Personer med apraksi og dysartri kæmper, når deres hjerne ikke formår at kommunikere effektivt med musklerne i mund, lunger og hals med henblik på talefremstilling. Dette kan være en udviklingsforstyrrelse eller ske som følge af en traumatisk skade. Mennesker med disse forstyrrelser ved generelt godt, hvad de vil sige, men kan ikke få det til at komme rigtigt ud. Observable symptomer omfatter, men er ikke begrænset til: uforståelig tale, manglende evne til at sige ord eller sætninger korrekt og utilstrækkelig åndedrætsstøtte til taleproduktion.
Acquired Apraxia of Speech
Acquired apraxia of speech refererer til tabet eller forringelsen af taleevner, som en person engang havde. Det er forårsaget af skader på hjernens talecentre som følge af slagtilfælde, traumatisk hjerneskade, tumorer eller andre neurologiske sygdomme. Den forekommer ofte sammen med afasi og kan forekomme sammen med dysartri.
Taleappraxi i barndommen
Taleappraxi i barndommen (CAS) er også kendt som udviklingsbetinget apraksi. Symptomerne bliver mærkbare, efterhånden som barnet lærer at tale. CAS kan være forårsaget af neurologiske eller genetiske lidelser, men oftest er årsagen ukendt. Børn med CAS har ofte andre tale-, sprog- og/eller motoriske problemer såsom nedsat ordforråd, problemer med at lære at læse eller klodsethed.
Symptomer på taleappraxi
Symptomer på taleappraxi kan være meget milde, med kun lejlighedsvise problemer med at producere lange ord eller sekvenser af ord. De kan også være så alvorlige, at personen ikke frivilligt kan producere nogen lyd. Personer med apraksi af tale kan have svært ved at sekventere lyde i ord (f.eks. batle for bord), eller de kan producere de forkerte lyde helt og holdent (f.eks. dadle for bord). De kan blive frustrerede, fordi de normalt er opmærksomme på deres fejl og forsøger gentagne gange at rette deres fejl; ofte er det sådan, at jo hårdere de forsøger, jo flere fejl laver de.
Symptomer omfatter:
- Inkonsistente fejlmønstre (f.eks, målordet lyder forskelligt i hvert forsøg på at sige ordet)
- Mere fejl ved længere ord og ord med mere komplekse lydmønstre
- Svært ved at efterligne lyde eller ord
- Kan være i stand til at producere mundbevægelser uden at tænke over det (f.eks, bruge tungen til at slikke et stykke mad af læben), men kan ikke producere de samme bevægelser, når de bliver bedt om det
- Kan være i stand til at producere automatisk tale, f.eks. tælle, nævne ugedage eller synge meget velkendte sange
- Der kan forekomme famlende (forsøgsbevægelser med munden), når personen forsøger at få munden i den rigtige position for at sige et ord eller en lyd
- Abnormalt tempo, rytme eller intonationsmønster i talen
Vurdering og behandling af taleappraxi
Talepathologen (SLP) vil udføre en række forskellige tests for at se på klientens motoriske talefærdigheder. Hun kan se på hans evne til at imitere mundbevægelser, lyde, ord og sætninger eller til at sige dem uden en model. SLP’en vil også udføre andre tale- og sprogtests for at udelukke andre typer af lidelser. Hun vil spørge til den medicinske historie for klienter med erhvervet apraksi og til udviklings- og familiehistorien for børn med mistanke om CAS.
Terapien vil omfatte forskellige aktiviteter for at arbejde med motorisk planlægning af talebevægelser. Klienterne kan øve lyde, ord og sætninger på forskellige måder og ofte bevæge sig fra kortere/enklere til længere/mere komplekse mål for at øve sekvensering og koordinering af bevægelser. SLP’en kan give forskellige typer signaler for at hjælpe klienten med at sige målene korrekt og give feedback til klienten om, hvor godt han klarer sig. Rytme (klapning eller klapning sammen med tale eller sang) eller et langsomt taletempo kan bruges til at gøre det lettere at tale. Klienten vil normalt skulle øve disse taleøvelser hjemme. Hvis apraksi er meget alvorlig, kan SLP’en se på at bruge en forstærkende eller alternativ kommunikationsmetode.