På denne dag i 1755 eller 1757 blev Alexander Hamilton født i Caribien. Hvis du har brug for en hurtig grundbog om Hamilton, er her de vigtigste fakta om ham.
1. Hvor ligger Nevis, og hvorfor interesserer det os?
Hamilton blev født den 11. januar i enten 1755 eller 1757 på øen Nevis i de britiske Vestindiske Øer. (Der er uenighed blandt historikere om hans egentlige fødselsår.) I dag udgør Nevis og St. Kitts ét land, kendt som Federation of Saint Kitts and Nevis. Hans far var fra Skotland og hans mor fra Nevis. Hamilton forlod regionen som teenager for at bo i Nordamerika.
2. Hamiltons evner som forfatter gjorde, at han kunne forlade Caribien
I august 1772 blev Hamiltons brev til sin far om en orkan, der ramte Saint Croix, genoptrykt i en avis, Royal Danish American Gazette. De lokale var så imponerede, at de iværksatte en indsamling for at sende Hamilton til et college i de britiske nordamerikanske kolonier. Princeton afviste Hamilton, men King’s College (senere kendt som Columbia) accepterede ham.
3. Hamilton kæmpede med ære i revolutionskrigen
Gennem sin indsats som frivillig blev den unge Hamilton general George Washingtons aide de camp, eller hans højre hånd. Hamilton ledede også personligt et angreb og stormløb i slaget ved Yorktown på en britisk skanse.
4. Hamilton var for det meste selvlært advokat
Efter at have opsagt sin militærkommission var Hamilton i stand til at studere jura og bestå en juridisk eksamen inden for seks måneder i 1782. Han havde læst jura på egen hånd på Nevis og på King’s College, og han havde studeret sammen med John Jay og William Paterson, to fremtidige højesteretsdommere.
5. Han var med til at fremme forfatningskonventet i 1787
Hamilton var ophidset over den svage kongres og konføderationsartiklerne, så han arbejdede sammen med James Madison og andre grundlæggere om at afholde konventet i Annapolis i september 1786. Her fremlagde Hamilton en resolution om, at flere delegerede “skulle mødes i Philadelphia den anden mandag i maj næste år for at tage USA’s situation i betragtning.”
6. Hamiltons forfatningsmæssige arv var Federalist Papers
Hamilton var ikke meget til stede på konventet i 1787 i Philadelphia, fordi han var mindretalsstemme i New Yorks delegation. Men han spillede en stor rolle i at hjælpe med at sikre forfatningens ratificering som en af de tre forfattere af The Federalist Papers sammen med Madison og Jay. Hamilton skrev ca. 51 af de 85 essays, som den dag i dag stadig konsulteres af forskere og Højesteret. Hamiltons forfatterskab blev ikke offentliggjort før efter hans død i 1804.
7. Hamilton grundlagde finansministeriet og styrkede banksystemet
Som om det ikke var nok, udpegede præsident Washington Hamilton som den første finansminister, da den nye nation stod over for en voldsom finanskrise. Hamilton mæglede en løsning på at betale de tidligere koloniernes krigsgæld og organiserede derefter finansministeriet som en magtfuld enhed. Hamilton dannede også USA’s første bank og overbeviste andre nationer om, at USA var økonomisk sundt.
8. Hamilton inspirerede det første amerikanske politiske parti
Hamiltons tiltag som finansminister og som fortaler for en stærk centralregering førte til den uofficielle dannelse af det føderalistiske parti i 1791. Som svar herpå dannede ledere som James Madison og Thomas Jefferson en politisk fraktion kendt som de demokratiske republikanere, der direkte protesterede mod Hamilton og hans idéer. (Washington godkendte mange af de føderalistiske principper, men var ikke medlem af partiet). De partiske sammenstød mellem de to grupper ville vare ved indtil Hamiltons død.
9. Hamilton hjalp sin egen politiske fjende med at blive præsident
I det fastlåste præsidentvalg i 1800 havde et Repræsentanternes Hus, der var kontrolleret af føderalisterne, to republikanske kandidater at vælge imellem: Jefferson og Aaron Burr. Hamilton skrev et privat brev til et medlem af Repræsentanternes Hus og opfordrede indtrængende til, at Jefferson, Hamiltons politiske fjende, skulle blive den næste præsident. “Hr. Burr elsker intet andet end sig selv – tænker kun på sin egen forøgelse – og vil ikke være tilfreds med andet end permanent magt i sine egne hænder”, skrev Hamilton. “I et valg mellem flere onder, lad dem tage det mindste – Jefferson er efter min mening mindre farlig end Burr.”
10. Den uendelige duelkontrovers
Den dødelige duel mellem Hamilton og Burr i juli 1804 var flere år under forberedelse; de to mænd havde været rivaler i New York før valget i 1800, og Hamilton arbejdede for at forhindre Burrs valg til guvernørposten i New York. Efter at Hamilton ikke ville trække en fornærmelse tilbage, mødtes de to mænd og deres sekundanter i Weehawken, New Jersey, hvor Burr skød Hamilton, og Hamilton døde den næste dag.
Men hvad skete der under duellen? Skød Hamilton bevidst forkert? Eller var der nogen, der introducerede en hårudløserpistol i blandingen? Var Burr forpligtet i henhold til duelkodekset til ikke at skyde Hamilton? De eneste vidner var mændenes sekundanter, som skrev en fælles beretning om hændelsen. “Begge parter præsenterede og skød efter hinanden. Den mellemliggende tid er ikke udtrykt, da sekundanterne ikke er præcist enige på dette punkt. Oberst Burrs ild virkede, og general Hamilton faldt næsten øjeblikkeligt”, lyder det i beretningen, hvor vidnerne er uenige om, hvem der skød hvornår.