Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en bredt undersøgt tilgang til psykologi. Der findes talrige forskningsartikler, der fremhæver dens effektivitet i forbindelse med en lang række psykiske lidelser.
Hvis du har været terapiklient i de sidste par årtier, er der stor sandsynlighed for, at du har været på den modtagende side af CBT. Men CBT har en beskidt hemmelighed: Den virker ikke for alle.
Jeg praktiserer CBT, jeg har undervist i CBT, jeg er endda blevet hjulpet af CBT. Når det er sagt, har jeg læst en masse forskning om CBT, og indtil videre har jeg ikke fundet en eneste undersøgelse, hvor alle deltagere blev helbredt for alle symptomer ved CBT.
Det har en tendens til at være effektivt, og mere end de fleste andre behandlinger for en række tilstande, men det er vigtigt at anerkende den virkelighed, at det ikke helbreder alle symptomer for alle mennesker.
Og uden at anerkende denne virkelighed, kan du ende med at bebrejde dig selv eller din terapeut, når CBT ikke helbreder dig. “Sheesh,” tænker du måske, “selv CBT kan ikke hjælpe mig. Jeg må virkelig være en tabt sag.” Det er ikke tilfældet.
Så, hvad gør du, når du har prøvet CBT i et stykke tid og ikke føler, at du får det bedre? Her er nogle ideer:
Overvej en anden type intervention.
Der er mange tilgange til terapi. Hvis du har en terapeut, som du kan lide at arbejde sammen med, kan du spørge om, hvilke andre interventioner I kunne gøre sammen i stedet for eller sammen med CBT. Du kan måske kigge rundt i selvhjælpsafdelingen i en boghandel og finde en arbejdsbog eller to, der interesserer dig. Hvis mange af dine problemer er forbundet med relationer, ville det måske være mere gavnligt med par- eller familieterapi. Hvis du er kreativt anlagt, ville ekspressiv kunstterapi måske være værd at se nærmere på.
Har du brug for at øge eller mindske din “dosis” af terapi?
Det kan være svært at få momentum, hvis du ikke ser din terapeut nok eller laver nok arbejde mellem sessionerne. Hvis dine symptomer er alvorlige, er du måske ikke i stand til at stole på terapi alene og kan overveje en henvisning til at tale med nogen om medicin.
Alternativt har en person nogle gange brug for mere tid mellem sessionerne for at øve nye færdigheder. Tænk over din nuværende terapi-“dosis” og drøft med din behandler, om den måske skal justeres.
Prøv noget “terapeutisk” i stedet for terapi.
Det kan være mærkeligt at høre en terapeut sige dette, men nogle gange bliver folk faktisk hjulpet af andre ting end terapi. På samme måde er terapi alene nogle gange ikke nok. Det kan være meget nyttigt at supplere eller erstatte terapi med andre meningsfulde aktiviteter.
Nogle eksempler: en meditations- eller bedegruppe, dagbogskrivning, læsning af selvhjælps- eller inspirationsskrifter, lave noget kreativt, øge de sociale aktiviteter, øge motion, få regelmæssig massage, tilbringe mere tid i naturen.
Overvej formel psykologisk testning.
Sommetider kan en persons kognitive styrker og svagheder eller personlighedsstil have indflydelse på, hvilke behandlinger der er bedst for vedkommende. Nogle gange gør viden om disse ting om en person også terapeuten bedre i stand til at tilpasse en intervention (selv CBT!) for bedre at matche dine styrker og øge dens effektivitet.
Tal med din terapeut, psykiater, primærsygeplejerske, forsikringsselskab eller søg på nettet efter en praksis i dit område, der foretager psykologisk eller neuropsykologisk evaluering. Vær klar til flere timers testning, herunder lange spørgeskemaer og tests, der er designet til at se på forskellige kognitive evner (f.eks. opmærksomhed, hukommelse, eksekutive funktioner).
Kan du lide din terapeut?
Et andet korpus af forskning viser, at kvaliteten af forholdet mellem terapeuten og klienten tegner sig for størstedelen af forandringerne i terapi. Snarere end selve behandlingsinterventionen ser det ud til, at selve relationen har helbredende kræfter.
Det betyder, at det er virkelig vigtigt at finde en terapeut, som du føler dig tryg, respekteret og omsorgsfuld over for. Det kan betyde, at du skal prøve et par forskellige terapeuter, før du vælger en at arbejde sammen med. Det kan også betyde, at du skifter terapeut på et tidspunkt i din behandling, måske fordi du er vokset, helet og forandret og har brug for noget nyt fra relationen.
Kognitiv adfærdsterapi Essential Reads
Husk, der er stærk forskning, der støtter CBT til at hjælpe en lang række personer med en lang række forskellige symptomer. Det er et fornuftigt sted at starte for mange mennesker, der går i terapi, men det er ikke et universalmiddel. Hvis CBT ikke har hjulpet dig, eller ikke har hjulpet dig nok, har du muligheder.