Murre, en af visse sort-hvide havfugle, der tilhører slægten Uria i aukfamilien Alcidae. I britisk sprogbrug kaldes de to arter af Uria for guillemots, sammen med Cepphus-arter. Murres er ca. 40 cm lange. De bygger rede i stort antal på stejle klipper, og hvert par lægger et enkelt æg. Ungerne vokser hurtigt, og når de er halvt udvoksede, går de ud i havet i forældrenes selskab for at undslippe de plyndrende måger og skuer. Om efteråret rejser fuglene sydpå ved at svømme.

Galmindelig mursejler (Uria aalge), ringmærket fase til venstre
Galmindelig mursejler (Uria aalge), ringmærket fase til venstre

R.J. Tulloch/Bruce Coleman Inc.

Den almindelige mursejler (U. aalge) yngler fra polarcirklen sydpå til Nova Scotia, Californien, Portugal og Korea. De atlantiske populationer omfatter den såkaldte bridled eller ringed murre, en mutation, der i yngletiden viser en ring omkring øjet og en tynd, hvid stribe bag øjet. Denne egenskab er næsten fraværende hos mursejlerne i Portugal, men den øges mod nordvest og ses hos 70 % af de islandske mursejler. Uden for Island er brodning ualmindelig, og den forekommer ikke i Stillehavspopulationer.

Den tyknæbbede, eller Brünnichs, mursejler (U. lomvia), med et noget kraftigere næb, yngler ofte længere mod nord, til Ellesmere Island og andre øer inden for polarcirklen, hvor den almindelige mursejler er fraværende. Der er dog et vist overlap i yngleområderne, og de to arter yngler sammen på nogle øer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.