonomiske situation, når den ser ud til at blive bedre. Det betyder, at du også får det bedre, hvis du tager skridt til at få styr på din økonomi – ved at komme ud af gæld, tjene mere og sætte dig selv på vej mod økonomisk uafhængighed.

Her er et par grundlæggende strategier, der kan hjælpe dig med at sikre din økonomiske fremtid:

• Lær, hvor du står. Det første skridt til at få din økonomi på rette spor er at finde ud af, hvordan du har det lige nu. Først skal du sætte dig ned og beregne din nettoformue, herunder al din gæld og alle dine aktiver. Hvis du ikke allerede har et, skal du dernæst lave et budget, der viser præcis, hvor meget du tjener, og hvor meget du bruger hvert år. Det vil fortælle dig, hvor hurtigt din nettoformue vokser (eller muligvis krymper).
• Skær ned på dine udgifter. Hvis du opdager, at du bruger mere end din indkomst, eller bruger mere af den, end du gerne vil, skal du finde måder at skære ned på. Dit første instinkt vil måske være at skære ned på små, useriøse udgifter som f.eks. en daglig kop kaffe – men hvis du er i reelle økonomiske problemer, vil små ændringer som denne ikke være nok. Hvis du vil gøre en reel forskel, skal du tage sigte på de største poster i dit budget, f.eks. bolig, transport og mad. Se, om du kan finde en billigere lejlighed, give afkald på din bil, skære ned på dine madudgifter, reducere dine sundhedsudgifter, finde billigere underholdning eller lære at handle brugt. Sigt efter at omlægge dit budget, så du sparer mindst 10 % af det, du tjener – eller mere, hvis det er muligt. Jo mere du kan skære ned på dine udgifter, jo mere vil du have til at spare op og investere, så du kan opbygge din pensionsopsparing.
• Forøg din indtjening. Hvis du ikke kan spare så meget op, som du ønsker, ved at skære ned på dine udgifter, så søg i stedet efter måder at øge din indkomst på. Du kan forsøge at tjene mere på dit normale job ved at bede om lønforhøjelse eller opnå en forfremmelse, eller du kan få et andet job eller starte en sidevirksomhed for at få flere penge ind. En mere langsigtet strategi er at finde måder at opbygge passive indkomststrømme på, f.eks. lejeindtægter, royalties eller indkomstinvesteringer.
• Afdrag på gæld. Når det er lykkedes dig at klemme lidt ekstra penge ud af dit budget, er det første, du skal gøre med dem, at betale gæld af, hvis du har nogen. De renter, du betaler på gæld, er dødvægt i dit budget, som koster dig penge måned efter måned og ikke giver dig noget til gengæld. Når du betaler din gæld af, frigør du ekstra penge, som du kan bruge til at begynde at opbygge din opsparing og dine investeringer. Begynd med at fokusere på gæld med høj rente, f.eks. kreditkortgæld, som er den største belastning for din økonomi.
• Invester fornuftigt. Du behøver ikke at vente med at begynde at investere, indtil du har betalt hver en krone af din gæld af. Når det går godt i økonomien, kan du faktisk komme hurtigere frem ved at investere frem for at betale lavrentegæld som studielån og realkreditlån af. Det er dog vigtigt at være forsigtig: Hvis du investerer alle dine penge i investeringer med høj risiko, fordi du er ude efter den størst mulige gevinst, kan du nemt ende med at miste alt. For at mindske risikoen skal du sprede din portefølje ved at sprede dine penge over mange forskellige typer investeringer. En måde at gøre dette på er at opbygge en “doven portefølje” bestående af nogle få indeksfonde eller ETF’er (børshandlede fonde), der dækker en bred vifte af aktier og obligationer, og derefter blive ved med at investere i dem med et jævnt tempo. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal gøre dette, kan du vælge en finansiel rådgiver, der kan vejlede dig.
• Følg dine fremskridt. Nu kommer den sjove del: at læne sig tilbage og se din opsparing vokse. Når du ser tallene på dine kvartalsoversigter stige gradvist over tid, får du en fornemmelse af, at du virkelig kommer videre. Hvis du ønsker at gøre dine fremskridt endnu mere visuelle, kan du lave et diagram, der viser din nettoformue over tid. Efterhånden som den linje kryber opad, vil dit humør også stige.

Få dig selv til at føle dig rig

Det hjælper dig desværre ikke at opbygge en formue til fremtiden, hvis du føler dig berøvet i nutiden. Hvis du spiser ris og bønner hver aften, så du kan sætte hver eneste overskydende dollar ind i dine investeringer, vil du ikke føle dig rig – du vil føle dig flad og ulykkelig.

For at undgå dette problem skal du lade dig selv have lidt ekstra penge i dit budget, som du kan bruge på måder, der får dig til at føle dig rigere lige nu. Sæt et lille beløb til side hver måned, selv om det kun er 10 eller 20 dollars, som du kan bruge på billig luksus, der får dig til at føle dig forkælet. At forkæle dig selv med en god kop kaffe, en flaske champagne eller en buket friske blomster kan få dig til at føle dig rig uden at det går ud over dit budget. På den måde kan du opbygge rigdom til fremtiden og stadig nyde dig selv i nutiden.

En anden måde at bruge penge på en måde, der får dig til at føle dig rigere, er ved at give til velgørenhed. Når du hver måned sætter penge til side til de mindre heldige, selv om det er et forholdsvis lille beløb, vil du føle dig rig i sammenligning.

Studier viser, at det at give penge væk kan gøre dig mere tilfreds med dit liv som helhed. En undersøgelse fra 2008, der blev offentliggjort i Science, viste, at når folk fik en lille sum penge til at bruge på andre, rapporterede de, at de følte sig lykkeligere i slutningen af dagen end folk, der fik det samme beløb til at bruge på sig selv. En senere undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology i 2013, undersøgte data fra 136 lande og fandt, at i 120 af dem rapporterede folk, der gav penge væk, at de var mere lykkelige.

Den velgørende indsats kan endda forbedre dit fysiske helbred. En undersøgelse fra 2005 i The Journals of Gerontology Series B viste, at ældre voksne, som gav flere penge væk til andre, havde et bedre generelt helbred. Når du giver penge til velgørenhed, hjælper du andre og hjælper også dig selv – en rigtig win-win-situation.

Slutord

En sidste måde at få dig selv til at føle dig rigere på er at huske, at rigdom ikke kun handler om penge. Hvis du lever det liv, du virkelig ønsker, så er du allerede rig – uanset hvor meget du har i banken.

Så hvis du nogensinde føler dig fattig og ulykkelig, så prøv at fokusere på alle de ting, du har i dit liv, bortset fra en bugnende bankkonto. Tænk på dit helbred, din familie og dine venner og alle de små ting, du har at være taknemmelig for, som f.eks. solskinsvejr eller trafikløse veje på vej til arbejde. Jo mere du reflekterer over alt det, du har at være taknemmelig for, jo rigere vil du føle dig.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke også bør arbejde på at forbedre din økonomiske situation, hvis du kan. Du kan lære mere om, hvordan du kommer ud af din gæld, skærer ned på dine udgifter og investerer penge i vores arkiv.

Tænker du på dig selv som fattig, rig eller et sted midt imellem?