Mundtaget – hvad er deroppe?
Som du ved, taler jeg i denne blog om alt det mundtlige – i tidens løb har vi talt om tænder, tandkød, kindbidning, læber, tungen, osv. Men jeg har forsømt et vigtigt område, og det er et område, der er ret nemt at overse, fordi det ikke springer ud og bider dig (undskyld ordspillet).
Jeg taler om taget af munden.
Generelt set får taget af munden ikke så meget opmærksomhed, da det er lidt “ude af syne”, da det ikke får så meget opmærksomhed. Åh, når vi spiser noget pizza, der er for varmt, og osten brænder dit mundtag, lægger man mærke til det (helt sikkert!), men ellers er det bare ikke noget, vi tænker så meget over. Men ligesom andre dele af din mund har taget af din mund en funktion, så lad os gå videre og tage et kig på dette område.
For at begynde vil vi starte med at kalde det sit rigtige navn: ganen. Det var der sikkert nogle af jer, der ikke vidste. Faktisk, for at tage det et skridt videre, har vi den hårde gane (hovedsagelig den forreste del) og den bløde gane (den bageste del). Den hårde gane er lavet af knogle, og den bløde gane er lavet af væv. Gå bare og før din tunge langs den hårde gane (lige bag dine tænder). Kan du mærke den højderyg? Det er knoglen i den hårde gane, som adskiller din mund fra din næsehule. Det er også den del, der altid bliver brændt af pizzaen.
Føler du den lille højderyg/det lille hul i midten af den hårde gane? Det er der, hvor højre og venstre side af ganen smeltede sammen, da du var et spædbarn. Nogle gange smelter den ikke helt sammen, hvilket kaldes en ganespalte. Hvis den er lille, har den ingen eller kun ringe betydning, men hvis “ganespalten” er større, kan den føre til taleforstyrrelser/problemer med at synke osv. (Vi vil lave et separat, mere dybdegående indlæg om ganespalte — og læbespalte — engang i fremtiden, da det er et for stort emne til at yde retfærdighed her. Men jeg ville i det mindste kort nævne det.)
Hvis du går “ned ad skråningen” længere tilbage i din hårde gane, vil du mærke, at den “hårde” overflade begynder at blive blød (lige omkring det område, hvor din tunges spids kan nå). Det er der, hvor din bløde gane begynder – der er ingen knogle der. Den bløde gane er i høj grad ansvarlig for at lukke næsepassagerne under synkning, og den kan også lukke luftvejene, når det er nødvendigt. Det er også her, din uvula hænger (igen, vi kan lave et helt indlæg om denne lille fyr — eller pige, hvis du foretrækker det, så vi vil ikke gå længere end at påpege det her).
Okay, nu ved vi, hvad den hedder, og hvilke generelle områder der er involveret, så lad os finde ud af, hvad der er deroppe, og hvad ganen i det væsentlige bruges til.
Jamen, ligesom resten af din mund indvendigt, er der et utal af smagsløg og mindre spytkirtler i den bløde gane. Faktisk ser det ud til, at man med hensyn til smag betragtede mundtaget som en vigtig faktor for smag (vi ved nu, at tungen er den store kahuna i denne henseende, men den bløde gane har en hel del smagsløg, og fordi den er adskilt fra tungen, har “smag fra den bløde gane” en tendens til at skille sig ud). Det er sandsynligvis grunden til, at vi bruger ordet “gane”, når vi beskriver noget godt at spise eller drikke (“det behager ganen” “det er meget velsmagende”). Jeg gætter på, at “det er behageligt for ganen” ikke har helt den samme klang.
Okay, så vi har smagsløg, og vi har mindre spytkirtler – ikke noget så jordskælvende, vel? Jeg er bange for, at det nok er korrekt. Faktisk er nok det mest interessante aspekt af den hårde gane (i en blogdiskussionsforståelse), at jordnøddesmør har en tendens til at klæbe til den (det skyldes, at det høje proteinindhold trækker fugt væk, og kombineret med konsistensen af jordnøddesmør generelt får det til at klæbe). Men hvad der er endnu mere interessant er, at der faktisk er en fobi forbundet med dette: Arachibutyrophobia er defineret som frygten for, at jordnøddesmør klæber fast til dit mundtag (jeg laver ikke sjov). Og så er der selvfølgelig de pizzabrandsår, som jeg nævnte tidligere – ok, hvorfor pizza? Fordi osten er varm, den nederste skorpe er meget køligere, og vi opdager ikke, at den øverste ost er for varm, før det er for sent. Av.
Den sidste ting, jeg vil nævne om ganen (både den hårde og den bløde), er deres betydning i forhold til tale. Den bløde gane og uvula er vigtige aspekter af de lyde, vi laver, men den mest interessante del er tungen og den hårde gane, som er en vigtig kombination med hensyn til visse lyde (primært T, D og J.) Prøv bare at lave en “T”-lyd uden at røre din hårde gane med tungen – du kan ikke gøre det (nu har jeg fået jer alle til at lave T-lyde og sige “det er sejt” – bare rolig, jeg gjorde det også).
Jeg håber, at du nød denne lille tur, vi tog på dit mundtag, og at du måske kom derfra og vidste noget, du ikke tidligere vidste (selv fobien, som er meget reel — alle, der har den, bedes kommentere og fortælle os om den.)
Til næste gang, bliv ved med at smile.
http://www.phobialist.com/